Landsforeningen Autisme jubler over ny Netflix-serie

Den 18-årige Sam håber bare, at han får lov at se et par bryster en dag. Et beskedent, men også helt forståeligt ønske for en teenager som ham.

Der er bare det, at flirt og forelskelse i høj grad baserer sig på kropssprog, så hvordan gør man, når man ikke taler det sprog? Hvordan flirter man, når et smil er en næsten umulig opgave?

Sådan er realiteterne for Sam, der er autist, men det ændrer ikke på, at han bare gerne vil have en kæreste. Ligesom alle andre. Det er udgangspunktet i Netflix’ nye serie ”Atypical”.

Det er også det, der gør serien god, mener Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme. Jyllands-Posten har vist hende de to første afsnit for at blive klogere på, om serien er realistisk.

»Den er faktisk meget realistisk og rigtig, rigtig god, fordi den får så mange detaljer med. Handlingen er velbegrundet, og det er godt forklaret, hvad han tænker. Samtidig tror jeg, at den er spændende for resten af verden, der ikke ved noget om autisme,« siger hun og tilføjer, at man måske ligefrem kan lære noget af den.

De små ting

I serien fortæller Sam, hvordan han møder verden, og hvordan andre ser ham som en særling. Man følger ham i hans research på, hvordan man »skaffer piger«, og hans kiksede forsøg på at smile til en pige.

Det er morsomt, men også ganske overbevisende, fortæller Heidi Thamestrup.

»Jeg lægger mærke til de helt små