To punkter i finanslovsforslaget giver Rane Willerslev håb for fremtiden

Når Rane Willerslev kigger ind i tunnellen, kan han nu se lidt lys.

Det havde han ellers svært ved for nogle uger siden. Men hvis regeringen har held med at få gennemført sit finanslovsforslag uden større justeringer på kulturområdet, så er det godt nyt for Nationalmuseets direktør.

Senest er det nemlig kommet frem, at regeringen vil ændre det udskældte omprioriteringsbidrag i 2022. Ordningen, der har fået øgenavnet »grønthøsteren«, har siden 2016 årligt har skåret 2 pct. af budgetterne i bl.a. kulturlivet.

I finanslovsforslaget er der afsat en reserve svarende til det samlede provenu fra omprioriteringsbidraget på hhv. undervisnings, udannelses- og kulturområdet. Det gør regeringen for at sende »et klart signal« om, at midlerne ikke skal bruges til nye initiativer på andre områder fra 2022, lyder det i udspillet, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Rane Willerslev har været en af de mere højlydte kritiske røster af omskæringsbidraget. Han kalder nyheden for en sejr for kulturlivet.

»Det, vi har efterspurgt desperat, var en slutdato for nedskæringerne, og det har vi tilsyneladende fået. Godt nok fortsætter nedskæringerne for nu, men det meget positive er, at pengene bliver inden for kulturområdet, og at man så politisk må prioritere, hvad de skal bruges til. Det er en meget bedre løsning end grønthøsteren, hvor samme model bliver kørt ned over alle områder.«

Det betyder imidlertid ikke, at Rane Willerslev må lægge sparekniven fra sig.

»Men det skaber et klart håb for fremtiden. Vi er inde i en omfattende fyringsrunde på Nationalmuseet og har effektiviseret vores bygningsmasse fuldstændigt vildt. Hvis jeg er skal være helt ærlig, havde jeg svært ved at se, hvordan vi kunne gøre mere,« siger han.

Som følge af bl.a. omprioriteringsbidraget står Rane Willerslev nemlig over for en større fyrings- og sparerunde på sit museum. Han mangler ca. 30 mio. kr. i budgettet for 2021. Således gør det ingen akut forskel, at regeringen vil trække bremsen på grønthøsteren året efter.

De 400 mio. kr., som regeringen yderligere har afsat til kulturområdet over fire år i finanslovsforslaget, gør heller ingen forskel i sparerunden her og nu. De er nemlig øremærket udvikling.

Men i de to ting i kombination må siges være meget betydningsfuldt - og en sejr for kulturområdet, siger Rane Willerslev. Det giver håb for fremiden og meget væsentlige udviklingsperpektiver, siger han:

»Det er svært at være helt glad, når man skal afskedige en masse medarbejdere, men jeg har meget større tiltro til fremtiden for museet i dag, end jeg havde for få uger siden med de to udspil, der er kommet. Det er sindssygt hårdt og ganske forfærdeligt for de medarbejdere, der bliver afskediget. Det er dybt, dybt trist og ikke uproblematisk overhovedet, men det er afgørende, at vi nu kan se lys for enden af tunnellen.«

Du har selv været fremtrædende i kritikken af omprioriteringsbidraget. Tænker du, det har hjulpet af råbe højt?

»Det håber jeg. Det vigtige for mig er egentlig, at der er blevet lyttet. Om man så har lyttet til mig eller nogle af mine kollegaer er sekundært, men jeg synes, det er meget positivt at opleve som borger i et land. Man føler ikke, at man taler forgæves. Det kan godt være, man ikke får det præcis, som man vil have det, men der bliver lyttet, og det bliver tager seriøst.«

Ændringen af omprioriteringsbidraget betyder, hvis det bliver gennemført, at pengene fra 2022 skal blive på kulturområdet. Det bliver imidlertid Christiansborgs politikere, der beslutter, hvordan reserven skal udmøntes.

Herunder kan du se, hvordan regeringen vil fordele de øvrige 400 mio. kr., man har fundet til kulturen. 89,5 mio. kr. går f.eks. til statslige institutioner som Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Det Kgl. Teater, Rigsarkivet og Det Kgl. Bibliotek.