Fra vagabond til toppen af USA

Indvandreren Jacob A. Riis (1849-1914) fra Ribe begyndte som vagabond i 1870 og endte i toppen af det amerikanske samfund, kendt som journalist, fotograf, filantrop og reformist, der dokumenterede de elendige sociale forhold i millionbyen New York.

Hans afsløringer medførte store forbedringer og skete med støtte af politipræfekten i New York, Theodore Roosevelt, der blev en personlig ven og senere indtog præsidentembedet. Roosevelt karakteriserede ripenseren Jacob A. Riis som »New Yorks nyttigste borger«, hvis indsats gav genlyd i andre store amerikanske byer i den fysiske planlægning. I 1901 oprettede danskeren et settlement for hjemløse i New York.

Nu belyses Jacob A. Riis’ aktiviteter med pen og fotokamera fra slumkvarterernes ørkesløse liv. Det sker på to amerikanske og to danske udstillingssteder, hvor danskerens værk ses gennem amerikanernes optik. Udstillingen er produceret af Museum of the City of New York og åbner til oktober med en tilhørende stor udgivelse. Derefter vises den på Library of Congress i Washington og kommer til Danmark – Kunstforeningen Gl. Strand – i efteråret 2016 og endelig til hovedpersonens fødeby, til Ribe Kunstmuseum, fra januar til maj 2017.

»Forud for udstillingen er gået flere år med dels forskning, dels digitalisering af Riis’ fotos. Det har været spændende at samarbejde med kollegerne i New York, og jeg glæder mig til at se resultatet,« siger Ribe Kunstmuseums direktør, Dagmar Warming, og fremhæver, at Ribe har fostret mange store mænd, men Riis er mere betydningsfuld i USA end i sin hjemby.

Trænger til en kærlig hånd

»Godt nok findes der en plade foran hans fødehjem og en buste opstillet ved åen, men hans barndomshjem trænger voldsomt til en kærlig hånd, og fortællingen om hans livsværk er svær at få øje på. Man kan dog være så heldig at se nogle af hans berømte fotografier i et gangareal på Ribe Byferie,« fortsætter museumsdirektøren:

»De fleste ripensere kender alligevel den fantastiske historie om den utilpassede knægt, der forelskede sig i en datter af en af byens matadorer, men afvistes og derpå vendte Ribe ryggen og udvandrede til USA, hvor han skulle gå grueligt meget igennem, før han nåede sin høje position.«

En lykkelig udgang

Kærlighedshistorien fik en lykkelig udgang. Til sidst forenedes Elisabeth og Jacob A. Riis, efter at hun var blevet enke. Historien fortælles levende af forfatteren Tom Buk-Swienty i bogen fra 2004 ”Den ideelle amerikaner. En biografi om journalisten, reformisten og fotografen Jacob A. Riis”, hvor han også giver et signalement af Riis’ sociale indignation og enorme betydning.

Tom Buk-Swienty havde aldrig hørt om Jacob A. Riis, før han stødte på hans navn, og han konstaterede med det samme, at der aldrig var skrevet den store biografi om ham. Danmark råder kun over få internationale stjerner, mener Tom Buk-Swienty, og efterhånden som han arbejdede sig igennem det store materiale om Riis i arkiverne, fik han et stærkere og stærkere indtryk af en mand af en usædvanlig støbning.

Under udarbejdelsen trak Buk-Swienty også på Jacob A. Riis’ selvbiografi, og han tjekkede gamle skibslister og fandt ud af, at den ludfattige dansker befandt sig i et multikulturelt miljø, hvis repræsentanter søgte lykken i det forjættede land på den anden side af Atlanten.

I begyndelsen var den forhutlede ripensers logi døråbninger, og han overvejede at tage sig eget liv ved at kaste sig ud i floden, men en herreløs hund strejfede ham i de afgørende sekunder, og det opfattede han som et varsel fra Gud om at leve videre.