»Læg hjernen i garderoben og hold en fest«

De sidste lysglimt fra sommerhimlen var for længst blevet opslugt af mørket, mens de fleste danskere lå og sov. Men på festivalen i Skanderborg var der alt andet end stille, for her stod dj’en Kongsted med fugtig pande og armene over hovedet, mens publikum hoppede i takt med de dansende lysstråler, der fik størstedelen af de 25.000 festivaldeltagere til at glemme alt om søvn og ro.

Scenen udspillede sig en sen junidag sidste år, og manden med ansvaret for feststemningen hedder Andreas Lau Kongsted Jespersen Jensen. Han har i 10 år levet af at være dj og er en af dem, der i øjeblikket kravler op ad hitlisterne på bekostning af de mere etablerede genrer.

Kongsted har en kandidatgrad i erhvervsøkonomi. Egentlig skulle det at være dj have været et studiejob, men finanskrisen ramte, og mange af hans studiekammerater røg ud i arbejdsløshed, så han valgte i stedet at satse på en karriere som dj. En del af indtægten kommer fra den fashionable københavnske natklub Zen, hvor han spiller fast i weekenderne, men han optræder også på diskoteker og festivaler i hele landet. Sidste år blev det til 300 dj-jobs.

Han producerer selv musik, men spiller også andre kunstneres musik, når han optræder. Det er noget af forklaringen på, at efterspørgslen på dj’s stiger, mener han.

»Vi skaber en fest, fordi vi er gode til at tilpasse musikken til stemningen. Vi kan både spille vores egen musik og andres musik. Det er lidt svært for et rockband at spille computermusik på scenen, hvis de ikke kan fange publikum med deres egen musik. Det kan vi, og det kan folk gode lide.«

Den elektroniske dansemusik, også kaldet EDM, laves udelukkende på computeren ved hjælp af programmer, synthesizere og trommemaskiner. Genren er inspireret af disco, og musikken er bygget op om et stille stykke, der bliver erstattet af et stykke med højt tempo og masser af bas. Den opbygning kører i ring gennem hele nummeret.

»Det er en genre, hvor man kan lægge sin hjerne i garderoben. Det kræver ikke så meget andet end at følge med og danse,« forklarer Kato, en af de mest populære dj’s herhjemme.

De fleste, der lever af at være dj, tager rundt i hele landet i weekenderne og spiller. En arbejdsdag begynder typisk kl. 22 med en times spillejob på en uddannelsesinstitution og fortsætter på et diskotek. De mest populære dj’s optræder tre til fire gange på en nat, og hver gang kommer de sent hjem fra byen.

Fulde mennesker og røgmaskiner

»Hvad så Vejle, er I klar på en fest?«

Sådan lyder det en almindelig fredag aften på et af byens diskoteker. Aftenens gæste-dj’s er Svenstrup og Vendelboe, der i løbet af deres optræden får publikum til at efterlade sofaerne til fordel for gæstegulvet, mens det skråler med på duoens sang ”Glemmer dig aldrig”, som de har lavet med sangerinden Nadia Malm. Efter en halv times optræden i et heftigt lysinferno, der får trommehinderne til at vibrere og publikum til at svede, skal dj-duoen videre ud i natten til næste by.

»Natten er det eneste rigtige tidspunkt at spille på. Vi har prøvet at optræde i et storcenter kl. 16, og det fungerer bare ikke. Vi vil gerne opbygge en stemning med en masse lys, røgmaskiner og fulde folk, og der er et diskotek ideelt,« siger Thomas Vendelboe.

Kongsted har i flere år spillet en del på diskoteker i provinsen. Når han efter flere timer på landevejen kommer til spillestedet, møder han ofte en død by.

»Mange gange kan du køre ind i en by og føle, at byen sover. Men du kommer ind i et lille lokale, hvor byens ungdom er samlet, og så er du på. Det kan nogle gange være svært at være kørt fra en fest og være kommet lidt ned på jorden igen og så begynde forfra, men det er det hele værd, når gæsterne danser, for så opstår der en fællesoplevelse, som er helt unik. Det er ikke alkoholen og de blinkende lys, der tiltaler mig ved at være dj. Det er klart det at skabe en fest,« siger han.

Svenstrup og Vendelboe er enige med deres dj-kollega, selv om det også har omkostninger at rulle op og ned af de danske motorveje, mens de fleste sover.

»Vi har tit jetlag mandag morgen, når vi møder på arbejde, og det kan godt være svært at være helt frisk der,« siger Kasper Svenstrup. Han har netop sagt sit job som sælger op for at se, om han og makkeren kan leve af at lave musik.

Udsprunget af trancemusik

Ca. 25 dj’s herhjemme lever af at spille og producere elektronisk musik. Indtægterne varierer en del, men det kan være en indbringende forretning.

Svenstrup og Vendelboe tjener typisk 20.000 kr. på tre kvarters arbejde, mens Kongsted tjener lidt mindre. Kato er holdt op med at turnere på diskotekerne og fokuserer i stedet på at spille på festivaler. Det får han mellem 300.000 og 400.000 kr. for. Mest af alle danske dj’s tjener Morten Breum. Han flyttede for tre år siden til Los Angeles og forlanger ifølge kilder i dj-miljøet 100.000 kr., når han spiller en time på et dansk diskotek.

Havde man spurgt musikkendere for få år siden, om det havde været muligt, var man blevet mødt med hovedrysten. Den elektroniske musikgenre har nemlig været igennem en stor udvikling.

Ifølge Morten Riis, der har en master i elektronisk musikkomposition fra Det Jyske Musikkonservatorium, begyndte den elektroniske dansemusik i det små i midten af 1990’erne som en blanding mellem melankolsk og eksperimenterende musik. Men først 10 år senere fik genren sit gennembrud, og det er der en naturlig forklaring på, mener han.

