Krigsgrave plyndret på bunden af havet
Skibsvrag i Nordsøen har i gennem en lang periode været udsat for plyndringer. Det har havbundsscanninger fra et dansk firma vist.
I august lokaliserede det danske firma JD-Contractor det sidste krigsskib fra Jyllandsslaget i 1916, HMS Warrior, efter det havde været forsvundet i mange år. Skibet var en del af den britiske Royal Navy, som kæmpede mod tyske krigskibe om magten i Nordsøen under Første Verdenskrig.
Jagten på HMS Warrior afslørede, at adskillige vrag sidenhen er blevet plyndret for værdifuldt kobbermateriale. Det viste havbundsscanninger fra JD-Contractor. Det er faldet den tidligere chef i The Royal Navy Lord Boyce for brystet.
»Forsvarsministeriet skal kigge på det her og jagte de her røvere. Om ikke andet, så bare for at sende et signal og afskrække andre for at gøre det samme,« siger Lord Bryce til den engelske avis the Guardian.
Lord Boyce sammenligner bjærgningerne fra skibsvragene med at stjæle gravstene fra militærkirkegårde.
HMS Warrior var et blandt 25 skibe, der sank i Jyllandslaget under Første Verdenskrig.
På efterforskningsholdet efter HMS Warrior var også en engelsk marinearkæolog Dr. Innes McCartney. Han oplyser til the Guardian, at 16 af de 24 øvrige sunkne skibe fra Jyllandsslaget allerede er blevet tømt for værdier. Han frygter derfor, at det samme vil ske med det seneste fund.
»Det er nu sidste chance for at beskytte et af de vrag, som stadig er uberørt,« siger han.
De 16 vrag fra Jyllandslaget er blevet sprængt åbne på trods af, at de er beskyttet af gravfreden. Derefter er de blevet plyndret for bronze, metal og effekter, som har stor værdi.
Leder af efterforskningen efter HMS Warrior og direktør for JD-Contractor og Sea War Museum Jutland i Thyborøn, Gert Normann Andersen, siger til Jyllands-Posten, at vragene fra Første Verdenskrig kan indeholde kobber med en skrotværdi på op i mod 2 mio. kr.
Ifølge Gert Normann Andersen er problemet, at disse plyndringer kun er ulovlige for englændere, da andre lande ikke har regler på området. JD-Contractor kunne i princippet bjærge, alt det firmaet finder, men undlader af respekt for historien, oplyser han.
Ifølge ham foregår der i øjeblikket ikke plyndringer af vragene ude i Nordsøen. De seneste foregik for 10-20 år tilbage. Han forstår englændernes vrede, men han mener ikke, at der er tale om røveri af krigsgrave.
»Tanken om, at nogle bjærger historiske værdier op, gør da lidt ondt. Men det er ikke krigsgrave i mit hoved, da der ikke er nogle lig tilbage. Alle knogler og så videre er væk, det eneste vi finder, kan være støvler, bælter og hjelme for eksempel,« siger Gert Normann Andersen og forklarer, at et tysk firma i mange år havde rettighederne til at bjærge fra vragene i Nordsøen.
»Der har ikke været nogen regler for det, og lige nu forsøger englænderne at arbejde sammen med Unesco om at få fredet de her vrag. Men det vil først kunne lade sig gøre, når man har lavet en lov i alle lande, som gør, at man ikke må røre vrag i internationale farvande,« siger han.
I Jyllandsslaget døde 8.645 tyskere og englændere i 36 timers kamp. Netop de mange døde er grund nok til at frede vragene, mener Lord Boyce.
»Jeg kender mange familier inklusiv min egen, som har sejlet over et vrag og sat en mindeskrans ud. Det betyder, at folk kan få en afslutning på nogle ting,« siger han.
»Det vil ligeledes være et godt signal at sende til vores nuværende medlemmer af the Royal Navy, hvis vi kan få fredet de her vrag. Så ved de, at hvis deres båd en dag går ned, så vil deres grav blive respekteret,« siger Lord Boyce.
