Melodi Grand Prix lagde fra kaj for 60 år siden – det har været ude af kurs og ligget i dok 14 gange

Seks sange var der at vælge imellem.

Den kolde februarsøndag for nu 60 år siden.

Sangene blev sunget af Birthe Wilke & Gustav Winckler, Birthe Wilke, Gustav Winckler, Birthe Wilke, Gustav Winckler og – sidst men ikke mindst – af ... Birthe Wilke & Gustav Winckler.

Ikke vildt overraskende blev vinderne af den første danske melodigrandprix-finale søndag den 17. februar 1957:

Birthe Wilke & Gustav Winckler.

Og det med sangen ”Skibet skal sejle i Nat”.

Forvirret ...?

Det er der igen grund til, for sådan foregik udvælgelsen første gang, da Danmark – i øvrigt med et års utilsigtet forsinkelse – skulle udvælge en sang til Eurovision Song Contest.

I dag – den 17. februar – er det nøjagtig 60 år siden, at duoen i Studio 2 i Radiohuset på Rosenørns Allé i København vandt det første danske Melodi Grand Prix, som i øvrigt blev styret af legendariske Sejr Volmer Sørensen i rollen som vært.

Da den europæiske finale blev afviklet den 3. marts i Frankfurt-am-Main i Tyskland, endte den danske duo på en tredjeplads efter bidragene fra Holland og Frankrig.

Sangen indskrev sig faktisk i Eurovisions lange historie, men det skyldtes først og fremmest et kys.

Et meget langt og vådt kys.

Som afslutning på sangen udveksler Wilke og Winckler et kys. Da det skete på scenen i Frankfurt glemte regissøren at give tegn til, at nu var det altså nok. Så de to fortsatte, og kysset har indskrevet sig i konkurrencens historie som det til dato længste kys på scenen.

Kysset vakte stor diskussion – i katolske Italien direkte forargelse – og efterfølgende mente mange, at kysset havde kostet Danmark sejren.

”Skibet skal sejle i nat” (1957) og Wilke fortæller om det berømte kys:

Eurovision Song Contest blev i 1956 afviklet for anden gang, og det var en udløber af Sanremo Music Festival. At Danmark ikke var med det første år, skyldtes en smutter: Statsradiofonien fik ganske enkelt ikke meldt Danmark til i tide.

Den første Eurovision-finale blev i øvrigt i 1956 vundet af schweiziske Lys Assia. Hun, der i dag er 92 år, har adskillige gange på forskellig vis deltaget i Eurovison-finaler, og senest var hun i 2013 på scenen i Stockholm.

Heller ikke Gustav Winckler og Birthe Wilke gav op så let og deltog – dog uden siden at vinde og oftest som solister – også i de følgende år.

Blandt sangene, der deltog frem til 1963, var Otto Brandenburgs ”To lys på et bord”. En af de sange, der huskes, og den blev siden en klassiker i dansk populærmusik. På mange måder også Otto Brandenburgs signatursang – men til finalen i det danske melodigrandprix fik den ikke en eneste stemme.

Fokus var et helt andet sted, og 1963 er et af de år, der står mejslet ind i dansk grandprixhistorie.

Arrangementet var flyttet til Tivolis Koncertsal, der var publikum på, og årets vinder blev Sejr Volmer Sørensens og Otto Franckers ”Dansevise”, som blev fremført af Grethe og Jørgen Ingmann.

Sangen dansede sig siden durk ind i Europas hjerter, og den 23. maj vandt den i London Eurovision Song Contest, der i øvrigt også blev transmitteret direkte på dansk tv.

En så stor begivenhed, at Jyllands-Posten dagen efter konstaterede, at transmissionen »standsede alt liv i gaderne«.

Grethe og Jørgen Ingmann vinder Eurovison i 1963:

Da Grethe og Jørgen Ingmann vandt i 1963, var de allerede et stort navn i Danmark, men som duo kom de aldrig siden i nærheden af den succes, der blev ”Dansevise” til del.

