Flyt dig. Jeg gider ikke ha....nej lad nu være
Lyder ordene bekendt? Har du heller aldrig kunnet høre, hvad manden med hunden og det lille fjernsyn, som er intro til DR's "Fredagsbio", egentlig siger, er svaret her.
Dukkerne Anna og Lotte har siden 1979 badet dukken Georg, vist film og skændtes med hinanden næsten hver fredag på DR.
Og "Fredagsbios" faste følgesvend har været introen med en sur mand, der hviler sit hoved på en hund, mens han forsøger at finde en kanal på et lille fjernsyn. Hver fredag har han brummet surt. Langt fra alle ord er gået tydeligt igennem, men de sidste "gå nu væk", henvendt til hunden, har de fleste kunnet høre.
Her følger hele replikken:
"Så skal vi se, hvad der er i fjernsynet i aften. Det er nok æh.... det der er TV-Avisen, det gider jeg ikke. Så er der fodbold, nej, det gider jeg slet ikke, så er der koncert. Det gider jeg heller ikke, men der er måske noget i a.... Flyt dig. Jeg gider ikke ha.... nej lad nu være, du kan da ikke.... lad nu være med det, det g.... Gå nu væk! - Nøøj, det er for børn".
Den misfornøjede mands stemme tilhører Thorkild Demuth.