Fortsæt til indhold
Kultur

Hvad skal vi med Danmarkskanonen?

Læs, hvad bl.a. politikere, debattører og en sognepræst svarer på spørgsmålet.

JP

Kulturminister Bertel Haarder vil tydeliggøre den danske kulturarv i en Danmarkskanon. En kanon, der skal være folkelig og ikke-elitær.

»En Danmarkskanon skal være befolkningens egen kanon,« lød det fra Bertel Haarder tidligere på året.

Kanonprojektet har fået en blandet modtagelse i det politiske liv. Jyllands-Posten har spurgt en række meningsdannere, samfundsdebattører og politikere, hvad de siger til initiativet, og hvad de ser som de vigtigste kulturværdier.

Læs deres svar i artiklerne herunder. Lige fra Alternativet-profilen, der ikke mener, at der er nogle særegne danske værdier over historikeren, der mener, at vi som danskere er ved at glemme nogle af vore vigtigste værdier til sognepræsten, der ser en Danmarkskanon som et vigtigt værktøj til at holde os fast på de værdier, der gør os danske.

Det kræver abonnement at læse med, men det kan nemt oprettes. Den første måned er gratis og uden binding.

»Jeg er muslim, og jeg insisterer på ikke at kalde mig moderat muslim, sekulær muslim eller åndelig muslim. Jeg bruger ikke etiketter om min tro, for det bør være muligt at sige, at jeg er muslim akkurat som andre siger, at de er kristne uden yderligere forklaring. Man må individuelt lægge det i sin tro, som man ønsker,« siger Geeti Amiri, der har valgt at tage en pause fra studierne for at koncentrere sig om udgivelsen af sin selvbiografi og sit virke som foredragsholder, blogger og debattør. Foto: Mathias Svold

»Livet vil være nemt, hvis jeg kunne holde kæft og opføre mig som en anstændig kvinde. Men det ville uden tvivl også være et røvsygt liv«

Geeti Amiri er skarp og har modet til at være det. Hun står på sin ret til at bestemme over sit eget liv, tage en uddannelse, bo alene og have kærester. Ting, som vi tager for givet, men som har kostet hende knubs og regulære korporlige slag i det afghanske minoritetsmiljø. LÆS ARTIKEL

<SR.Nordqvist...0.><AS>Ramus Nordqvist har også valgt at gå ind i dansk politik ud fra devisen om, at han vil Danmark det bedste. Men han refererer ikke nødvendigvis til et dansk værdisæt, som det, Bertel Haarder forestiller sig, skal pryde en kommende danmarkskanon. Foto: Mathias Svold

Alternativets politiske ordfører: »Vi står midt i et paradigmeskift, hvor vi bør nytænke vores værdisæt«

Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, vil ikke fremhæve særligt danske værdier, da landets gode værdier blot er nogle, vi abonnerer på. Og disse værdier kan sagtens være nogle helt andre om 20 år, mener han. LÆS ARTIKEL

Selv om Zenia Stampe er erklæret modstander af kongehuset, pryder bl.a. et guldindrammet maleri af Christian IV hendes hjem. »Ikke mindst kongehusets og demokratiets historie er en stor inspirationskilde for den politik, jeg fører,« siger hun. Foto: Mathias Svold

Zenia Stampe bliver ond i sulet, når hun bliver kaldt landsforræder

De Radikales værdiordfører, Zenia Stampe, er vant til at blive kaldt historieløs og landsforræder. Selv mener hun, at hun har lige så stor fædrelandskærlighed som hendes kolleger i Dansk Folkeparti. LÆS ARTIKEL

»De fleste idéer er kommet til os fra udlandet, og det er der ikke noget forkert i, for der er ikke nogen modsætning i, at noget er en dansk værdi og samtidig er en europæisk eller en universelt menneskelig værdi. I værdidebatten herhjemme optræder der ofte skel og påstande om, at demokrati, lighed og den slags ikke er unikke danske værdier, fordi de er universelle værdier, men det er da fuldstændig ligegyldigt, for de er blevet en del af det danske samfunds værdigrundlag, og selvfølgelig sker der altid en kulturel udveksling i ethvert samfund« siger historiker og debattør Michael Böss. Foto: Joachim Ladefoged

