»Teaterscenen i virkeligheden er det perfekte sted at illustrere magtfordeling«

I den græske komedie “Lysistrate” afstår kvinderne fra at have sex med mændene for at standse den Peloponnesiske Krig. I “Iliaden” overgiver Helena sig til Prins Paris, hvilket bliver begyndelsen på Den Trojanske Krig. Og Kong Ødipus’ incestuøse forelskelse i sin mor er blevet fremstillet og psykoanalyseret i generationer. Lige siden teatrets opfindelse er sex blevet brugt som illustration af magt og relationer.

Men hvad får vi ud af at skildre sex på scenen – og hvordan skal teatret gøre det?

I podcastserierne “Knaldromaner” og “Knaldperler” dykker journalisterne Barbara Gjerluff Nyholm og Camilla Boraghi ned i henholdsvis skønlitteraturen og filmperlerne for at undersøge, hvordan sex, lidenskab, erotik og kærlighed portrætteres. Under teaterfestivalen CPH Stage, der løber af stablen fra d. 1. til 10. juni i København, er det scenekunstens (re)præsentationer af sex og kærlighed, de to podcastværter diskuterer i selskab med teaterinstruktør Johan Klint Sandberg.

Ifølge Barbara Gjerluff Nyholm er sex på scenen interessant, fordi teatret er »et meget fysisk rum«, der samtidig kan formidle den mystik, som sex, begær og forelskelse er omgærdet af:

»Alt det usagte omkring sex er enormt spændende – ligesom vi går rundt med tøj på og ved, at vi allesammen er nøgne indenunder. Det synes jeg, at især scenekunsten er enormt dygtig til at formidle: det hemmelige, mystiske rum, som seksualitet også handler om,« siger hun.

»Det private er politisk«

»Alt i verden handler om sex - undtagen sex. Sex handler om magt«.