Ældre tager også på Roskilde Festival år efter år: »Fest, skæg og samvær er bare en del af vores dna«

Ikke siden 2019 har Dyreskuepladsen i Roskilde været fyldt med glade, feststemte mennesker. Men efter to års coronaaflysninger løber Roskilde Festival nu igen af stablen i starten af juli.

Og tilsyneladende er det ikke kun unge mennesker, der længes tilbage til øl og fællessang på festivalpladsen. I hvert fald ikke, hvis man spørger 80-årige Ole Rasmussen. Han er tidligere formand for foreningen Roskilde Ældre Motion, der tilbyder motionsaktiviteter til ældre i Roskilde Kommune, og han skal sammen med 200 ældre frivillige fra foreningen endnu en gang på Roskilde Festival.

»Jeg er kommet der i 45 år – første gang i 1977. På det tidspunkt var det sjette gang, festivalen fungerede, og der kom vel 10.000 mennesker over tre dage. Jeg var en del af en idrætsforening dengang, og vi var nogle af de første til frivilligt at sælge mad og øl, ordne parkering og rense toiletter,« fortæller Ole Rasmussen og fortsætter:

»Det er vildt, hvor meget festivalen er vokset, siden jeg dengang var 35 år. I 70’erne og 80’erne var det nyt at være på festival og høre musik fra en stor scene. Der var ingen lyseffekter, og musikken bragede i ørerne oppe foran. Når vi står 100.000 mennesker ved Orange Scene i dag, er det jo noget helt andet. Det har været fantastisk at følge den udvikling,« siger han.

Fællesskabet trækker

Med sin høje alder tilhører Ole Rasmussen ganske vist den mindste gruppe af festivaldeltagere ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik. De 16-24-årige var i 2018 de bedst repræsenterede på musikfestivalerne i Danmark med 36 pct., mens 6 pct. af de 65-75-årige deltog, og 3 pct. af de 75+-årige var på festival.

Alligevel kender Ole Rasmussen en hel del på sin egen alder, der ligesom ham skal afsted igen i år.

»Min kone tager med, og vi bor i et ejendomskompleks med 16 lejligheder, hvor seks-syv ældre og midaldrende også skal afsted. Og vi har heller ikke problemer med at skaffe 200 frivillige ældre, mange over 70 år. Det er fællesskabet, der trækker – vi sludrer og deler en fælles interesse for musik og for at hjælpe til,« fortæller Ole Rasmussen om årsagerne til at komme tilbage til festivalen år efter år.

Selvom musikfestivalerne rundtomkring i landet unægteligt tiltrækker mange unge mennesker, gør Roskilde Festival en hel del for, at festivalen skal være tilgængelig for alle anset alder og eventuelle udfordringer. Det fortæller Henrik Bondo Nielsen, som er divisionschef for sikkerhed og service på Roskilde Festival:

»Vi arbejder ikke med et aldersbegreb, men et tilgængelighedsbegreb, for det er ikke interessant at se på, hvilken dåbsattest, folk har. Alder er ikke nødvendigvis afgørende for, hvad man har lyst til at deltage i. Ældre kan have nogle fysiske udfordringer, men det kan de unge jo også,« siger Henrik Bondo Nielsen.

På cykel til posterne

Ifølge divisionschefen gør festivalen meget for at sikre en god tilgængelighed for folk, der eksempelvis ikke er så gode til bens – unge som gamle. Kørestole skal kunne komme frit rundt, der skal være rolige steder at trække sig tilbage til, og ved scenerne skal der være mulighed for at placere sig i stole og samtidig have et frit udsyn til musikken.

»De ting er jo universelle, og både unge og gamle kan have den slags behov. Vi forsøger at designe vores festivaloplevelse, så det ikke tager udgangspunkt i, at man skal være fuldstændig mobil og 25 år for at kunne deltage. Men som det altid er tilfældet på en festival, skal man komme i god tid til det, man gerne vil se, for der er ikke plads til alle ved den samme scene – det gælder uanset alder eller mobilitet,« siger Henrik Bondo Nielsen.

80-årige Ole Rasmussen oplever også at kunne færdes nemt og sikkert rundt på festivalpladsen. Han arbejder frivilligt med affaldssortering og cykler til sine arbejdsposter i stedet for at gå længere distancer. Trods en frisk og rask krop gør en cykel det lidt nemmere, fortæller han:

»Vi kan jo ikke spjætte lige så meget rundt, som da vi var unge, men vi kan komme rundt uden problemer. Og det er godt med en cykel, når vi også skal have kaffe, boller og ekstra tøj med ud på vores arbejdsposter. Man kan tage på Roskilde, være frivillig og have det sjovt med det, så længe man er en frisk ældre,« siger Ole Rasmussen, som foruden sit arbejde også nyder at drikke en øl og høre musik med sine venner og familie på festivalpladsen.

