Radio Loud blev »født lidt i modvind«
Danmarks nye dab-kanal har meldt sin ankomst i medielandskabet.
Ved midnatstid kom den bette ny til verden – midt i en coronapandemi.
»Vi bliver født lidt i modvind på en eller anden måde. Men er det ikke det, Nietzsche siger? Den modstand, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. Det må vi håbe,« sagde direktøren for Radio Loud, Ann Lykke Davidsen, forud for premieren.
Det er ingen hemmelighed, at hendes ønskebarn har været omdiskuteret. Der var dem, der såede tvivl om Radio- og tv-nævnets regnemaskine. Og dem, som mente, at sendetilladelsen til landets nye dab-kanal skulle være tilfaldet Radio24syv.
Og som fra asken til ilden. Radio Loud kom til verden – men i undtagelsestilstand.
Født i sikkerhedssko
Statsstøtten – 261 mio. kr. – holder hånden under mediets økonomi nu og de kommende fire år, men coronakrisen har givet andre startkomplikationer. Antallet af medarbejdere i lokalerne i Svendborg og København er skåret ned til et minimum. Nogle af de over 40 nye kollegaer har end ikke nået at trykke hånd før hjemsendelserne.
Samarbejdspartnere som Nationalmuseet har ikke helt kunnet producere programmer i samme omfang som forventet. I programfladen har man i det hele taget været omstillingsparat indtil sidste øjeblik. Eksempelvis i planerne om dækningen af et kulturliv, der pludselig ligger i dvale.
Da jeg var ung, havde jeg en ny hårfarve, tøjstil og musiksmag hver uge. Man leder jo efter sin identitet. Det skal Loud også.
Der vil bl.a. være flere forproducerede programmer end planlagt.
»Vi kan stadig lave radio og være live 12 timer i døgnet og have et forholdsvist varieret udbud af programmer,« sagde Ann Lykke Davidsen, inden radioen gik i luften.
»Jeg har faktisk en rigtig god fornemmelse. Jeg synes godt, vi kan være det bekendt, vi kommer ud med.«
Kanalen vil for nu gribe bolden, universet har kastet, og forsøge at bringe svar på nogle af de spørgsmål, der måtte optage unge under coronakrisen. Hvad der sker med eksaminer og sommerens festivaler eksempelvis.
Radio Loud har de 15- til 32-årige som målgruppe og vil gerne være en kanal med unge (syv af otte liveværter er under 30 år) og for unge. Unge, som er »storforbrugere af kultur, nyheder og medier, men til gengæld endnu ikke bekymrer sig så meget om realkredit og grundskyld«, som der stod i en pressemeddelelse.
Det betyder ikke, at nyhedsfladen vil være renset for historier om den trængte samfundsøkonomi eller store nyheder på pensions- eller realkreditområdet for den sags sky, har Ann Lykke Davidsen sagt. Formidlingen kræver dog andre briller og tilpasning til en anden målgruppe.
Klar til kritik
Jeg er i udkanten af målgruppen. Hvad er det for et indhold, der skal tale til både mig og en 15-årig dreng?
»Jeg tror, du skal tænke sådan her: Vi leverer 168 timer om ugen. Alle timer vil ikke tale til dig – og ikke alle timer vil tale til en 15-årig. Man vil finde sine nicher og områder.«
Hun forklarer, at Radio Loud skal være en nysgerrig kanal, der prøver nyt af. Men i begyndelsen vil man nok gå med lidt større sikkerhedssko, end det egentlig var tanken.
»Det er vigtigt, at vi har nysgerrigheden med os. Kan man høre det fra første færd? Det er jeg ret sikker på, man ikke kan. Jeg tror, at når krisen kradser, falder man tilbage til det, man kender.«
På en måde er Radio Loud ifølge sin direktør også et ungt menneske, som skal i gang med at finde sin identitet.
»Da jeg var ung, havde jeg en ny hårfarve, tøjstil og musiksmag hver uge. Man leder jo efter sin identitet. Det skal Loud også. Selv om vi er nogle gamle kraner rundt omkring, der har været den tur igennem. Det kræver en vis mavefornemmelse at sige: ”Selvfølgelig prøver vi det der af”.«
Ann Lykke Davidsen, der tidligere har været chef for P3, prædiker højt til loftet og plads til at fejle. Hun forventer, at der sidder folk med skarpe penne og stærke meninger og følelser klar til at tage imod kanalen. Hun vil være lydhør, men:
»Jeg håber, jeg kan få et ord indført i forhold til at sige: Husk nu, når du sidder og spidser din blyant, at der sidder en modtager i den anden ende. Og nu er det ikke længere et Loud, som ikke findes. Nu er det en Cecilie og en Johannes, en Benjamin, en Becca. Unge mennesker, der viser det mod, det er at sætte sig foran en mikrofon og prøve noget nyt af.«
Skal man give længere snor, fordi der sidder unge mennesker og laver radio?
»Nej, jeg beder slet ikke om længere snor. (...) Man må gerne være skarp og komme med ordentlig efterkritik på det, man hører. Men jeg synes da, man til enhver tid skal tænke over, at det skal være noget, man kan bruge.«
Hun taler, som forventer hun tæsk.
»Det får alle nye medier. Det er en del af som en lille blomst at vokse sig op gennem cementen. Det er heller ingen hemmelighed, at vi er født i et lille stormvejr omkring et radioudbud.«