Jørgen Ingmann var en højt respekteret jazzguitarist, og det var igennem jazzen, at han i første halvdel af halvtredserne mødte den unge, talentfulde, 13 år yngre sangerinde Grethe Clemmensen. De giftede sig i 1956 og forsatte det musikalske samarbejde som duo.

Ægteskabet, der ikke altid var lige uproblematisk, gik i opløsning i 1975, og som solister opnåede de aldrig den samme succes, som da de var en duo.

Grethe Ingmann døde som 52-årig i 1990 og Jørgen Ingmann i 2015. Dette i en alder af 89 år.

Siden Eurovision-sejren i 1963 blev de uløseligt forbundet med ”Dansevise”, og den var fast på Grethe Ingmanns sætliste.

I 1966 vandt Ulla Pia det danske Melodi Grand Prix med sangen ”Stop mens legen er god”, der siden blev placeret som nummer 14 i Eurovision Song Contest.

Det viste sig siden, at titlen på Ulla Pias sang skulle tages for pålydende:

Danmark trak sig ud efter den internationale konkurrence i 1966.

Jørgen de Mylius, der har været vært for Dansk Melodi Grand Prix 11 gange og har kommenteret Eurovision-finalen hele 24 gange, skriver i sin bog ”Alle tiders Melodi Grand Prix: Eurovision Song Contest 1956-2013” om showets placering i helheden blandt andet:

»Man kan måske endda gå så vidt som til at sige, at hvis populærkulturen dengang havde en rangstige, så kom grandprixet helt sikkert allernederst. Ikke i almindelighed hos seere og lyttere, men holdningen hos dem, der selv syntes, at de var toneangivende, smittede af.

Det var simpelthen ikke i orden at indrømme, at man så Melodi Grand Prix. Og slet ikke at man kunne lide det. Der var bare forbavsende mange, der brugte tid på at se det alligevel.«

Til Jyllands-Posten supplerer han:

»Fra starten var der ingen forståelse for værdien af popmusik i det hele taget. Ringeagten hos Statsradiofonien selv og de anmeldere, der var ansat af pressen til at omtale den, var meget markant. Pop- eller rockmusik – som var endnu værre dengang – var normalt ikke noget, der blev sendt i radioen.«

Jørgen de Mylius understreger, at det oprindeligt kun var, fordi der var tale om et nyt europæisk samarbejde, at man overhovedet tilmeldte Danmark til Eurovision Song Contest.

»I dag er man klar over, at også folkets favoritter har en kulturel betydning. Men det tog sin tid. Selv da jeg genindførte Melodi Grand Prix i 1978, var det en torn i øjet på mange, der satte sig selv på en eller anden udefinerlig kulturel piedestal og var utilfredse med, at Grand Prix kunne få sendetid en hel aften.«

Han hæfter sig ved, at DR ikke har gemt et eneste af de første grandprix-programmer på hverken bånd eller film.

»Man opfattede dem som ligegyldige for fremtiden og den danske kulturhistorie,« siger Jørgen de Mylius og tilføjer, at heller ingen af de programmer, som han selv lavede i sine første 14 år som radiovært, blev optaget.

»Da det hele startede, var det en musikkonkurrence med det formål, at de europæiske lande skulle lære hinandens populærmusik at kende og konkurrere indbyrdes. Det blev så transmitteret på radio og tv. I dag er grandprix en mammut tv-begivenhed med en indlagt popkonkurrence.«

Som sin største oplevelse i grandprix-sammenhænge nævner Jørgen de Mylius det faktum, at han i høj grad var primus motor i, at Danmark i 1978 vendte tilbage til Eurovision Song Contest.

