Det hele begyndte med et sæt store ørenringe, der dinglede fra divaens ører

Det hele begyndte ganske tilfældigt - og dette med et par prangende store gyldne ørenringe, der dinglede fra Marlene Dietrichs ører.

Mere skulle der ikke til for den 20-årige Nikolaj Pors:

En livslang passion blev født.

Ikke for hverken Marlene Dietrich eller for ørenringe gjort i guld, men for plakaten som kunstart.

Han besøgte den dag i 1985 en marskandiser i København, og i forretningen fik han blandt dyngerne af varer øje på en spand, der var proppet med sammenrullede plakater.

Forsigtigt tog han en op og rullede den ud.

»Det var en filmplakat for ”De Gyldne Ørenringe” med Marlene Dietrich. En fin ting rent filmhistorisk, men ikke en særlig smuk plakat,« siger Nikolaj Pors.

Men fundet af plakaten, der er fra 1947, satte noget i gang, og Nikolaj Pors begyndte at samle på gamle danske filmplakater.

En passion og en samlermani, der mange år senere i samarbejde med journalisterne Troels Uhrbrand Rasmussen og Inge Bang førte til dannelsen af Dansk Plakatkunst, der tidligere på året flyttede ind i det nye Musicon-bydel i Roskilde.

Interessen for og samlingen af gamle filmplakater var kun begyndelsen.

Hurtigt fattede Nikolaj Pors interesse for gamle danske plakater generelt. Og for kunstnerne bag dem. Og det var blandt andet, siger han, fascinationen af den perfekte streg, der satte ham i gang.

Plakattraditionen kom til Danmark fra især Frankrig omkring århundredeskiftet, og plakatsøjlerne skød op overalt i bybilledet.

Der blev reklameret for alt mellem himmel og jord: Produkter, begivenheder, film og meget andet.

Men fælles for de mange plakater, der prydede gadebilledet, var, at de generelt var tiltænkt en kort levealder. Ofte blev de flået ned og kasseret efter blot et par uger for at give plads til nye plakater.

Dette var vilkårene for kunstnerne, der ofte havde brugt oceaner af tid på at ideudvikle, tegne og trykke en plakat – og dengang tænkte man kun meget sjældent på at bevare de ofte unikke plakater for eftertiden.

Derfor er mange af de gamle plakater gået tabt for altid, men der dukker stadig unikke plakater op i private gemmer, og Nikolaj Pors er konstant på sporet af nye fund.

Som et eksempel nævner han plakatkunstner Sven Braschs værker.

»Han var i 20’erne og 30’erne ekstremt produktiv, men hans plakater forsvandt næsten ligeså hurtigt, som de blev fjernet fra plakatsøjlerne. Da han døde, fandt hans sønner på loftet over en garage en enorm samling af hans plakater og skitser,« fortæller Nikolaj Pors, der tilføjer, at dette var det eneste arkiv over hans værker, der fandtes.

Det drejede sig om 4-500 forskellige plakater. Mange af dem blev siden skænket til museer og andre samlinger, men Pors har siden anskaffet flere af Sven Braschs værker. Blandt andet byttede han sig til plakaten ”På kant med samfundet” fra 1919.

En plakat, som han i dag opfatter som en af perlerne i sin samling. Især fordi han også er i besiddelse af Braschs meget enkle skitse til plakaten. Fremstillet som linoleumssnit.

Sven Brasch var som nævnt meget produktiv, og i løbet af 20 år fremstillede han 4-500 plakater. Han opfattes i dag som en af periodens ypperste plakatkunstnere. Udover at tegne reklameplakater for film, arrangementer og diverse produkter virkede han også som satiretegner.

En anden kunstner, der fascinerer Nikolaj Pors er Aage Lund, der var selvlært maler, grafiker og plakatkunstner. Ved siden af sit kunstneriske virke drev han frem til 1970 desuden et grafisk firma. Aage Lund lavede inden 1920 en stribe filmplakater. Mange af dem er siden gået tabt, men en del er reddet. Blandt andet takket være en indsats fra hans svigersøn.

Mest kendt er Aage Lund dog for sine fødevare-plakater. Blandt disse hører hans plakater fra Oscar Fredericksens fiskeforretning i dag til blandt de absolutte klassikere.

Læs mere om fundet af Lunds berømte hummer-plakat her:

Endelig nævner Nikolaj Pors også Valdemar Andersen som en af sine absolutte favoritter.

Valdemar Andersen, der døde i 1927, var en af de første danskere, der begyndte at fremstille plakater, og han var meget produktiv.

Han var inspireret af den udenlandske plakat-tradition og i nogle af hans plakater øjner man da også inspiration fra f.eks. Toulouse Lautrecs berømte Moulin Rouge-plakater. Men han var – især hvad angår plakater, der reklamerede for varer - også inspireret af den enkelthed, der prægede samtidige tyske plakater.

Læs her mere om fundet af en en sjældenhed:

»Noget af det, der fascinerer mig ved plakaten, er, at det både er kunst- og kulturhistorie. Det er spændende at se, hvordan den udviklede sig fra den spæde begyndelse frem til, at den forsvandt fra gadebilledet,« siger Nikolaj Pors og fortsætter:

»For eksempel er det interessant at se, at de første plakater fra begyndelsen af 1900-tallet var meget detaljerede. Tempoet i samfundet var et helt andet, end det er i dag. Folk havde tid til at standse op og kigge på plakatens mange detaljer. Siden blev tempoet skruet op. Mange begyndte at køre rundt i bil, og derfor ændrede plakaterne udtryk. De blev meget mere enkle, så budskabet kunne opfattes i farten.«

I de første mange år blev plakaten ikke opfattet som kunst.

