Femininum

En indisk guldkæde har kælent lagt sig til rette mellem brysternes bløde runding. På de smalle hofter hænger et par afslappede cowboybukser. Det eneste opstyltede synes at være de blyantstynde hæle, hun bevæger sig rundt på.

Der er ikke meget plastic og Hollywood over Søs Fenger. Hun er som sine sange. Og klæ'r sig som musikken spiller.

Lige nu sidder hun og putter sig i et kæmpe bomuldssjal og kalder det et bagholdsangreb, at folk iscenesætter deres fysiske udvikling for at ældes smukkest.

»Det er ikke alle, der ældes graciøst eller har mulighed for plastikoperationer. Det er tarveligt, at nogle hystader får lov til at bestemme idealerne og piske en stemning op. I stedet burde vi bekræfte hinanden i, at forskellighed er dejligt,« siger Søs Fenger.

Emnet optager hende så meget, at hun har skrevet en sang om det, "Beverly Way", som tidligere på året blev udsendt på en single og nu optræder som titelnummeret på hendes nye CD, der kom på gaden i sidste uge.

Selvom Søs Fenger fra naturens hånd er begunstiget med en slank krop og rynker af den kønne slags, så forsikrer hun, at hun som 40-årig skam også oplever, at hårgrænserne flytter sig i den gale retning, og at tyngdekraften har fået et ekstra godt tag i visse dele af kroppen. Både for og bag.

»Alle kvinder har nogle ting, som de gerne vil have ændret. Personligt har jeg noget med mine porer på kinderne. De er blevet større! Men det er jo helt latterligt at nævne det,« ler hun og tilføjer mere alvorligt, at man skal have en ret solid selvfølelse for at kunne slappe af og ikke ligge under for det pres, der er skabt af nutidens idealer.

»Piger helt ned i 13-14-års alderen har ekstremt høje ambitioner om deres udseende, og modebladene er fyldt med purunge, glatte modeller, der også skubber til modne kvinders selvopfattelse. Man føler jo, at man sidder og bladrer i et børneblad,« siger hun og skænker te. Tænder sig en cigaret og render ud på gangen, hvor hun finder to bloklys, der kan bringe os lidt tættere sammen i det rummelige konferencelokale i kælderen under Hotel Phønix.

»Det handler også om at tro, at man kan styre den indre verden ved at spise lykke-piller,« fortsætter hun, »men det er jo helt urimeligt at forvente, at man skal køre ad én lang motorvej af lykke. Der må være udsving og kontraster i et liv for at skabe balance.«

Sej og ensom

Men hvorfra stammer trangen til hele tiden at være på toppen både fysisk og psykisk? Søs Fenger lader blikket glide ud over de blanke konferenceborde, inden hun ender ved sang nummer 10, "Girl Weakness", på sit nye album.

»Jeg forbinder det meget med tidens unge stjerner, især pigerne, fordi jeg selv er pige og derfor ved, hvad man skal igennem af lag for at blive en kvinde. Mange af de unge piger prøver at overhale indenom, fordi idealet er "girlpower". Man skal være overstærk og overglad, og man skal ikke give udtryk for, at man behøver nogen. Det er det, der er sejt i dag,« siger Søs Fenger og ryster på hovedet.

»Det er så ensomt på en eller anden måde. Jeg vil ønske, at der var mere plads til at vise, at vi også er sårbare, forvirrede, umulige og grimme. Især her i Danmark synes jeg, at piger har et meget stærkt behov for at være selvstændige og stærke. Ind imellem bliver vi nogle rejekællinger; sådan nogle selvtilstrækkelige kramper, som skælder så meget ud, at der lige pludselig ikke er nogen, der gider at lege med os,« siger hun.

»Jeg kan godt forstå, at mændene har svært ved at finde fodfæste i det her cirkus.