»Det var den daværende chef for DR, Niels Jørgen Kaiser, der i 1966 enevældigt meldte Danmark ud, og den udmeldelse holdt, lige indtil han forlod DR og blev direktør i Tivoli. Jeg tv-debuterede faktisk ved det danske grandprix i 1978. Dette efter 14 år som dj på P3, så det var en oplevelse, der gjorde stort indtryk.«

Modsat husker han Tommy Seebachs deltagelse i Eurovision-finalen i 1993 som en af sine værste oplevelser.

Ikke på grund af hverken Seebach eller hans ”Under Stjernerne på Himlen”, men på grund af den måde han blev behandlet på i Irland, der det år var vært for finalen.

Jørgen de Mylius var det år kommentator på begivenheden, og han husker:

»Tommy Seebach vandt den danske finale med den smukke sang ”Under Stjernerne på Himlen”, men da han fik en rigtig dårlig produktion i Eurovision-finalen og dermed rigtig få point, blev han dengang undsagt af både tv-chefer og anmeldere.

Jeg var nærmest flov på både journaliststandens og tv-chefernes vegne. Sangen er stadig noget af det bedste, Tommy har komponeret, og det siger ikke så lidt.«

Om fremtiden for Eurovision Song Contest og dermed Dansk Melodi Grand Prix siger Jørgen de Mylius:

»Med alle de konkurrencer – X-factor, Idol og andre – der er i landskabet i dag, har grandprixet selvsagt ikke den samme betydning mere. Hverken for seerne eller for de deltagende.

Mens hver eneste grandprix i 1980’erne og lidt af 1990’erne skabte holdbare evergreens, er det ikke mange sange, der i efterdønningerne af et grandprix i dag får en holdbar plads i populærmusikhistorien. I dag er det en af mange årlige store tv-happenings.«

En vej frem for det danske melodigrandprix kunne være at gøre som Sverige, mener han.

»De har formået at gøre det svenske grandprix til en begivenhed ligesom X-factor. De har tilrettelagt deres hjemlige udtagning i seks afsnit, som stort set hele det svenske folk følger med i.«

Da DR, som Mylius nævnte, i 1978 genoptog det danske melodigrandprix, skete det med både piber og trommer – ja, måske især det sidste.

Da Dansk Melodi Grand Prix den 25. februar blev afviklet i Tivolis Koncertsal med Jørgen de Mylius som vært, var det Mabel, der med sangen ”Boom Boom” gik af med sejren. Sangen endte senere som nummer 16 ud af 20 deltagende sange ved den internationale finale i Paris.

Mabel vinder det danske Grand Prix med ”Boom Boom”:

I det genopstandne danske melodigrandprix deltog det år i øvrigt også blandt andre Grethe Ingmann med ”Eventyr” og ikke mindst de dengang så fremadstormende brødre Jørgen og Niels ”Noller” Olsen med sangen ”San Francisco”.

Brødrene Olsen vender vi – af meget gode grunde – tilbage til senere i denne fortælling.

Året efter vandt Tommy Seebach med ”Disco Tango”, og den nåede ved finalen i Jerusalem en sjetteplads ud af 19 deltagende sange.

I samme danske grandprix deltog igen blandt andre Brødrene Olsen, Mabel, Kim Larsen og Grethe Ingmann (sammen med Bjarne ”Liller” Pedersen). 1979-udgaven huskes også som året, da grønlænderen Rasmus Lyberth sang ”Faders bøn” på grønlandsk – sangen nåede op i den bedste halvdel. Også færingen Anika Hoydal sang på sit modersmål.

Tommy Seebach, der døde i marts 2003, deltog flere gange i de følgende år, og han vandt med sangene ”Krøller eller ej” (1981) og ”Under Stjernene på Himlen” (1993). Begge sange blev store hit for Seebach og faste elementer på hans repertoire, men ingen af dem markerede sig voldsomt i det internationale grandprix.

Det gjorde faktisk både Hot Eyes (Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard) i 1988 med sangen ”Ka’ du’ se hva’ jeg sa” og Birthe Kjær i 1989 med ”Vi maler byen Rød” – begge endte på en tredjeplads i Eurovision Song Contest.

