Gyldendals direktør afviser censur-anklager

Gyldendal har i en genudgivelse af digteren Halfdan Rasmussens tekster fravalgt at bringe en række rim, der indeholder ord som »neger« samt illustrationer af en »hottentot«.

Arvingerne til Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen, som har stået for bogens illustrationer, er uenige i den redaktionelle beslutning, som Gyldendal begrunder i bogens forord. Vi har bedt Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, om at uddybe:

Morten Hesseldahl, hvorfor må læsere anno 2019 ikke læse ord som ”negerdukke” i en bog?

»Det må de også, og derfor har vi også de gamle udgivelser tilgængelige. Nu har vi redaktionelt set på, hvordan vi får bredt det vidunderlige forfatterskab og illustrationerne ud til nye generationer. Vurderingen har været, at nogle af digtene og et par af illustrationerne var svære at aflæse i den tid, vi lever i. Derfor har man valgt at tage dem ud og redegøre for hvorfor i forordet. For at de ikke står i vejen for udbredelsen af forfatterskabet.«

Hvad gør dem svære at aflæse?

»Jeg tror, det var en mere uskyldig tid hvad angår minoritetshensyn, dengang de blev skrevet og tegnet. Lars Bukdahl (Weekendavisens anmelder, red.) er vred over, vi ikke tager dem med, men kalder dem alligevel i sin artikel i Weekendavisen for ”friskfyrs-racistiske”. Så er spørgsmålet, om det er en god idé, at børn bliver præsenteret for noget, som kan opfattes racistisk.«

I tog beslutningen, inden Lars Bukdahl brugte udtrykket ”friskfyrsracistisk”. Så hvad bunder vurderingen i?

»Det illustrerer bare den pointe, at man kan i dag læse de her digte som værende racistiske. Også selvom de slet ikke er ment sådan. Ingen kan beskylde Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen for at være racister. De var fornemme eksempler på humanister. Men i dag kan man opfatte ordet neger som nedsættende. Det er det, Lars Bukdahl sætter ord på. Og det motiv, tænker jeg, ligger til grund for den redaktionelle vurdering. Det kan virke stødende i en sammenhæng, hvor man gerne vil have udbredt forfatterskabet. Samtidig vil vi gerne stå vagt om forfatterskabet, som det var tænkt i sin tid, og derfor har vi to muligheder tilgængelige derude. Nemlig de oprindelige udgivelser med de oprindelige tegninger og den udgave, som tager højde for, at tiden har ændret sig i forhold til dengang. Normalt ville jeg ikke synes, det var meget vigtigt. Bortset fra at vi har med børn at gøre, som ikke har konteksten med sig, når de sidder og læser det.«

Hvad er du bekymret for, at børnene sidder med af oplevelser, hvis de læser de oprindelige digte?

»At de oplever, at sorte bliver beskrevet på en måde, som i dag opfattes som nedværdigende. Det er måske ubehageligt, hvis man selv er sort - eller er ven med en. Det kan man formentlig sagtens forklare sig ud af, hvis man fortæller om, hvordan det er tænkt for 60 år siden. Men tanken er at få værkerne til at leve hos børn i dag, og derfor er det taget ud, fordi det ville forstyrre for meget.«

Når I nu har de oprindelige digte i den oprindelige udgivelse, hvorfor kan digtene så ikke komme med i den nye?

»Vi tænker, den nye udgivelse har en funktion som brugsbog ude i institutionerne. Den kan man så gå til, hvis man ikke vil risikere at blive udsat for f.eks. ordet ”neger”. Vores interesse er at udbrede forfatterskabet mest muligt, så børn får glæde af det. Men vi har jo også en interesse og opgave i at sikre, at det kulturhistoriske er tilgængeligt. Derfor står vi på begge ben. Der er ikke nogen, der bliver berøvet muligheden for at læse det oprindelige ord og se de oprindelige tegninger i den anden version.«

Kan du garantere, at I ikke udfaser versionen med de oprindelige digte?

»Det kan jeg godt garantere. Og vi fortsætter også med at udgive Johannes V. Jensen og alt muligt andet, der ikke er politisk korrekt.«

Arvingerne så jo gerne, at disse digte og illustrationer var med. Så hvad begrunder I det med?

»Jeg forstår godt, hvad de reagerer på. Jeg synes også selv, der er alt for meget krænkelses-følsomhed derude. Men vurderingen har været, at præcis med målgruppen børn, vil det være en forhindring, hvis der er de her digte, som bliver læst på en anden måde i dag, end de var tænkt for 60 år siden. Det, at man læser dem på en anden måde i dag, gør, at det måske vil stå i vejen for udbredelsen af forfatterskabet.«

Hvis man først går ned ad den vej, hvor skal grænsen så gå?

»Jeg synes, man skal være utroligt forsigtig med at gå ned ad den vej. Man skal stå ved, at ting er skrevet i forskellige tider, og at man i nye tider måske kan blive forarget. Det må man tage med. Man kan ikke redigere ud fra krænkelses-bekymringer.«

Er det ikke netop det, I gør nu?

»Nej, for indholdet er jo stadig tilgængeligt. Det ville ikke være et problem, hvis vi udgav det til voksne eller bare i al almindelighed, men udgivelsen er tiltænkt en brugssituation i institutionerne. Lige her synes vi, det stak så meget ud, at det ville forhindre udbredelsen af forfatterskabet og tegningerne i øvrigt.«

Ude i institutionerne er der jo voksne, der vil kunne forklare indholdet?

»Ja. Eller også kan de ikke. Jeg ved ikke, om normeringen er til at lave en større kulturhistorisk redegørelse for, hvordan det så ud for 60 år siden, og at samfundet var mindre sammensat rent etnisk, end det er i dag.«

Når man alligevel italesætter fravalget af digtene i forordet, kunne man så ikke i stedet have bragt en forklaring om ordenes oprindelse og forandring og på den måde alligevel trykke dem?

»Jo, det kunne man godt. Men det ville måske have gjort det mindre elegant i forhold til den brugssituation, der er ude i institutionerne, hvor man bare gerne vil tage bogen ned fra hylden og læse op. Det var ikke tanken, at det skulle være en annoteret udgave med henvisninger til tidens diskurs. Det var meningen, at man bare skulle kunne gå til det og tage de vidunderlige rim og tegninger til sig, uden at noget stikker mærkeligt ud. Ikke fordi det oprindeligt var tænkt racistisk, men fordi tiden har ændret sig, så det pludselig ser anderledes ud, end det var tænkt.«

Handler det ikke om at vise respekt for forfatterens intentioner, som jo ikke har været dårlige?

»Hvordan gør man det bedst? Er det ved at fjerne de digte, der pludselig bliver læst med helt andre briller i dag? Som måske opleves som om, at forfatteren har helt andre intentioner på en måde, så Lars Bukdahl kan kalde dem friskfyrs-racistiske? Det har jo aldrig været Halfdan Rasmussens tanke, at der skulle være et stødende ord. Så at tage dem ud, kan man måske godt sige er i overensstemmelse med hans tænkning.«

Er du enig med nogle kritikere i, at der er tale om censur?

»Nej, hver gang man redigerer en bog, træffer man valg og tager fravalg. Og der er netop ikke tale om censur, for vi sælger digtene i andre udgivelser, og de bliver ved at være tilgængelige på markedet.«