Nekrolog: Victor Borge fik verden til at le

Med Victor Borges død har livets store tegnsætning sat punktum for en kunstner, som viste verden, at den korteste afstand mellem mennesker er et smil. Den verden, som han fik til at le, har mistet en enestående entertainer, den sidste store i sin art og i et format, der foldede sig ud fra ungdom til oldingens år.



Victor Borge var i mere end 60 år en stjerne i amerikansk showbusiness. Foto: Jesper Kristensen


Hans geniale blanding af klavervirtuoseri og verbalkomik var unik. Victor Borge var måske den eneste kunstner, der i samme anslag kunne få et publikum til at knuse en indre tåre og briste i latter over en melodi af Schubert.

Victor Borge nåede i sit lange liv at blive hyldet af amerikanske præsidenter, gjort til kommandør af dronning Margrethe, udnævnt til æresdoktor i musik ved amerikanske universiteter og til æreshåndværker i København. I mere end 60 år var Victor Borge et stjernenavn i amerikansk showbusiness, og endnu som 87-årig kunne han fylde Hollywood Bowl med 36.000 tilskuere og begejstre dem, når han gav Måneskinsonaten af "El Beethoven" spanske rytmer.

På vej mod de 90 sagde Victor Borge om sit liv og med sin sans for paradokser: »Det tog lang tid at nå så langt, men det gik så hurtigt.«

Start i København

Det begyndte i København, hvor Victor Borge blev født som Børge Rosenbaum den 3. januar 1909, søn af kgl. Kapelmusikus Bernhard Rosenbaum og ud af en jødisk familie af gammelkøbenhavnske kvaliteter. Selv om Amerika og amerikansk showbusiness skabte hans navn som verdensberømt entertainer, og selv om han havde sit millionpublikum i USA, var hans særlige slagfærdighed af københavnsk oprindelse, og skønt han i 1948 blev amerikansk statsborger, er der ingen tvivl om, at hans hjerte var dansk. Derfor oprandt en stjernestund i Victor Borges liv, da han i 1993 som en sprællevende olding stod for "Tryllefløjten" på Det Kgl. Teater. Forinden havde han dirigeret Mozarts opera i Cleveland og en koncertopførelse af "Carmen" på Covent Garden i London, men Victor Borge kronede sin egen danske karriere i klassisk musik og i sin egen bevidsthed sit liv som kunstner, da han stod i orkestergraven foran Det Kongelige Kapel, hans fars orkester.

Klaverundervisning som fire-årig

Det var jo en karriere som klassisk musiker, hans forældre havde tiltænkt ham, da den fire-årige Børge fik sin første klaverundervisning. Han optrådte som vidunderbarn allerede i otte års alderen og blev senere uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han havde Victor Schiøler som lærer. Efter yderligere studier i Wien debuterede den da 17-årige pianist i Odd-Fellow Palæets store sal i København med værker af Chopin og Mendelssohn.

Siden blev det til Rachmaninov i Tivoli og studier i Berlin, men langsomt forvandledes koncertsalen til tribune, da han gik over i underholdningsbranchen, bl. a. som akkompagnatør for den purunge balletdanser Nina Theilade på turné i provinsen.

Han havde allerede tjent penge som cafémusiker, men det afgørende skifte i hans liv indtraf, da han en aften i 1933 optrådte i "Parket-Revyen" på Hotel Royal i Århus. Den kønne pianist med den sjove næse åbenbarede sit medfødte komiske talent med danserytmiske variationer over "Det var en lørdag aften", og året efter kom hans navn på den store plakat, da han i en københavnsk revy bl. a. parodierede kendte skuespillere.

Dermed var Børge Rosenbaums navn slået fast som klavertryllende konferencier og revyskuespiller, og snart viste han sig i dansk film sammen med Liva Weel og Osvald Helmuth i komedier som "Frøken Møllers Jubilæum", "Alarm" og "De tre, måske fire".

Den sproglige kendingsmelodi

I 1937 opfandt han til en revy på Bellevue Teatret den fonetiske tegnsætning, der blev hans sproglige kendingsmelodi i kometkarrieren i USA og et kært og uundgåeligt indslag om den ventende skønjomfru med komma og udråbstegn lige til det sidste i hans danske gæstespil.

Da krigen kom, rejste Børge Rosenbaum og hans amerikanskfødte hustru til Sverige. Han havde i 1939 vakt opstandelse i forsigtige danske kredse med en visesatire i Cirkusrevyen over Chamberlain og over Ikke-angrebspagten mellem Danmark og Hitlers Tyskland. Efter et kortere ophold i Stockholm endte Børge Rosenbaum i 1940 i USA.

Han brugte det første år til at lære sig det engelske sprogs hemmeligheder, og som i et eventyr af H. C. Andersen, blev han i 1941 berømt fra den ene dag til den anden, da han - nu som Victor Borge - optrådte med sin fonetiske tegnsætning i et Bing Crosby-radioprogram fra kyst til kyst. Han blev i 1942 af amerikansk presse kåret som "årets radiofund", og hans amerikanske karriere fik stjernehøjde, da han i 1953 havde premiere på sit onemanshow "Comedy in Music" i New York. Det gik 849 gange for udsolgte huse, og i 1956 udnævnte amerikanske anmeldere ham til "verdens morsomste mand".

Den store dansker

I Amerika forblev han "The Great Dane" - den store dansker, selv om hans liv blev amerikansk med kontorer på 57. gade i New York, med huse i Connecticut og på St. Croix og en tid tillige som indehaver af en fjerkræfarm. Efter skilsmissen fra sin første hustru giftede han sig på ny i 1953, og et lykkeligt familieliv blev en forankring for hans fantastiske og livslange bane som verdensberømt entertainer. Ordet kan dække over så meget, og officielt kaldte Victor Borge sig "skuespiller og pianist", men den egentlige hemmelighed bag hans formåen med et flygel ved hånden, mens hjerte og intellekt spillede på intuitionens sproglige klaviatur, var en stærk disciplin, ærbødighed over for liv og arbejde og en tilbundsgående indsigt i den musik, der altid var udgangspunkt og altid fik de sidste ord i hans kunst. Victor Borge viste os, at den korteste afstand mellem kunstner og medmenneske har sproget musik og musikkens sprog i sig.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.