I 1994, 1998 og siden i 2003 deltog Danmark heller ikke i den internationale finale, og der blev ikke afviklet et Dansk Melodi Grand Prix.

I 1996 skulle alle sange i Eurovision-finalen udvælges af en jury. Danmark følte sig ikke sikker på, at vi blev udtaget, så det danske melodigrandprix blev det år droppet.

I stedet blev det danske bidrag – Dorte Andersen og Martin Lofts duet ”Kun med dig” (skrevet Jascha Richter og Keld Heick) – fundet i programmet ”Ka’ det virk’li passe” med Hans Otto Bisgaard som vært.

Sangen blev valgt fra af Eurovision, men senere oversatte Jascha Richter den til ”Paint My Love” og indspillede den med sit band Michael Lears to Rock, der fik et pænt hit med sangen.

Vi giver lige ”Kun med dig” en chance mere ...

Da Natasja Crone og Michael Carøe den 19. februar 2000 i Cirkusbygningen i København sendte deltager nummer et på scenen, var det prologen til endnu et dansk grandprix-eventyr af de helt store.

Sangen, de fyrede af, var ikke spritny, og Jørgen Olsen skrev den oprindeligt med engelsk tekst.

Men den gik ikke i 2000, hvor alle bidrag i det danske melodi grandprix skulle synges på dansk.

Derfor blev ”Fly on the Wings of Love” til ”Smuk som et stjerneskud”, og da sangen som suveræn vinder af den danske finale den 13. maj skulle repræsentere nationen i Globen i Stockholm, blev den engelske originaludgave hevet frem igen.

Publikum og de internationale juryer var ikke i tvivl.

”Fly on the Wings of Love” blev med 195 stemmer en suveræn vinder foran Rusland og Letland, der med henholdsvis 155 og 136 stemmer blev nummer to og tre.

»Den aften åbnede hele verden sig for os,« siger Jørgen Olsen til Jyllands-Posten.

»Vi solgte enormt mange plader – faktisk er vi stadig den næstbedst sælgende Eurovision-vinder i alle tider. Kun overgået af ABBA. Vi turnerede konstant rundt omkring i Europa og blev interviewet til både radio og tv.«

Han fortsætter:

»Vores sejr betød, at vi kom i clinch med alle de store, og blandt dem også Cliff Richard. En stor glæde var det, da Bjørn Ulvaeus fra ABBA blev spurgt, om der var Eurovision-sange, som kom i nærheden af deres egen ”Waterloo”, og at han så fremhævede ”Fly on The Wings of Love”. Sangen er i øvrigt også stadig det største Eurovison-hit siden 2000.«

Sangen har en fast plads på brødrenes repertoire – og de spiller den med glæde.

»Der er knyttet så meget historie og historier til den sang. Mange husker, hvor de var, da de på tv oplevede, at vi vandt, og mange knytter personlige minder til sangen. Derfor er det altid en fornøjelse at synge den.«

Genhør her sangen i den engelske og danske udgave samt en kærlig parodi på sangen fra 2016:

”Smuk som et stjerneskud” er ophøjet til dansk popklassiker, og i f.eks. Østeuropa høres Olsen-brødrenes ”Fly on the Wings of Love” stadig ofte fra caféernes højttalere sammen med blandt andre en ganske bestemt ABBA-sang, som vi lige vender tilbage til.

Grandprix-sejren banede som nævnt vejen for brødrenes suverænt største kommercielle succes i deres karriere.

Albummet ”Wings of Love” var det bedst sælgende album i Danmark mellem 2000 og 2010, og på verdensplan solgte brødrene omkring to millioner.

Om Eurovision Song Contest anno 2017 og fremtiden siger Jørgen Olsen til Jyllands-Posten:

»Jeg synes, at det er blevet for stort, og der er alt for mange deltagere i den endelige finale. Jeg synes, at man skal skære det ned til 15-16 deltagere. På den måde bevares en vis intimitet.«

Næste gang, brødrene på tv synger deres berømte Eurovison-vinder, bliver i øvrigt til den danske finale i Boxen i Herning den 25. februar, hvor man også markerer 60-året for det første danske melodigrandprix.