Denne opfattelse blev først udbredt efter Besættelsen.

Efter de magre krigsår skulle der gang i hjulene igen, og Dansk Kunsthåndværk og Industri arrangerede på Kunstindustrimuseet i København i 1945 udstillingen Dansk Reklamekunst.

Udstillingens formål var ganske enkelt at rette fokus på plakatens kunstneriske værdi. At vise, at plakater også kunne være kunst.

I forbindelse med udstillingen blev der i øvrigt lanceret en ny form for plakatsøjler i København.

De havde tidligere været runde, men i forbindelse med udstillingen blev der lanceret en søjle med flade sider. Dette gav mulighed for at opsætte større plakater, som kunne ses uden at ”forsvinde” i de gamle søjlers rundinger.

I udstillingen på Kunstindustrimuseet deltog blandt andre Arne Ungerman, der også tegnede udstillingens farvestrålende plakat, men også kunstnere som Asger Jerrild, Ib Andersen og Aage Sikker Hansen.

Aage Sikker Hansen deltog således med sin berømte plakat for Davregryn, der siden er blevet en af dansk plakatkunsts klassikere.

Udover at vise plakater rummede udstillingen blandt andet også bogomslag, mærkater, annoncer og emballage.

Men nogen genoplivning af plakaten som udtryksmiddel førte udstillingen nu ikke til.

»Plakaten forsvandt faktisk gradvist fra gadebillede i årene efter krigen,« siger Troels Rasmussen og tilføjer, at den blev erstattet af andre og mere effektive reklamemidler.

Baggrunden for dannelsen af Dansk Plakatkunst, hvis formål er at opstøve, genoptrykke og sælge gamle sjældne danske plakater, er denne:

Siden Nikolaj Pors fandt sin første plakat hos marskandiseren i København den dag for 30 år siden, voksede hans samling, og rygtet om den ivrige plakatsamler nåede frem til en kunsthistoriker og galleriejer i New York, der havde planer om at lave en udstilling af dansk plakatkunst.

Kunsthistorikeren havde i et amerikansk opslagsværk fundet lidt informationer om dansk plakatkunst, der ifølge værket skulle være af meget høj kunstnerisk kvalitet. Men – fandt han ud af – der fandtes uendelig få informationer om de gamle plakater og kunstnerne bag dem.

Derfor kontaktede han Nikolaj Pors og hyrede ham som researcher på udstillingen.

»Det forekom denne amerikanske kunsthistoriker mærkeligt, at noget så smukt var gået i glemmebogen,« siger Pors og tilføjer om arbejdet med at grave plakaternes historie frem:

»Det tog måneder og jo mere jeg kiggede på plakaterne, jo mere forelskede jeg mig i dem.«

I takt med at Nikolaj Pors samling af gamle sjældne plakater voksede, opstod tanken om at få de bedste genoptrykt og dermed give andre muligheden for at pryde deres vægge med de gamle plakater. Men efter flere ikke specielt vellykkede forsøg på genoptryk, opgav han tanken.

Men for tre år siden ændrede det hele sig.

Han blev som researcher knyttet til det store projekt ”Danskernes egen Historie”, som blev lavet af den meget erfarne tv-journalist Troels Uhrbrand Rasmussen.

»Han talte konstant om sine plakater,« husker Inge Bang, der som selvstændig og indehaver af EWEB Kommunikation lavede PR for ”Danskernes egen Historie”.

Troels Rasmussen siger til Jyllands-Posten:

»Jeg havde på det tidspunkt arbejdet med ”Danskernes egen Historie” i flere år, og så rigtig mange paralleller til Nikolajs passion for plakaterne. Historie-serien bygger på gamle private filmoptagelser. Noget som nogle mennesker for mange år siden, har brugt meget tid på, og som vi nu gav nyt liv og værdi. På samme måde er det jo med de gamle plakater.

Både de gamle film og de gamle plakater handler om et stykke vægtigt kulturarv, som vi skal værne om.«

De tre partnere i Dansk Plakatkunst siger samstemmende:

»Det ligger i plakatens ånd, at den er et spejlbillede af sin tid. Plakaterne er et vidnesbyrd om det 20. århundredes udvikling og er levende tidslommer fra vores fælles kulturhistorie. De relancerede plakater er en guldmine af sjove historier om tidens begivenheder, produkter og film.«

Direkte adspurgt om han har nogle absolutte favoritter blandt de plakater, der nu er genoptrykt, fremhæver Nikolaj Pors to plakater, der – som han udtrykker det – ”rammer ham dybt i maven af begejstring”.

Det handler om to plakater fremstillet af Sven Brasch.

»Det er ”Danmarks Største Danseskole” og ”Kærlighedsvalsen”. To helt fantastiske plakater, hvor tegneren Sven Brasch som en sand mester formår at lave en skraveret kant, der giver en helt fantastisk dybde i plakaten.«

De to plakater har i øvrigt kunnet ses i tv-programmet ”Vild med Dans”.

Se mange flere gamle plakater hos Dansk Plakatkunst.

Dansk Plakatkunst er i øvrigt ikke det eneste sted, hvor man i Danmark fokuserer på plakaten som kraftfuldt udtryks- og virkemiddel af ofte meget høj kunstnerisk værdi.

Billedkunstneren Peder Stougaard begyndte allerede i 1972 at indsamle gamle plakater. Det resulterede i 1993 i etableringen af Dansk Plakatmuseum, der i 2006 blev en del af Den Gamle By i Aarhus. Museet råder i dag over en samling på omkring 400.000 plakater fra hele verden.

Men det er - som man siger - en helt anden historie...