Diverse kunstnere: BEVAR CHRISTIANIA og BÆREKLANG
Den politiske sang lever, men har svært ved at slippe fortiden på ny Christiania-plade og et blodfattigt økoalbum.
Diverse kunstnere: BEVAR CHRISTIANIA
Copenhagen Records
Diverse kunstnere: BÆREKLANG
ArtPeople/ www.cdbu.dk
Den politisk motiverede rocksang har levet en skyggetilværelse siden 1980'ernes Afrika-sange, kulminekonflikter, Amnesty-koncerter og protester mod atomvåben, racisme og forurening.
Dengang var der altid en sang, når der var en sag, og musikere verden over holdt liv i en tendens, som stod på skuldrene af 1970'ernes politiske konflikter og hårde fronter.
Men den politiske sang forsvandt fra det store offentlige rum. Vist levede den videre blandt punkere, rappere og mere fodformede typer, der syntes bare at være opstået en kollektiv ligegyldighed over for politisk rock som sådan. Det kan skyldes, at vi - der gik i skole i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne - simpelthen fik en overdosis og vendte ørerne mod ordløs techno og indre konflikter frem for massemanifestationer og demonstrationstog anført af skæggede mænd med akustiske guitarer.
En gammel sag
Nu sker der noget på fronten igen. For der er ikke noget som borgerlige regeringer, der kan sende musikere i øvelokalet. Man så det i Thatchers England i 1980'erne, og i Danmark har regeringen Fogh Rasmussen været i en form for konflikt med kulturmiljøet siden valgsejren i 2001.
Man hører konflikten meget tydeligt på to nye støtteplader, hvor kunstnere giver sange og opbakning til henholdsvis Christiania og Jorden som sådan.
Det er album, der trækker en mental islænder over mit hoved og sender klare hilsener til fortidens musikalske markeringer.
Christiania-sagen er jo ikke ligefrem ny, men aktuel igen med trusler om nedrivning, debat om normalisering og en optrapning af politiets indsats mod åbenlys hashhandel.
''Bevar Christiania'' er lillebror til ''Christiania''-albummet fra 1976 - en ganske skæg og flippet støtteplade, hvor Sebastian sang ''Budbringeren'', C.V. Jørgensen fejrede ''Ghetto Svend'', Kim Larsen gav ''Det er en kold tid'', og Tom Lundén fra Bifrost komponerede Fristandens nationalsang ''I kan ikke slå os ihjel''.
Den sang er også med på ''Bevar Christiania'' - nu med hiphopbeat og ny tekst af rapperen Jokeren. Og det er i det hele taget hiphopperne, der sørger for lidt nutid på en ellers meget tilbageskuende plade. Clemens er på toppen med ''Bevar Christiania'', og Jokeren fyrer en direkte salve mod regeringen og medierne i ''Redigeret virkelighed''.
Ellers er det, som om det er 1976 igen: Savage Rose, Lars Lilholt, Gnags, Stig Møller og Peter Ingemann er uden overraskelser, og der er sikkert nogen, der vil finde genhøret hyggeligt.
Kim Larsen er også genganger, men formår at hæve sig i den fine lille poetiske dribling, ''I og for sig'', hvor han bl.a. synger: »Muligvis var det bare noget fis, lidt flimmer i en gammel Tv-avis, men billedet står der endnu, i et blinkende blå. Lad det stå.«
Man får også Peter Belli & Baby Woodroses herlige nye udgave af ''Det du ka' li'', mens Saybia-fans kan høre fynboerne på dansk i den temmelig 1970'er-agtige ''Får drømmen aldrig fred''.
Det er værd at bemærke, at på moderne musikkøbmandsmanér er cd'en kopisikret, og det er vel egentlig i modstrid med Christianias idé om fælles ejendomsret?
Glimt af storhed
Det handler også om fællesskab på ''Bæreklang'' udgivet af Øko-net i et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring klodeslitage og arbejdet for større global miljøansvarlighed.
Deltagerne er - med al respekt - the usual suspects: Lars Lilholt Band hylder ''Gaia'', Røde Mor synger om ''Fisken'' i forurenede vandløb, Stig Møller er her også, og både Benny Holst og Lasse Helner fortolker tekster af bevægelsens afdøde hofpoet, Jan Toftlund.
Det er så gennemført forudsigeligt, at man skal være mere interesseret i miljøpolitik end i ny musik for at holde det ud.
Der er dog glimt af storhed og noget moderne. Klondykes smukt forløste ''Fra Bagdad til Ground Zero'' er en vidunderlig popsang med en eftertænksom tekst. Det samme gælder ''Et godtnok temmelig syret aggregat'' med Souvenirs, mens Peter Sommer og Lise Westzynthius tilføjer det ellers blodfattige økoalbum lidt guitarkant .
Og så er der den evige Kim Larsen, der synger arbejdersangen ''Internationale'' frit fra bladet og modsat de mere entydige politiske sangere på disse to støtteplader formår at få en gammel traver til at lyde tidløs.