Sangen og Olsen-brødrenes sejr ved Eurovision-finalen førte i den grad til fornyet interesse for Dansk Melodi Grand Prix. Dette dog uden at flertallet af sangene i årene, der fulgte efter Jørgen og Niels Olsens sejr, satte sig specielt dybt og på samme måde blev varigt hvermandseje.

På internationalt plan imponerede de danske bidrag – med væsentlige undtagelser – heller ikke.

Malene Mortensen har den tvivlsomme ære af at være den danske kunstner, der har opnået den laveste placering ved Eurovision.

Det skete i 2002, da hun ved finalen sang ”Tell Me Who You Are” (”Vis mig hvem du er”). Den endte som nummer 24 i et felt bestående af 24 sange. Den dårlige placering betød, at Danmark ikke blev inviteret med til Eurovision-finalen i 2003.

Hør Malene Mortensen i Eurovision-finalen og i et interview fra 2011, i hvilket hun fortæller om sine grandprix-oplevelser:

I henholdsvis 2010 og 2011 endte sangene ”In a Moment Like This” (Chanée & N’evergreen) og ”New Tomorrow” (A Friend in London”) på en fjerde- og femteplads, men året efter gik det igen helt galt:

Soluna Samays danske vindersang ”Should’ve Known Better” endte på en 23. plads i Baku i Aserbajdsjan.

Dette måtte der gøres noget ved, og det blev der ...

So come and face me now
Here on the stage tonight
Let’s leave the past behind us

Sang Emmelie de Forest i den danske grandprix-finale, der den 26. januar 2013 blev afviklet i Boxen i Herning, og i samme tekst også:

How many times can we win and lose?

Hvor mange gange vi kan vinde og tabe, det kan kun tiden vise, men faktum er, at sangen ”Only Teardrops” vandt det danske grandprix i fin stil, og siden også finalen i Eurovision Song Contest, der blev afviklet fra den 14., 15. og 18. maj i Malmø.

Danmarks tredje internationale grandprix-vinder: Emmelie de Forest: ”Only Teardrops”:

Den danske grandprix-familie

Når man taler om det danske melodigrandprix, er der to personer – ja, en familie – som man ikke kan komme uden om, og det er familien Heick:

Keld, Hilda og datteren Anette.

En gennemgang af listen over bidragydere til det danske melodigrandprix afslører, at Keld Heick hele 31 gange har været involveret som tekstforfatter til en sang, der har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix.

»Og jeg har skrevet mange flere end dem,«, griner han, da Jyllands-Posten fanger ham og Hilda i bilen via mobiltelefonen.

Fire af gangene – i 1992, 1989, 1987 og 1986 – fremførte han selv sin egen sang sammen med Hilda.

Dertil kommer så også, at han tre gange – i 1993, 1999 og 2001 – var vært for showet.

Endnu et view ned over listen over Keld Heicks grandprix-bedrifter afslører, at han i adskillige år har bidraget med mere end en enkelt tekst til sine kolleger.

I 1987 deltog han og Hilda med sangen ”Ha’ det godt”, men han skrev også teksterne til ”Farvel og tak” (Hot Eyes), ”Hva’ er du ude på” (Birthe Kjær) og ”Det’ Gratis”, som blev fremført af Tommy Seebach, der i grandprix-sammenhænge oftest sang tekster skrevet af Keld Heick. Blandt disse også ”Disco Tango” (1979), ”Krøller eller ej” (1981), ”Hip Hurra det’ min fødselsdag” (1982) og flere andre.