Vi kvinder har været så aggressive med, hvad vi ville have af dem. Først skulle de være mænd, så skulle de være bløde mænd og så skulle de ikke være bløde mænd, fordi det er så pisseirriterende. Altså, hvad vil I have søstre? Giv dog mændene plads til at vise deres stærke, maskuline sider. Lad dem være mænd.«

Hun indrømmer, at hun ikke altid selv har været sit køn og sine bløde, feminine sider bevidst. Men pludselig en dag gik det op hende, at hun næsten aldrig gik i kjole, hvilket hun elskede som lille pige. I puberteten vandt bukserne over skørterne, og da hun kom ind i musikbranchen beholdt hun så at sige bukserne på.

»I mit fag har man en temmelig drenget omgangsform. Man bliver lidt af en børste. Det er et hårdt job at være musiker, og der er en hård jargon i miljøet, som jeg lynhurtigt tog til mig. Jeg blev en rocktøs, hvor det feminine hele tiden lå underprioriteret, men nu har jeg givet det lov til at blomstre lidt, og det er fantastisk,« betror hun og fortæller om god "feedback" fra herrerne.

Midt i strømmen

Søs Fenger siger videre, at hun har altid følt sig ansporet til at prøve forskellige muligheder inden for sit fag og i tilværelsen som sådan. Det synger hun om i nummeret "Hurt Me", der handler om at udfordre livet og søge modstand for derigennem at udvikle sig som menneske.

»Der er en enorm stærk kraft i at stille sig ud midt i strømmen og sige, jeg tager, hvad der kommer. En af mine veninder sagde engang til mig, at man kan tænke på sig selv som et siv i en bæk. Hvis man prøver at stå helt stift og stærkt, så vil strømmen knække én, men hvis man bevæger sig glidende med strømmen og tager de påvirkninger og skub, der måtte komme, så er man en del af det hele. Det er et smukt billede på livet, som jeg har tænkt meget over,« siger Søs Fenger, der godt kan lide, at man skubber lidt til hinanden og kradser lidt i overfladen.

»Det kan godt være, at man miste nogle venner undervejs, som ikke kan klare den facon, eller som decideret synes, man er en nar. Det er lidt risikabelt, men der er en energi i det, som er fin og udviklende.«

Sandheden får hun også fra sin egen søn, August på 11 år, som hun har med sin eksmand, den svenske guitarist Henrik Jansson.

»August har et kæmpehjerte og er enormt god til at vise sine følelser. Og så er han simpelthen så ærlig over for mig. Jeg forsøger da også at lære ham, at der er plads til holdninger i vores familie, og jeg elsker ham ikke mindre, hvis han siger noget, som ikke er særlig sødt eller behageligt. Tværtimod. Men hvis jeg ikke lige er i humør til at høre sandheden, så kan jeg godt finde på at reagere meget kraftigt og bliver sur og ked af det, men jeg giver ham altid ros for at sige tingene ligeud - efter jeg har skældt ud!«

To må man være

Søs Fenger skænker mere te. Sjalet er gledet ned og blotter hendes skuldre og en lille tatoveret rose ved venstre skulderblad. Med en indre varme glider hun naturligt over i det emne, der optager hende mest på den nye CD. Numre som "Closer", "Break Away", "Sexual", "Love Travels Not", "When We're Old" og "My Greatest Time" siger det hele: To må man være.

»Jeg fortæller aldrig, hvad der sker i mit privatliv, for det er mit. Sålænge jeg ikke står i kirken - for det kan man jo ikke skjule for nogen, dét har jeg opdaget - så forsøger jeg at holde det tæt inde på livet. Men jeg vil gerne skrive sange om det, for kærligheden er jo vidunderlig, og jeg er virkelig oppe på barrikaderne med "kæmp for kærligheden". For Guds skyld, da.«

Hun ler hjerteligt, og svarer beredvilligt på spørgsmålet om, hun stadig tror på den eneste ene efter skilsmissen fra Thomas Helmig og efterfølgende fra Henrik Jansson.

»Jeg tror meget på fællesskabet. På at deles om opgaverne, om ansvaret og om livet,« siger hun og erkender åbenlyst, at hun har brugt mange år på at rejse rundt i verden og lede efter kærligheden. I dag tror hun ikke længere på, at man kan finde kærligheden sådan. Den er inden i en selv.

