75 år siden i dag: Et inferno af død og ødelæggelse ændrede verdenshistorien

Klokken syv om morgenen er der stadig fuld gang i alle rutinerne om bord på de amerikanske krigsskibe.

Denne søndag på flådebasen Pearl Harbour på Hawaii i Stillehavet.

Men kl. 07:53 bryder et sandt helvede løs.

Stilheden flås i stykker af lyden fra en bølge af japanske bombefly, der angriber basen.

Et voldsomt angreb, som amerikanerne bogstaveligt talt ikke havde set komme den morgen, og som de derfor ikke havde garderet sig imod.

Kort tid efter kl. 07:00 bliver ”USS Arizona” alvorligt ramt, og der opstår totalt kaos om bord.

Midt i dette løber korporal Earl C. Nightingale op på andet agterdæk.

På vejen passerer han adskillige døde, og da han når op på agterdækket, råber alle panikslagne så højt i munden på hinanden, at han må bede alle om at tie stille, så han kan få ørenlyd.

Nightingale har siden blandt andet forklaret:

»Jeg havde kun været der i ganske kort tid, da en frygtelig eksplosion rystede skibet voldsomt. Jeg kastede et blik på båddækket, og alt foran hovedmasten stod i flammer. Jeg meddelte majoren, at skibet stod i brand, hvilket jo var ganske overflødigt. Efter at have skabt sig et overblik beordrede majoren os alle til at forlade skibet.«

Eksplosionen på ”USS Arizona” opstod i to af krigsskibets ammunitionsdepoter, og den var så voldsom, at den flåede hele den ene side af skibet op, som havde det været en konservesdåse fremstillet af blik.

Nightingale var den sidste mand, der forlod agterdækket.

Flammerne ophedede store dele af skibsskroget og røgen var kvælende.

Klip fra VOX-serie om angrebet på Pearl Harbour:

Det flød med lemlæstede og forbrændte lig overalt, men det lykkedes Nightingale og få andre at forlade det hastigt synkende skib, og han nåede siden stærkt chokeret – men velbeholden – i land på kysten.

På få minutter sank ”USS Arizona” til bunds, og tog omkring 1.300 soldater med sig.

Kun 15 overlevede japanernes angreb på skibet, men flere af besætningsmedlemmerne havde inden angrebet forladt ”USS Arizona” for at deltage i en søndagsgudstjeneste i land.

Skibet ligger stadig, hvor det sank, fungerer som gravplads for de dræbte soldater og er en del af et nationalt mindesmærke for de skæbnesvangre morgentimer søndag den 7. december 1941.

Den første bølge af japanske fly angreb flådebasen kl. 07:53, og den anden kl. 08:55.

Antallet af japanske fly, der var involveret i det voldsomme angreb, var 360.

Læs flere øjenvidneskildringer her.

Den direkte anledning til det japanske overraskelsesangreb var et totalt sammenbrud i de diplomatiske forhandlinger mellem USA og Japan i efteråret 1941.

Forhistorien er denne:

I 1931 invaderede Japan kinesiske Manchuriet, og dette førte til en næsten 10 år lang og blodig krig i området mellem de to lande.

I 1937 bombede japanerne det amerikanske krigsskib ”USS Panay” på den kinesiske Yangtze-flod. Siden har japanerne fastholdt, at det var en fejl, men det nedkølede forholdet mellem USA og Japan til under frysepunktet.

Angrebet på det amerikanske krigsskib fik USA til aktivt at støtte Kina i krigen mod Japan, der fortsatte dets agressive adfærd og blandt andet også besatte Fransk Indokina – i dag Vietnam, Laos og Cambodia. Dette fik USA til at optrappe handelsanktioner mod Japan.

For at undgå en yderligere optrapning af konflikten forsøgte de to lande af finde en løsning ved forhandlingsbordet, men efter nogle måneder stod det klart, at forhandlingerne ingen steder førte, og de blev derfor afbrudt.

Derfor var USA klar over, at Japan kunne tænkes at indlede en væbnet konflikt, men selv med denne viden var der ikke taget initiativ til særlige forholdsregler for at beskytte den vigtige flådebase på Hawaii.