Hør ”Sommeregn” (1989) og tre af Keld Heicks tekster sunget af henholdsvis Tommy Sebach, Birthe Kjær og Hot Eyes (Kirsten & Søren) – alle tre vandt de den nationale finale:

I 1992 optrådte Keld og Hilda Heick for foreløbig sidste gang i Dansk Melodi Grand Prix:

»Det danske melodigrandprix har betydet ufatteligt meget for mig og min familie,« siger Keld Heick med Hilda på bilsædet ved siden af sig.

Sammen skruer de for en stund tiden tilbage til 1978, da det danske melodigrandprix blev genoptaget efter den lange pause, og Keld Heick fortæller:

»Jeg satsede simpelthen alt for at komme med. Dansktoppen var jo lukket ned, og melodigrandprix var den eneste mulighed, vi havde, for at komme ud til et stort publikum. Jeg skrev og indsendte 17-18 sange og var lykkelig, da ”Eventyr”, som jeg havde skrevet til Grethe Ingmann, blev udtaget.«

Og den sang blev i sandhed startskuddet til et eventyr for Hilda og Keld Heick, som året efter skrev ”Disco Tango” til Tommy Sebach, der vandt finalen.

Til den internationale Eurovision-finale har hans tekster vundet flere anden-, tredje- og fjerdepladser, men blandt de mange internationale finaler, har har været involveret i, er det fortsat Brødrene Olsens sejr i Stockholm i 2000 med ”Fly on the Wings of Love”, der står stærkest i hans erindring.

»Det var en fantastisk uge i Stockholm, og den blev jo ikke mindre af, at brødrene faktisk vandt. Noget af det, jeg især husker, er den måde, brødrene tog al den virak på. De forblev helt nede på jorden, og sejren steg dem bestemt ikke til hovedet.«

Da vi spørger Keld Heick om, hvad han husker som sin største skuffelse, så nævner han den femteplads, som han og Hilda opnåede med ”Mirakler” i den danske finale i 1986.

Hvad med fremtiden for det danske melodigrandprix, Keld?

»Så længe Danmark klarer sig godt ved Eurovision, så kører det jo. Melodigrandprix har betydet og betyder rigtig meget for dansk musik. For en sanger som for eksempel Tommy Sebach betød showet faktisk alt.

Det har også været fantastisk at være involveret i Eurovison-finalen i så mange år, men jeg må indrømme, at de hyggeligste og bedste år efter min mening var de år, hvor der var 16-18 deltagere. I dag er der mange, mange flere, og det er ikke det samme.«

Grandprix-stafetten er nu givet videre til datteren Annette Heick, der for anden gang – denne gang sammen med Johannes Nymark – er vært, når finalen i det danske melodigrandprix afvikles den 25. februar i Boxen i Herning.

I 2016 var hun ”i lære” hos sin mor Hilda, da de sammen med Jacob Rising var værter i den danske finale.

Hun har også deltaget flere gange som solist i sangdysten, og blandt hendes sange kan nævnes Mogens Binderups ”Copenhagen Airport”, som hun i 2007 selv skrev teksten til.

Det år blev vinderen fundet ved seerafstemning, og ”Copenhagen Airport” fik ingen point.

Samme skæbne overgik i øvrigt Jørgen Olsens ”Vi elsker bare danske piger” og Danni Elmos ”Meaning of Life”.

Det var Drama Queen med ”Drama Queen”, der senere repræsenterede Danmark i Eurovision-finalen i Helsinki i Finland og endte på en 12.-plads.

Reglerne for både Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision er ændret og justeret utallige gange.

I de senere år er antallet af deltagerlande steget støt – og helt specielt deltager Australien faktisk også og har gjort det siden 2015.

I Danmark var den nationale finale – med en enkelt afstikker i 1961, da finalen fandt sted i Fredericia – frem til 1991 en københavnerbegivenhed.

Men i 1991 blev finalen afviklet i Aarhus, og siden er den gået over scenen i både København, Aalborg, Odense, Herning, Holstebro og Horsens.

