80 meter langt gravmonument giver et sjældent glimt af livet i jernalderen

Moesgaard Museum har genopført en cirka 1.400 år gammel skibssætning for at beskytte en arkæologisk guldgrube – men også for at vække historien til live hos beskueren.

Artiklens øverste billede
Moesgaard Museum har rekonstrueret den 1.400 år gamle skibssætning med to-fire meter høje sten placeret i en 80 meter lang spidsoval formation. Arkivfoto: Claus Moestrup, Favrskov Kommune

For omkring 1.400 år siden døde en magtfuld person, måske en konge eller en dronning, i det centrale Jylland. For at ære den afdøde blev en skibssætning – en række kæmpesten i formation som et skib – opført i Vejerslev Skov ved Gudenåen. Høj Stene blev den kaldt.

Århundreder rullede herefter forbi, stenene blev fjernet, og gravmonumentets præcise beliggenhed gik i glemmebogen. Indtil for nylig.

Jesper Laursen er arkæolog og redaktør på Moesgaard Museum. For nogle år siden læste han i en arkæologisk artikel, at Høj Stene var en af de bedst bevarede stensætninger i Danmark og Sverige, for selv om stenene ganske vist for længst var fjernet, var de arkæologiske spor under muldlaget sandsynligvis ikke blevet ødelagt.

Sammen med nogle kolleger fra Moesgaard satte Jesper Laursen sig derfor for at finde den forsvundne grav.

»Vi fik tre forskellige udenlandske forskere til at måle i området med noget geomagnetisk udstyr, hvilket hjalp os til at skyde os ind på lokationen. Da vi fik lagt de målinger sammen, dannede de den spidsovale form, som skibssætningerne jo har,« fortæller han.

Arkæologerne stødte på guld

Skovområdet omkring Høj Stene har ligget heldigt uberørt hen gennem tiden. Derfor har det arkæologiske materiale været tilgængeligt i de øverste jordlag, og det har gjort det muligt for arkæologerne at lave deres undersøgelser på en meget skånsom måde, fortæller Jesper Laursen:

»Ganske vist har vi lavet en arkæologisk undersøgelse, men vi har kun fjernet muldlaget og set, hvad man kunne gøre af iagttagelser derunder. Vi har ikke udgravet noget, hvilket i sig selv ville have været ødelæggende for stedet, men blot afdækket fladen under muldlaget.«

I deres undersøgelser stødte arkæologerne på guld – bogstaveligt talt:

»Vi havde nogle detektorfolk ude og lave undersøgelser der, hvor graven har været, og det vidste sig, at der var guld og bronze. Dog i meget, meget lille form,« griner Jesper Laursen, »for det var i dråber. Guldet, der var blevet lagt på ligbålet sammen med den magtfulde person, var smeltet«.

Heldet blev ved med at følge Jesper Laursen og kollegerne. På de største af guldstumperne var der noget ornamentik, der hjalp arkæologerne med at datere stensætningen ret præcist til omkring år 600, altså i slutningen af jernalderen. Noget, man ikke har været i stand til ved andre skibssætninger i Danmark.

Fortolkning pirrer publikum

Genskabelser af historiske monumenter og begivenheder taler i høj grad til nutidens mennesker, lyder det fra Mads Daugbjerg, som er lektor i antropologi ved Aarhus Universitet. Og genskabelsen af fortiden optræder i mange former, fortæller han:

»Det kan ske, når folk klæder sig ud og kæmper som vikinger, eller når vi ser filmiske fortolkninger af historiske dramaer som ”Braveheart” eller ”1864”. Det vil altid være en nutidsoperation at genskabe en fortid, og der følger tit debatter med om, hvor faktuelle genskabelserne er.«

De besøgende skal selv stykke nogle ting sammen og selv forestille sig, hvad der er sket. Det, tror jeg egentlig, er en styrke.

Mads Daugbjerg, lektor i antropologi ved Aarhus Universitet

Dét, at der er mange huller i fortællingen om Høj Stene, kan faktisk være med til at pirre publikums nysgerrighed, pointerer Mads Daugbjerg.

»Selvfølgelig er der en masse faktuelt, når det drejer sig om arkæologiske fund, men der vil også altid være en masse fortolkning. I det her tilfælde har man nogle teorier om, at det kunne være en kongelig, der er begravet, men de besøgende skal selv stykke nogle ting sammen og selv forestille sig, hvad der er sket. Det, tror jeg egentlig, er en styrke,« siger lektoren.

Selv om det for historikere og arkæologer gælder om at holde sig så tæt til den faktuelle sandhed som muligt, vil der også altid være et element af forestilling i historieformidlingen på museerne, påpeger Mads Daugbjerg.

Det ses på moderne historiske museer som Moesgaard eller Hammershus, hvor fortiden vækkes til live af videoprojektioner og interaktive oplevelser.

»I den klassiske glasmontre-formidling havde man alle delene liggende på række, men det kunne måske være svært at forestille sig helheden eller fortællingen. Jeg tror, det tiltaler moderne mennesker, som – og nu skal vi passe på med at generalisere – måske lever et lidt forjaget liv, og for hvem fortiden kan være en lidt abstrakt størrelse, at man får et bud på helheden. Og at man så selv kan være med til at skabe nogle billeder af, hvordan det kunne have set ud,« siger Mads Daugbjerg.

Stenene står som beskyttelse

For Jesper Laursen og hans kolleger var det vigtigt, at Høj Stene blev beskyttet mod, at store skovmaskiner i fremtiden skulle ødelægge jordlagene. Derfor søgte Moesgaard Museum om fondsmidler til at lave en rekonstruktion af Høj Stene.

»Stedet er meget sårbart, og man skal ikke køre meget for at forårsage ødelæggelser. Derfor besluttede vi at sætte de store sten – både for at beskytte området, men også i et formidlingsmæssigt øjemed for at vise, hvordan det har set ud. Nu står stenene der så, og det ser forbandet godt ud,« siger Jesper Laursen med slet skjult tilfredshed.

Det monument har haft en stor betydning, og det har været en person, der virkelig havde magt, der er blevet gravlagt på det sted.

Jesper Laursen, arkæolog på Moesgaard Museum

Hvorfor er det vigtigt at beskytte det sted – nu har I jo lavet jeres undersøgelser og udgravninger?

»Vores undersøgelser viste, at tingene var så velbevarede, at vi ikke behøvede at udgrave dem. Vi kunne nærmest finde ud af det, vi ville, ved at afdække det. Men når man kommer om 100 år og har nye metoder og værktøjer, så ville det være forfærdeligt, hvis det hele var pløjet i stykker.«

Har I lært noget nyt?

»Man bliver fuld af beundring og respekt over, at man dengang har været i stand til ikke bare at rejse stenene, men også at bringe dem til veje. Man har jo hentet dem langvejs fra, og det har været et helvedes besvær at slæbe dem dertil.

Det understreger, at det monument har haft en stor betydning, og at det har været en person, der virkelig havde magt, der er blevet gravlagt på det sted.«

Og I har ikke været i nærheden af at finde ud af, hvem der blev begravet?

»Nej. Når vi er tilbage i jernalderen, har vi ikke at gøre med historisk identificerbare personer. Vi har ingen inskriptioner eller oplysninger, der kan hjælpe os. Men Vejerslev er faktisk et navn, der går tilbage til slutningen af jernalderen, og som afspejler et personnavn på en, der har ejet et større stykke land på den egn.

Det kan meget vel være den person, der har givet navn til Vejerslev, der er blevet lagt på det ligbål.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen