Fortsæt til indhold
Kultur

Se tegningerne: Donald Trumps (første) præsidentperiode set med Jyllands-Postens bladtegneres øjne

Mens Jyllands-Postens journalistik er tilstræbt objektiv og med fakta fortæller, hvad der sker i verden, er det anderledes med debatuniverset. Her hersker meningerne. Og de satiriske tegninger. I denne artikel kan du set et udvalg af satiriske Trump-tegninger, som Jyllands-Postens bladtegnere har tegnet.

Donald Trump skiller sig ud. I skrivende stund vides det ikke, om han vinder eller taber præsidentvalget 2020, men de færreste personer – tilhængere eller modstandere – er uenige i, at USA de seneste fire år har haft en præsident, som har været markant anderledes end tidligere præsidenter i USA. Det har også gjort ham til et yndet motiv i de satiriske tegninger i Jyllands-Posten.

Jyllands-Postens bladtegnere, Rasmus Sand Høyer og Niels Bo Bojesen, har med deres satiriske streg tegnet præsident Donald Trump i hele hans (første) præsidentperiode, og også allerede i tiden før da. Især har de tegnet ham som illustration til holdningsbårne kronikker og som ”dagens tegning”, som er tegnernes kommentar til aktuelle begivenheder.

Hvordan har det så været at tegne Donald Trump? Niels Bo Bojensen svarer:

»I starten tænkte jeg vel mest: ”Herligt - hér er noget at tage fat på”, men efterhånden måtte man jo indse, at han – med sin irrationalitet, selvmodsigelser og usandheder – på sin vis overflødiggjorde enhver satire.«

Alle mennesker vil kunne tegne Trump, også selv om de ikke kan tegne.
Rasmus Sand Høyer, bladtegner

En meget stor andel af de godt 200 Trump-tegninger i JP’s arkiv er lavet af Rasmus Sand Høyer med pen og akvarel.

»Trump har været en gave til os tegnere. Biden er nærmest at betragte som det modsatte – vi kan kalde ham en hadegave. Alle mennesker vil kunne tegne Trump, også selv om de ikke kan tegne, fordi han er så genkendelig – Biden er noget af det mest intetsigende at tegne, men det er selvfølgelig bare en kode, der skal knækkes,« siger Rasmus Sand Høyer ved udsigten til måske at skulle tegne Biden regelmæssigt. Han tilføjer: »Og så har Trump gjort så mange anderledes ting, som har gjort det oplagt at bruge ham som motiv.«

Se et udvalg af deres tegninger herunder. Tegningerne har de originale billedtekster samt udgivelsesdato.

