Arkæologi fra luften

Udvikling: Stort værk om brugen af fly for at kortlægge Danmarks fortid.

Artiklens øverste billede
Spor af en vikingetids bebyggelse ved Naur Kirke ved Holstebro. De runde mørkegrønne pletter er spor efter nedgravede arbejdshytter. Fotos: fra bogen

Luftfotoarkæologien rummer store perspektiver og kan være med til at gøre den usynlige kulturarv synlig.

Det mener arkæologen Lis Helles Olesen, ansat på Holstebro Museum og én af pionererne inden for luftfotoarkæologi. Hun og hendes kollega, Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum, har netop udsendt værket ”Luftfotoarkæologi i Danmark”, som beskriver resultatet af flyvningerne i perioden 2008-2012, i alt 220 timer på vingerne, der dækker 745 steder med fund af anlæg, hvoraf de fleste – 84 pct. – er hidtil ukendte. Formålet har især været at eftersøge afgrødespor. De udvalgte områder dækker det vestlige Jylland, herunder Sønderjylland, med afstikkere til Himmerland og Salling samt det nordlige Fyn.

»Blot i de fire år, vi arbejdede med projektet, er der sket en voldsom udvikling inden for luftfotoarkæologien, der ikke kan undværes i Danmark, hvis vi ønsker en dybere forståelse for og bedre bevaring af vores fortid,« påpeger Lis Helles Olesen og understeger, at der i disse år, særligt i udlandet, foregår en rivende udvikling inden for de luftbårne metoder. Det gælder f.eks. forsøg med multispektrale billeder, laserscanninger med grøn laser, der kan bruges over klart vand, droner og overflyvninger med magnetometer.

De to arkæologer anbefaler, at man prioriterer og forbedrer kortlægningen af kulturarven ved hjælp af luftfotorekognosceringer, studier af eksisterende lodfotos, laserscanninger og geofysiske metoder over hele Danmark, så man opnår et bedre grundlag for at forstå forhistorien.

Besparelser

Lis Helles Olesen mener, at luftfotoarkæologien kan – især efter metodeudvikling og tilpasning af registreringsmetoder – føre til store besparelser for samfundet og bygherrerne. Det gælder både de usynlige og skjulte fortidsminder samt tilsynet med de fredede fortidsminder.

»Grundlæggende forhindrer den nuværende finansieringsform af dansk arkæologi udvikling og besparelser. Der er alt for få midler til udvikling af nye teknikker, nationale registreringer og publicering af resultaterne. I forbindelse med anlægsarbejder går de arkæologiske tilskud udelukkende til at dække omkostningerne ved selve udgravningerne, så der er ikke mulighed for at lægge penge fra til udvikling, endsige publikation,« påpeger Lis Helles Olesen og fortsætter:

»Hvis bygherrerne – i stedet for at betale for den arkæologiske udgravning på stedet for byggeriet – skulle indbetale en ganske lille promille af byggeomkostningerne til en arkæologisk fond, så kunne man ud over finansiering fra selve udgravningerne vælge at bruge nogle af midlerne til at finansiere registreringer, udvikle teknikker og metoder, publicere undersøgelserne samt engagere borgerne.«

Lis Helles Olesen og ægtemanden Palle Eriksen skrev i 2002 den første danske bog om luftarkæologi, ”Fortiden set fra himlen – luftfotoarkæologi i Vestjylland”, der gav kontakt til udenlandske fagfæller. Det foreliggende projekt har status af nationalt opdrag og er tillige en del af EU-projektet ”ArchaeoLandscapes Europe”. Den nye generation af arkæologer er museumsinspektør Hans Stiesdal, Nationalmuseet, takskyldig. Han var den første, som seriøst beskæftigede sig med luftfotoarkæologi herhjemme og havde selv flycertifikat.

»Når vi hæver os op fra jorden, kan vi se sporene efter vor forfædres adfærd. Når vi flyver over en gul kornmark og ser sporene efter jernalderbøndernes langhuse, brøndene på gårdspladserne og hegnene, der omgav gårdene, så er det som en varm sommerhilsen fra de mennesker, der boede her engang. Med vores billeder bliver den skjulte kulturarv synlig. Og så får vi også muligheden for at passe på den og bevare den for eftertiden,« noterer de to forfattere, der inviterer nysgerrige læsere ind i cockpittet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.