Danskerne lider af »historisk demens«

Vores »historiske demens« kan betyde, at vi kommer til at smide nogle af de værdier ud, som har været og er det danske samfunds styrke, mener historikeren og samfunds- og kulturkritikeren Michael Böss. For at kunne møde nye borgere og tackle de udfordringer, som Danmark står overfor som nation, skal vi vide og forstå, at det unikke danske demokrati og samfund er udsprunget af særlige historiske forhold og erfaringer. Det kan Danmarkskanonen hjælpe til med. LÆS ARTIKEL

»Når jeg ser positivt på de danske værdier, er de et udtryk for en åbenhed, som er i stand til at tage en masse nye strømninger ind. Derfor synes jeg, at det er ærgerligt, at vi mangler selvtillid. At vi tror, at vi kan miste vores værdier, og at vi kan blive løbet over ende, fordi der kommer nogle og råber islam. Jeg tror, at vi er stærkere end det,« siger dramatiker og instruktør Christian Lollike. Arkivfoto: Rune Aarestrup Pedersen

Kontroversiel dramatiker: »Det uhyggeligste træk ved danskhed er nok i virkeligheden det, som jeg synes kendetegner vores tid lige nu«

Danskerne er gode til at lure, hvor det er bedst at placere sig i forhold til magten, men vi mangler både selvtillid og dannelse, mener dramatikeren Christian Lollike, der ser en danmarkskanon som et krampagtigt forsøg på at definere noget dansk og noget vigtigt, fordi vi føler os rodløse, forvirrede og angste. LÆS ARTIKEL

Søren Krarup ankommer på cykel, men han synes, det er idiotisk, når folk omtaler cykelisme som en vigtig dansk værdi. Foto: Nicolai Lorenzen

Krarup: »Højskolen har svigtet Grundtvig«

Ifølge Søren Krarup kan danskheden kun defineres ud fra et enkelt kriterium, og det er det at være dansk. Den slags forstod Grundtvig sig på, men nu er han taget som gidsel af højskolebevægelsens humanister, mener Søren Krarup, der kalder Danmarkskanonen for et nyttesløst projekt. LÆS ARTIKEL

»Der er udlændinge, der fremhæver, at danskerne ikke er stolte nok over de ting, som er foregået i Danmark, og Benny Andersen har sagt noget i retning af, at vi er verdensmestre i mindreværdskomplekser, men det tror jeg ikke er rigtigt. Vi ved godt, at vi er de bedste til en hel masse ting. Vi ved godt, at vi lever i et rigt og velfungerende samfund, som har klaret sig sindssygt godt, og at vi lever bedre end de fleste mennesker rundt om i verden. Men det er ikke noget, vi går og praler med,« siger professor emeritus Peter Gundelach, Københavns Universitet. Foto: Lars Krabbe

Han har forsket i danske værdier i årevis: »Der er noget, som er dansk, og noget, som er udansk, og det er bedre at være dansk end udansk«

Danskerne er stolte af at være danskere, men det er ikke noget, vi praler med. Vi er også meget tillidsfulde, orienteret mod foreningslivet og lægger vægt på demokrati. Det kniber til gengæld med den historiske viden, men det får os ikke til at føle os mindre danske, hævder professor emeritus Peter Gundelach, som i årevis har forsket i danskernes værdier. LÆS ARTIKEL

Sognepræst og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen er bekymret for danskernes manglende viden om kristendom. Det er vigtigt at holde fast i, hvem vi er, mener hun. Arkivfoto: Ulrik Hasemann

Imam satte sognepræsts værdier under pres: »Jeg blev ærligt talt helt paf, ja, lammet. Men jeg kan da love dig for, at jeg er irriteret på mig selv«

Sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen ser gode takter i en Danmarkskanon. Hun mener, at vi i allerhøjeste grad skal holde hinanden fast på, at vi er danskere, og at der er ting, vi skal værne om. Og at det er en åndløs reaktion at sige, at vi i stedet skal hæve os over det konkrete og drømme om den dag, hvor der ingen grænser findes, og hvor vi kan forbrødres i én stor kærlighedsfyldt menneskelighed. LÆS ARTIKEL