»Mange af de rejser, jeg foretog som ung, var baseret på et ønske om at møde en eller anden spændende fyr og have en eksotisk oplevelse, et eventyr. Og det skete sgu aldrig rigtigt. Det blev mere et solo-eventyr, som til gengæld har givet mig materiale til masser af sange. Senere i livet er rejserne og eventyrlysten i mindre grad knyttet til det med at møde en fyr. Nu handler det mere om at få en spændende oplevelse, og heldigvis har jeg et meget stærkt samarbejde med Augusts far, som gør, at det stadig er muligt for mig at tage af sted.«

Ud af busken

Men én ting er eventyr og romantik, en anden ting er den drift, som hun i bedste Tom Jones stil forsøger at give udtryk for i "Sexual".

»Jeg synes, man af og til skal tilsidesætte alt det intellektuelle og turde møde andre mennesker uden at være nervøs for konsekvenserne. Det er livsbekræftende at sige til et andet menneske, at man finder ham eller hende attraktiv. Vi danskere er så generte og dårlige til at komme ud af busken med komplimenter. Det bør vi gøre noget mere ved.«

På sigt ser hun gerne sig selv gå hånd i hånd med en livspartner. At blive gamle sammen er også et mål for hende. Med to forliste forhold bag sig har hun naturligvis gjort sig nogle tanker om, hvad der gik galt, og hvordan hun kan sikre, at nissen ikke flytter med.

»På et tidspunkt begyndte jeg at tænke på, hvad det var for ønsker, jeg gik ind i forholdene med. Hvad er mine personlige ambitioner og behov, og er det rimeligt at bede et andet menneske om at tilfredsstille de behov, eller er det noget, jeg selv skal ligge og rode med? Og jeg fandt frem til, at jeg har prøvet at få dækket nogle helt basale behov i kraft af en mand, og det kan man ikke tillade sig. Man skal ikke bede folk om at lappe huller for én eller udfylde forskellige former for vakuum.«

Sex og bedsteforældre

Hvad kan man så bruge en mand til?

»Man kan bruge ham til at læne sig op ad, og omvendt kan man være hans støtte, hvilket også er en vigtig del af livet. Og så... ja såe... er der jo sex.... og sex... det, synes jeg, er vigtigt!« udbryder hun og beretter om en "fantastisk TV-udsendelse om aber, der havde sex hele tiden", og det kunne vi godt lære noget af...

»Og så skal det være i orden at smide børnene i en skraldespand et par dage uden dårlig samvittighed. Jeg ville ønske, der var lidt flere bedsteforældre i vores liv, så vi på en harmonisk måde kan bevare familiefølelsen og samtidig give forældrene lidt luft,« siger hun.

Hendes egen far døde, da hun var blot fem år gammel, og hendes mor bor på Samsø, så August har ikke bedsteforældre omkring sig i hverdagen, men i weekender og ferier tager de gerne over til mormor.

»Jeg kan godt flippe lidt ud over det der med familier, der bor sammen. Jeg vil gerne bo i et bofællesskab med andre familier, børn og dyr. Sådan et sted, hvor folk bare render ud og ind af hinandens hjem,« siger hun og indrømmer:

»Jeg er nok en lommefilosof. Det er der mange, der vil kalde mig, fordi jeg altid gør mig en hel masse tanker og idéer om livet, om kærligheden og om, hvad vi skal have ud af vores tid på jorden. Jeg synes, man skal gøre sig umage, mens man er her. Vise respekt og kærlighed til livet, til andre mennesker og sig selv. Det er i hvert fald min ambition.«

En anden ambition eller drøm, om man vil, er et hus ved havet.

»Og så drømmer jeg om at blive en berømt sangerinde, som folk respekterer for hendes klogskab og viden,« smiler Søs Fenger. Henvendt til den nys ankomne fotograf tilføjer hun:

»Vi ævler løs... eller det gør jeg i hvert fald.«

Nu mangler vi bare, at han svarer:

Typisk kvinder!

lisette@greve@jp.dk