Divisionschef Henrik Bondo Nielsen oplever også, at folk i den ældre generation er blevet større kulturforbrugere og kommer for at høre musik på festivalen i højere grad end for bare 20 år siden.

»I mange år gav vi gratis søndagsadgang til folk, der var blevet ”gamle”. Dengang var det, når man blev 50 år. Når man siger det nu, ryster man på hovedet, for i dag stopper folk jo ikke med at gå til koncerter som 50-årige. I vores planlægningsgruppe når vi alle at runde 60, inden festivalen er slut i år, og der er da flere på min alder, som gerne vil stå forrest til flere koncerter,« siger han.

Ældre er mere fornuftige

Det er samtidig også helt forsvarligt at tage på Roskilde Festival, selv om man er pensionist og oppe i årene. Det mener Lotte Marie Vestergaard, som er overlæge på Anæstesiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Køge og tidligere har været en del af Roskilde Festivals medicinske beredskab som frivillig festivallæge.

»Folk er generelt glade og vil hinanden det godt på festivalen, og gennem mine ti år som festivallæge tilså jeg ikke nogen i den ældre aldersgruppe. Jeg har set nogle midaldrende mænd – nogle af dem, fordi de har fået puttet noget i drinken. Men det kan jo ske for både unge og ældre, og det skal man uanset alder altid være opmærksom på,« siger Lotte Marie Vestergaard, som fremhæver de samme gode råd til både unge og gamle på en festival:

»Husk at drikke vand, drik dig ikke for fuld, og lad være med at tage imod noget fra fremmede. Er man gammel, skal man måske tænke lidt ekstra over at få nok at drikke på varme dage. Men de ældre har jo typisk været der mange gange før og har derfor lært, hvor man kan trække sig tilbage, finde skygge og slappe lidt af,« siger overlægen.

Som tidligere festivallæge er Lotte Marie Vestergaards erfaring, at de ældre er mere fornuftige end det unge publikum, som i langt højere grad ender i de medicinske telte, typisk på grund af for højt alkoholindtag. Samtidig er hendes oplevelse, at ældre dukker op til eftermiddagskoncerter, hvor stemningen er mere rolig end om natten.

»De unge kommer mere for at drikke sig fulde og feste, mens de ældre kommer for stemningen og for at opleve musikken. En 80-årig kommer jo ikke for at drikke sig i hegnet og stiller sig ikke midt i pitten og danser. De ældre ved godt, at jo mere man holder sig i periferien, jo bedre og mere sikkert er det. Derfor ender de ikke hos lægerne og sygeplejerskerne i samme grad som de unge,« siger Lotte Marie Vestergaard.

Fest og samvær i dna’et

Det er også primært de tidlige aftenkoncerter, som Ole Rasmussen har opsøgt de senere år – og som har gjort stort indtryk på ham. Særligt koncerter med Bruce Springsteen, The Rolling Stones og Paul McCartney på Orange Scene har fæstnet sig som store højdepunkter for Roskilde-veteranen, mens de største musikoplevelser tilbage i 70’erne og 80’erne var Bob Marley og U2.

»Det er vildt, at vi har stået foran en scene så mange gange, hvor de her kæmpestore stjerner har ydet deres absolut bedste. Det kan man virkelig huske som ældre,« siger Ole Rasmussen.

Musik af eksempelvis The Rolling Stones og Paul McCartney tiltrækker da også særligt et ældre publikum, fortæller Henrik Bondo Nielsen. Og det er ifølge ham netop i festivalens ånd at samle både unge og gamle til sådanne koncerter:

»De ældre vil gerne høre den her musik, fordi den er fra deres ungdom. Og de unge dukker også op, så vi får skabt et unikt kulturmøde på tværs af generationer. Det synes jeg er noget af det smukkeste,« siger Henrik Bondo Nielsen.

Grundet sine utallige oplevelser som ung på Roskilde Festival glæder Ole Rasmussen sig også over alle de unge mennesker på festivalen i dag, som han mener opfører sig »pænt og ordentligt«:

»Jeg og min omgangskreds har alle sammen en holdning til, at unge mennesker ikke er totalt umulige. Vi har alle sammen børn, som også har prøvet at være på festival, og gennem vores tid på Roskilde er vi opdraget til, at unge mennesker og festival hører sammen. Fest, skæg og samvær er bare en del af vores dna,« siger Ole Ramussen.