»Det gør intet, at mange af historierne er mørke, for litteraturen løfter mig«

Hvad håber du at få ud af en kursusuge i moderne litteraturhistorie?

»Det er fordi, jeg er forfærdeligt nysgerrig på litteratur, og så er det for at komme i dialog med mennesker, der har meget mere forstand på litteratur, end jeg har. Og som måske præsenterer nye måder at læse på. I den store litteratur er der nogle utrolige dybder, som en matematiker på egen hånd ikke kan komme ned i. Det er fantastiske ting, som underviserne giver os indblik i. Allerede nu læser jeg Thomas Manns ”Trolddomsbjerget” og kan se, hvordan man skal læse den med en meget lavere hastighed.«

Hvorfor ikke bare tage på en badeferie med bøger?

»Det har jeg jo gjort hele mit liv. Faktisk har jeg været på en overflod af badeferier, og selv om det kan være fint nok – alting til sin tid – så er det ikke det, jeg har brug for nu. Jeg blev skilt for to år siden, så der er jo sket et opbrud. En rystelse, der sætter gang i noget nyt. På denne her ferie havde jeg lyst til at komme i dialog med nogen.«

Hvad gjorde indtryk på dig ved dagens lektion i ”affortryllelse” i litteraturen?

»Når vi bearbejder litteraturen gennem overordnede temaer, så er det med til at fokusere tankerne. Der er selvfølgelig mange temaer i den store litteratur, men når de er ubevidste for læseren, så kan tankerne let stikke af, blive ufokuserede. Under temaet ”affortryllelse” i litteraturen er James Joyces ”Ulysses” et godt et eksempel på, at det let kan stikke af for læseren, for den er jo skrevet meget via stream of consciousness, der uden hjælp kan være svær at afkode. Inden afrejsen kæmpede jeg mig igennem de første seks kapitler af ”Ulysses”, som ellers har stået på reolen derhjemme ulæst i længere tid. Nu har jeg gennem undervisningen fået nogle nøgler til at forstå den, som jeg vil arbejde videre på, når jeg kommer hjem.«

Er der noget, der har fået dig til at tænke på noget i forhold til dit eget liv?

»Al den tid, jeg har brugt på matematik i mit liv og på at forstå ligningernes typologi, har gjort, at jeg har brugt mindre tid på at fordybe mig i litteraturen. Men jeg kan mærke, at de store fortællinger taler til mig. Der tales på kurset meget om, hvordan det moderne menneske er splittet i mange sjæle, og det har jeg altid følt. Det gør mig ikke noget, at mange af historierne er mørke, for litteraturen løfter mig. F.eks. når underviseren giver eksempel på, hvor meget poesi og dybde der kan gemme sig på blot fire linjer af ”Trolddomsbjerget”. Jeg kan godt se ligheder mellem mig selv og nogle af romanernes hovedpersoner, f.eks. Lykke-Per, men det er jeg ikke meget for at uddybe, hvad vi præcist har tilfælles.«

Gør det noget særligt at komme væk fra Danmark, når man skal lære noget?

»Ja, man farer ikke direkte tilbage til pligterne. Man skal ikke på arbejde næste dag eller lave aftensmaden, hvis man da ellers kan finde ud af at kokkerere, hvilket jeg ikke kan. Hernede er omgivelserne inspirerende, bjergene og maden, og det er med til at løfte mig.«

»Litteraturen er jo til for at blive brugt, set, snakket om og få anlagt forskellige perspektiver på«

Læs interviewet med manden bag dannelseskurset i Sydspanien, filosof Anders Fogh Jensen: jp.dk/premium/kultur