»Ungdomsgenerationen er vokset op med den moderne teknologi. Mange har fundet ud af, hvor nemt det er at lave musik på computer, så den elektroniske klubmusik er blevet ungdomsgenerationens talerør. Den moderne musiklytter er ikke længere kun forbruger, men også producent,« forklarer han.

EDM er en udspringer af den noget mere hårdtpumpende trancemusik, og det var også den genre, som Svenstrup og Vendelboe startede med at kaste sig over. Men gennembruddet udeblev, for den henvendte sig ikke til den brede befolkning. Den konklusion nåede andre dj’s også frem til.

Derfor begyndte nogle dj’s at invitere solister til at synge over musikken. Franskmanden David Guetta fik som den første succes med det, da han inviterede populære popsangere som Akon og Usher til at være med på sine numre, og så var vejen for andre banet. Pludselig kunne man synge med på den elektroniske musik, som dj’s lavede. Samtidig trådte dj’s frem på scenen efter i mange år at have været gemt væk i musikstudierne som producere.

Fra udskældt til mainstream

»Tidligere så mange ned på al elektronisk musik. Mange sagde, at hvis man hørte det, var man på syre. Nu er musikken blevet blødere og mere poppet, og det har gjort den mere anerkendt,« forklarer Thomas Vendelboe.

»Nu danser folk med hinanden og ikke alene, som man gjorde med elektronisk musik tidligere,« siger Morten Riis.

Succesen kan aflæses på antallet af dj’s, der bliver booket til at spille på festivaler i ind- og udland. For eksempel er en af Europas største festivaler rent elektronisk. Den hedder Tomorrowland og finder sted i den lille belgiske by Boom, som sidste år blev invaderet af 185.000 mennesker.

Også herhjemme begynder dj’s at stå på festivalplakaterne. På Smuk Fest i Skanderborg og på Skive Festival var dj-navne som Kato, Kongsted og Avicii sidste år nogle af hovednavnene. Flere af dem lukkede scenerne. Tidligere havde rockbands den tjans. Men er dj’s så de nye rockstjerner? Det er svært at svare på, men faktum er, at EDM-genren buldrer derudad.

Kigger man på musikernes fanbase på Facebook, vil man se, at dj’s er blandt dem med flest fans. Topscoreren er David Guetta, der har over 49 mio. fans. Ifølge Kenneth Bager, der har været dj i 25 år, er dj’s gode til at skabe en helhedsoplevelse.

»Der bliver brugt mange millioner kroner på at skabe en visuel oplevelse med røgkanoner, dansere og konfetti. Det handler om at skabe et show,« siger han.

Det bakkes op af Kongsted, som også mener, at dj’s har en anden fordel ved at kunne tilpasse musikken efter stemningen.

Samtidig er musikken og teksterne på sangene forståelige for de fleste, og det fungerer godt sent på aftenen, mener Kato:

»Om natten gider færre analysere musikken. De vil hellere feste.«

Danskerne halter efter svenskerne

Størstedelen af de dj’s, der optræder live ved festivaler og koncerter, har forproduceret musikken og har den med på et par usb-stik, som de sætter til en mikserpult. Det har fået flere kritikere til at mene, at den elektroniske musik er for nem at producere. Den kritik kalder Kenneth Bager for useriøs.

»De fleste kan trykke på nogle knapper på en dj-pult, men det gør dem bestemt ikke til dj’s, for det handler om at sammensætte et program, der virker. Det er svært, men det handler om at aflæse sit dansegulv,« siger han.

Lidt mere imødekommende over for kritikken er Kongsted. Han kan godt forstå noget af den, men mener, at man skal kigge på nuancerne.

»Vi står ikke og hamrer på et instrument, og man kan som dj godt slippe nemt fra det ved bare at sætte en sang på, men hvis man gerne vil derud, hvor man får publikum med, skal man have styr på timingen og overgangene. Man skal huske på, at nogle musikere kan slippe let af sted ved at bruge autotunes og synge playback.«

På musikmagasinet Rolling Stones’ liste over de bedste dj’s i verden står den svenske dj-trio Swedish House Mafia, hollænderen Tiesto og svenskeren Avicii, hvilket gør Holland og Sverige til stormagter i dj-verden. Det er logisk, forklarer Kenneth Bager.

»Svenskerne vil gerne lave popsange, og for dem er det ikke lig med, at der er solgt ud. I Danmark vil vi gerne lave noget, der er cool og undergrundsagtigt. Det når ikke det samme niveau som et hit, alle kan synge med på.«

Samtidig er de svenske dj’s gode til at holde sammen, mener Kongsted. Han peger på Swedish House Mafia som det bedste eksempel. De tre medlemmer begyndte at lave musik hver for sig, men slog sig sammen og flyttede til Amerika. Her er de blevet stjerner og har blandt andet arbejdet sammen med den højtprofilerede sanger Pharrell Williams.

»De er gode til at skabe deres egen lyd. Når man siger svensk EDM, ved man, hvilken slags melodi det er. De er meget melodiske i deres måde at lave musik på, det er meget opløftende og glade melodier,« siger Kongsted.

Danskerne har taget godt imod Avicii, som sidste år var den mest streamede kunstner i Danmark på musiktjenesten WIMP. Avicii spillede også på Smuk Fest i Skanderborg, hvor han ifølge kilder tjente 1,5 mio. kr.

Om det bliver overgået i år, er uvist, men sikkert er det, at tusindvis af gæster på Smuk Fest sidste år festede hele natten efter Kongsteds optræden. De kunne lige nå at få nogle timers søvn, inden Avicii trådte frem på Bøgescenen og lyste den østjyske nattehimmel op igen.