Kl. 09:55 var angrebet på Pearl Harbour overstået.

De japanske fly vendte tilbage til hangarskibene, der lå ud for Oahus kyster, og allerede kl. 13:00 satte skibene kursen tilbage mod Japan.

Da var fire ud af otte amerikanske slagskibe, tre destroyere og syv andre skibe skudt i sænk og sendt på havets bund. Dertil kom, at omkring 200 amerikanske fly var ødelagt. Basens tre store hangarskibe undgik angrebet, idet disse befandt sig på åbent hav i færd med at træne diverse manøvrer.

Slagskibene – undtagen ”USS Arizona” – blev siden hævet, og to af dem blev efter omfattende reparation genindsat i tjeneste.

Antallet af dræbte amerikanere blev gjort op til mindst 2.400 – antallet af sårede til omkring 1.200.

Der er stadig nogen usikkerhed omkring antallet af dræbte japanere, men det var næppe mere end omkring 60 mand. Under lynangrebet mistede japanerne 30 fly og tre miniubåde.

Få timer efter angrebet på Peal Harbour angreb en ny sværm af japanske fly amerikanske militære installationer på Filippinerne, og angrebet varerede resten af dagen. Mod vest angreb japanske fly både Hong Kong, Malaysia og Thailand.

Målet med rækken af overraskelsesangreb var ganske enkelt at anrette så meget skade som muligt på kortest mulige tid.

Da nyheden om det japanske angreb på Pearl Harbour nåede USA og resten af verden, udløste det chok og vrede, og den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt mistede tålmodigheden.

Japanernes angreb på Pearl Harbour fandt i øvrigt sted, inden landet formelt havde erklæret USA krig, hvilket betød, at angrebet siden blev klassificeret som en krigsforbrydelse.

Efterfølgende er det kommet frem, at det i virkeligheden var Japans intention formelt at erklære USA krig inden angrebet. Krigserklæringen var formuleret og var på vej til Washington, men blev så forsinket, at den ikke nåede frem inden angrebet på Pearl Harbour.

Dagen efter angrebet leverede Franklin Roosevelt sin berømte tale i kongressen, der kulminerede i, at USA formelt erklærede krig mod Japan og dermed trådte direkte ind i Anden Verdenskrig.

Hør Franklin Roosevelts berømte tale:

De kommende dage blev der udsendt flere officielle krigserklæringer både fra de allierede og fra pagten mellem Tyskland, Italien og Japan.

Den 11. december 1941 erklærede Tyskland og Italien formelt krig mod USA. Senere samme dag erklærede den amerikanske kongres formelt krig mod Tyskland og Italien.

Som et kuriosum i den forbindelse kan nævnes, at England faktisk erklærede krig mod Japan omkring ni timer inden USA. Dette som en reaktion på de japanske overraskelsesangreb på Malaysia, Singapore og Hong Kong.

Dermed var Anden Verdenskrig total, og den blev med enorme tab af menneskeliv udkæmpet på fronter og hele kloden, indtil det endelige punktum, der blev sat med USA’s anvendelse af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki henholdsvis den 6. og 9. august 1945.

Angrebet på Pearl Harbour fik selvsagt enorme konsekvenser for hele verden, og angrebet har trukket meget dybe og uudslettelige spor i historien.

I dag fungerer ”USS Arizona” – som tidligere nævnt – som gravplads for omkring 1.300 amerikanske marinere og samtidig som mindesmærke for samtlige omkomne amerikanere den skæbnesvangre søndag for nu 75 år siden.

”USS Arizona” ligger på bunden af havet, og fra mindesmærket, der nås med både fra flådebasen, ses stadig tydeligt vraget af skibet. Stedet besøges hvert år af i tusindvis af efterladte, turister og andre. På 75-års-dagen er mindesmærket rammen om en række særlige mindehøjtideligheder.

I de seneste 75 år er der skrevet et meget stort antal bøger om selve angrebet på Pearl Harbour og dets enorme konsekvenser. Der er lavet adskillige dokumentarprogrammer og også blandt andet et stort antal spillefilm.

Begivenhederne i forbindelse med 75-året for angrebet er allerede i fuld gang:

Se en samlet liste over markeringen af årsdagen her.