Danmarks Radios underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, har dette bud på Dansk Melodi Grand Prix’s dna:

»Melodi Grand Prix er så mange ting. Det er en stor folkefest med musikken som omdrejningspunkt. Det er en konkurrence, et fællesskab og masser af flot og godt show. Det er kronjuvelen for dansk underholdnings-tv – det absolutte højdepunkt i løbet af tv-året.«

Hvad betyder showet for den danske populærmusik?

»Melodi Grand Prix har stadig stor betydning for populærmusikken, men genremæssigt udvikler det sig til stadighed, og det vil det fortsat gøre. Det er ikke så smalt, som det var for år tilbage, og jeg tror, at vi i årene fremover vil se en endnu større genremæssig spredning.

I Danmark er det altafgørende for seernes engagement, at vi klarer os godt i den internationale finale. Gør vi det, så samles seerne foran skærmen, og et begejstret publikum bakker kunstnerne op til den danske finale.«

Hvad angår Eurovision, har Jan Lagermand Lundme en drøm:

»På internationalt plan tror jeg, at arrangementet på sigt vil udvikle sig til en verdenskonkurrence. Interessen uden for Europa er stigende. Australien er allerede deltager og Eurovision-finalen bliver blandt andet også sendt på kinesisk tv. Jeg synes, det er en fantastisk god idé med et verdensomspændende grandprix, hvor lande mødes i venskabelig konkurrence på tværs af alle tænkelige skel.

Hvem der skal repræsentere Danmark i finalen i Eurovision Song Contest, vides selvsagt ikke endnu.

Den danske finale afvikles den 25. februar i Boxen i Herning med Annette Heick og Johannes Nymark i værtsrollerne.

Læs mere om Dansk Melodi Grand Prix 2017 på DRs grand prix-site

Nettet bugner med sites dedikeret til både Eurovison og det danske melodigrandprix. Blandt disse kan dette meget omfattende grandprix-site anbefales:

Masser af info om Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision

Men uanset hvilken melodi der vinder – og uanset hvordan den klarer sig i den internationale finale den 13. maj 2017 i Kiev i Ukraine – så er en sejr i selv Eurovision ikke på forhånd nogen garanti for meget mere end de berømte ”five minutes of fame”.

Resumé over Danmarks bedrifter og mangel på samme i Eurovision Song Contest-finalerne.

Klip fra en række sange, der har vundet Dansk Melodi Grand Prix:

Langt størstedelen af vinderne af også Eurovison Song Contest-finalen, og deres sange er siden gået i glemmebogen.

Men det er markante undtagelser, der bekræfter reglen.

Brødrene Olsens ”Fly on the Wings of Love” er en af disse, og den spilles stadig 17 år efter sejren i Globen i Stockholm.

Længe inden da – den 30. april 1988 – vandt Celine Dion med blot en stemmes overvægt Eurovison-finalen med sangen ”Ne partez pas sans moi”, og den banede vejen for hendes helt store internationale gennembrud.

20 år tidligere var det ikke ligefrem en højhælet hæmsko for britiske Sandie Shaw, at hun i 1967 vandt med ”Puppet on a string”, der sikrede hende et internationalt gennembrud og satte gang i hendes karriere, som hun først indstillede definitivt i 2013.

Og så er der naturligvis også ABBA, der den 6. april 1974 sang ”Waterloo” til en sejr i The Dome i Brighton i England. Dette i øvrigt til trods for, at flere lande – blandt andre England og Finland – gav sangen 0 point ...

Liste over Eurovision-vindere i alle tider.

En sejr, der som bekendt gav de fire svenskere et massivt internationalt gennembrud og en global status som celebrities og superstjerner.

Kvartetten hører stadig til blandt de bedst sælgende grupper i alle tider – hvor mange antal solgte album og singler der er tale om, er der lidt divergerende oplysninger om, men det ligger fast, at antallet overstiger 300 millioner, men også et tal på 375 millioner har været nævnt.

Kom så Danmark! – Stik den i finalen i Kiev den 13. maj !