29. februar 2016: Den republikanske partiledelse ser desperat frem mod supertirsdag og beder til, at en anden end Trump vil begynde at skille sig ud. Tegning: Rasmus Sand Høyer
17. marts 2016: Fra ugleset republikansk præsidentkandidat har Trump bevæget sig til at være Republikanernes bedste bud. Senest har Marco Rubio trukket sig. Tegning: Rasmus Sand Høyer
4. maj 2016: Dagens tegning: Ted Cruz valgte i går at trække sig, så nu er banen ryddet for Trump. Tegning: Rasmus Sand Høyer
22. maj 2016. Illustration til en kronik med overskriften "Trumps sprog er stærkt underholdende – og stærkt foruroligende". Tegning: Rasmus Sand Høyer
28. september 2016: Duellen mellem Clinton og Trump er som mediebegivenhed blevet sammenlignet med en Super Bowl-kamp på grund af de store seertal og et forventningsniveau om en hård kamp. Tegning: Rasmus Sand Høyer
21. oktober 2016: Trump siger, at han ikke nødvendigvis vil acceptere et valgnederlag, fordi der kan være tale om valgsnyd. Tegning: Rasmus Sand Høyer
28. oktober 2016: Efter de seneste meningsmålinger vurderes Donald Trump at være uden chance i præsidentkapløbet. Tegning: Niels Bo Bojesen
En valgforside, november 2016: Hillary Clinton og Donald Trump. Tegning: Rasmus Sand Høyer
10. novemeber 2016. Dagens tegning: (Ingen billedtekst). Tegning: Rasmus Sand Høyer
8. december 2016. Tegning til kronikken med overskriften "Trumps Kina-strategi kan give bagslag". Tegning: Rasmus Sand Høyer
7. februar 2017. Dagens tegning: (ingen billedtekst). Tegning. Niels Bo Bojesen.
8. februar 2017. Dagens tegning: (ingen billedtekst). Tegning: Niels Bo Bojesen
13. februar 2017: Dagens tegning: Trump Tower. Tegning: Niels Bo Bojesen.
18. februar 2017. Illustration til kronik med overskriften: "Trump er godt nyt for verdensfreden". Tegning: Rasmus Sand Høyer
19. februar 2017: Illustration til kronik med overskriften "Det sorte sprog i Det Hvide Hus". Tegning: Rasmus Sand Høyer.
2. marts 2017: Dagens tegning: Donald Trump vil ikke være verdens leder. Tegning: Rasmus Sand Høyer
11. marts 2017: Illustration til kronikken "Grønland har brug for at markere sig". Tegning: Rasmus Sand Høyer.
30. marts 2017: Illustration til kronikken "Kina står for det stabile". Tegning: Rasmus Sand Høyer
31. marts 2017: Dagens tegning: Med sit seneste dekret har Trump omskrevet reglerne for USA’s udledning af drivhusgasser. Tegning: Niels Bo Bojesen
29. april 2017: Dagens tegning: Hvad datter gør ... Det har vakt undren, at Trumps datter har fået så meget magt i Det Hvide Hus. Tegning: Rasmus Sand Høyer
3. juni 2018: Dagens tegning: Solkongen. Donald Trump trækker USA ud af klimaaftalen. Tegning: Rasmus Sand Høyer
11. juni 2017: Dagens tegning: Et spørgsmål om tillid. FBI-chef James Comey skrev referater af sine samtaler med Donald Trump for en sikkerheds skyld. Sin egen. Tegning: Rasmus Sand Høyer
4. juli 2017: Dagens tegning: Selv Trumps partifæller vurderer, at hans opførsel er under embedets værdighed. Tegning: Niels Bo Bojesen
6. juli 2017: Dagens tegning: Senatets efterretningskomité skal se på James Comeys notater fra hans møder med Donald Trump. Tegning: Niels Bo Bojesen
20. juli 2017: Illustration til kronikken "Kul og stål vil igen styre verdenspolitikken". Tegning: Rasmus Sand Høyer
21. august 2017. Illustration til debatindlægget "Sådan kan en fredsaftale mellem USA og Nordkorea se ud". Tegning: Rasmus Sand Høyer.
27. august 2017: Dagens tegning: I USA er der planer om at fjerne eller tildække monumenter, der giver mindelser om en ubehagelig fortid. Tegning: Niels Bo Bojesen
20. september 2017: Dagens tegning: Ifølge Trump skal der gøres noget ved FN-systemet. Tegning: Niels Bo Bojesen
9. november 2017: Dagens tegning: Det er nu et år siden, at Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg. Tegning: Rasmus Sand Høyer
6. april 2018. Illustration til kronikken "Måske stopper handelskrigen her". Tegning: Rasmus Sand Høyer
17. maj 2018: Dagens tegning: Fredelige hensigter. Ifølge Trump var anerkendelsen af Jerusalem som Israels hovedstad og flytningen af ambassaden en del af en ny fredsplan. Tegning: Rasmus Sand Høyer
16. juni 2018: Illustration til den satiriske kommentar "På Tværs". Overskriften var "Hvor er han mageløs. Magnifique!". Tegning: Rasmus Sand Høyer
11. juli 2018: Dagens tegning: Nato-ligvis. Trump vil have Nato-lande til at øge deres forsvarsudgifter. Tegning: Rasmus Sand Høyer
18. juli 2018: Dagens tegning: Offside.Trump og Putin til topmøde i Helsingfors. Tegning: Rasmus Sand Høyer
5. oktober 2018: Dagens tegning: Varm luft. Der er tilsyneladende mere curlingbarn over Donald Trump, end han tidligere har givet udtryk for. Tegning: Rasmus Sand Høyer
8. november 2018: Dagens tegning: En over snablen. Efter Demokraterne har fået flertallet i Repræsentanternes Hus, bliver det sværere for Trump at få sin politik igennem. Tegning: Rasmus Sand Høyer
10. marts 2019: Dagens tegning: Twist. I USA hærger voldsomme tornadoer. Tegning. Rasmus Sand Høyer
19. juli 2019: Dagens tegning: Skyde med skarpt. Trump beskyldes for at være direkte racistisk i tweets. Tegning: Rasmus Sand Høyer
28. juli 2019: Dagens tegning: Rampelys. Trump var meget hurtig til at gratulere Boris Johnson og var ikke ked af at sammenligne sig selv med ham. Tegning: Rasmus Sand Høyer
20. august 2019: Dagens tegning: Trumpip Nunaa. Trump kommer måske alligevel ikke til Danmark, men interessen for Grønland er usvækket. Tegning: Niels Bo Bojesen
22. august 2019: Dagens tegning: Cry Baby. Mette Frederiksens afvisning af at sælge Grønland har ført til aflysning af Trumps statsbesøg i Danmark. Tegning: Rasmus Sand Høyer
4. september 2019: Dagens tegning: Version 2. Ifølge USA's EU-ambassadør vil Trump "genstarte" forholdet til EU. Tegning: Niels Bo Bojesen
12. september 2019: Dagens tegning: Apple-most. Trump er ikke begejstret for Danmarks EU-kommissærs tilgang til verdens magtfulde giganter. Tegning: Rasmus Sand Høyer
7. februar 2020: Dagens tegning: Frikendt. Afgørelsen i rigsretssagen mod Donald Trump efterlader et splittet USA. Tegning: Niels Bo Bojesen
18. februar 2020: Dagens tegning: Selvjustits. Trump har med sine tweets helt utilsløret blandet sig i retsforløbet omkring sin gode ven Roger Stone. Tegning: Rasmus Sand Høyer
14. august 2020. Illustration til kronikken "Vrede kristne amerikanere er på korstog mod den verden, de ser omkring sig". Tegning: Rasmus Sand Høyer
20. august 2020: Dagens tegning: Uriaspost. Demokraterne beskylder Trump for at afholde vælgere fra at brevstemme ved valget i november. Tegning: Niels Bo Bojesen
1. oktober 2020: Dagens tegning: Pladder. Den første duel mellem Biden og Trump er blevet afviklet. Det var ikke noget kønt syn. Tegning: Rasmus Sand Høyer
8. oktober 2020: Dagens tegning: Valgflæsk. Donald Trump har skyndt sig med at blive udskrevet fra sygehuset for atter at kaste sig ind i valgkampen. Tegning: Rasmus Sand Høyer
13. oktober 2020: Dagens tegning: Rigtige venner. Taliban støtter Trump i den amerikanske valgkamp. Tegning: Niels Bo Bojesen