Fortsæt til indhold
Kultur

Grand Prix: Skolelæreren med X Factor får tv-comeback

Sangeren og skolelæreren Thomas Ring er blandt de 10 solister, som skal dyste i Melodi Grand Prix 2017, der afvikles om en måneds tid i Herning.

Skolelæreren, sangeren og sangskriveren Thomas Ring, der vandt X Factor i 2010 er blandt deltagerne i det danske Melodi Grand Prix, der afvikles i Boxen i Herning den 25. februar.

Og på listen findes faktisk endnu en X Factor-vinder: Anthony, der sammen med Jasmin vandt i 2014.

Når Thomas Ring, der til dagligt underviser på Hellerup Skole, stiller op til Melodi Grand Prix, er det i øvrigt med et helt nyt album i bagagen, idet hans "Gadedreng" udkommer på hans 37 års fødselsdag den 17. februar.

Selvom der i den store sammenhæng har været relativt stille omkring Thomas Ring, så udsendte han efter sit debut-album - "Wrong Side of The Daylight" (2010) et album nummer to - "Sideways" - i 2013.

De 10 deltagere, der skal dyste i Melodi Grand Prix 2017 er naturligvis alle danske, men geografisk har flere af dem slået sig ned i byer som både London, Miami og Sydney.

DR's underholdningschef Jan Lagermand Lundme siger blandt andet:

»Det bliver et helt suverænt show. Med de 10 sange, der skal dyste i år, har vi en vifte af kompositioner og solister, der i højere grad end nogensinde før har internationalt format.«

Udover nævnte X Factor-vindere er også Sada Vidoo, der har deltaget i den britiske udgave af X Factor, deltager i dysten om at skulle repræsentere de rød-hvide-farver ved den internationale dyst i Ukraine til maj.

I feltet er også deltagere, der har deltaget i Melodi Grand Prix tidligere. Dette gælder blandt andre solisten Anja, der er født og opvokset i Sydney i Australien, blev sidste år nummer to. Desuden er der et genhør med Johanna Beijbom, der har deltaget hele fire gange tidligere. Dog "kun" som korpige.

Slagets gang styres af værterne Annette Heick og Johannes Nymark, og det er tredje gang, at arrangementet afvikles i Jyske Bank Boxen i Herning. Sidst, showet var i Herning, var i 2013, da Emmilie de Forest vandt med sangen "Only Teardrops", som siden vandt Eurovision Song Contest i Malmö.

Vinderen af det danske Melodi Grand Prix skal repræsentere Danmark ved European Siong Contest, der afvikles i maj i Kiev i Ukraine.

Deltagerne Melodi Grand Prix 2017

Anja Nissen, der deltog i Melodi Grand Prix i 2016, er klar igen. Foto: Bjarne Bergius Hermannsen.

Sang nummer 1: ’One’

Solist: Ida Una (19 år, Aarhus)

Tekst og musik: Peter Bjørnskov og Lene Dissing

Sang nummer 2: ’Vesterbro’

Solist: Thomas Ring (36 år, København)

Tekst og musik: Thomas Ring

Sang nummer 3: ’Color My World’

Solist: Rikke Skytte (18 år, Aalborg)

Tekst og musik: Mads Løkkegaard, Joël Pagiël MacDonald, Mohamed Alitou og Laura Kloos

Sang nummer 4: ’Where I Am’

Solist: Anja (21 år, Sydney, Australien)

Tekst og musik: Anja Nissen, Michael D’Arcy og Angel Tupai

Sang nummer 5: ’Big Little Lies’

Solist: Calling Mercury (Jeppe Norup og Joel Peters, begge 25 år, København)

Tekst og musik: Thomas Sardorf, Rune Braager og Martin Luke Brown

Sang nummer 6: ’Smoke In My Eyes’

Solist: Anthony (22 år, Miami, USA)

Tekst og musik: Kim Nowak-Zorde, Kasper Larsen, Hans Petersen, Ollie Marland og Phil Plested

Sang nummer 7: ’Warriors’

Solist: René Machon (42 år, Valby)

Tekst og musik: Astrid Cordes, Alexander Grandjean, Hans Petersen og Lars Andersen

Sang nummer 8: ’Northern Lights’

Solist: Sada Vidoo (39 år, London, Storbritannien)

Tekst og musik: Christoffer Lauridsen, Andreas Öhrn og Alessandra Günthardt

Sang nummer 9: ’Hurricane’

Solist: Jeanette Bonde (30 år, Aarhus)

Tekst og musik: Jeanette Bonde, Alexander Grandjean, Jeppe Pilgaard Ulrichsen og Nermin Harambasic

Sang nummer 10: ’A.S.A.P.’

Solist: Johanna Beijbom (29 år, Skövde, Sverige)

Tekst og musik: Peter Wallevik, Daniel Heløy Davidsen, Patrick Devine, Dimitri Stassos og Freja Jonsson Blomberg