Fortsæt til indhold
Kultur

Nik & Jay sejrede på Northside

Den danske duo var mange kolleger overlegne i Aarhus.

POP

BLUE STAGE

NIK & JAY

»Åh ja, det grinte vi meget af...«

Sådan skrev Steffen Brandt for 30 år siden. Nej, TV-2 var ikke på plakaten på årets Northside i Aarhus, men det kan da være, at de kommer næste år, for festivalen har efterhånden gjort det til en vane at levne plads til et stort, dansk, folkeligt navn, der står i stærk kontrast til alle de alternative rocknavne, som kan have et hyr med at fastholde det øldrikkende publikums opmærksomhed.

Der blev grint meget af Northside, da man sidste år programsatte bysbarnet Thomas Helmig.

»Malplaceret,« lød kritikken, som den erfarne popsanger nonchalant rystede af sig, da han endelig stod på scenen - badet i folkets hyldest.

»Så føles det godt at være malplaceret,« udbrød han.

I år var det så den forvoksede drengeduo Nik & Jay - Niclas Petersen og Jannik Thomsen - der afslutningsvis skulle forsøde tilværelsen for masserne. Det lykkedes til fulde.

»De fleste i Aarhus kender alle vores vers,« rappede duoen over skingre pigehvin.

Nik & Jay er der ellers blevet grint meget af gennem årene. Der er blevet grint af deres banale tekster om at leve som om, hver dag var den sidste. Der er blevet gjort grint af deres aparte hovedklædning og ikke mindst af deres optræden i interviews, som typisk handlede om dyre biler og glæden ved at entrere en eksklusiv club i bar mave og pels. Man kan naturligvis spørge, hvad Nik & Jay skal på Northside, der har opbygget et brand på at være en festival med hang til alternative navne. Er det ikke nok, at de spiller på Smukfest i Skanderborg, har man spurgt i løbet af de seneste måneder.

Men natten til søndag var der ingen, der grinte af Nik & Jay, og hvis de gjorde, så grinte man med dem og ikke af dem. For ingen - hverken Dizzy Mizz Lizzy eller Gilli og Kesi og da slet ikke Queens Of The Stone Age - kunne skabe en fest som Nik og Jay på årets Northside. Det gjorde duoen med ild, røgmaskiner, laserlys, konfettikanoner, et veloplagt backingband og en umiddelbarhed, som mange kolleger kunne lære noget af. Vi fik naturligvis alle de store hits - “Lækker”, “Hot, hot, hot”, “Boing!”, “Novembervej” og “Magisk.”

»Nu har jeg en doktorgrad i poesi,« rappede Jay.

Det er så lidt af en tilsnigelse. Teksterne er håbløst banale, men de blev leveret fra hjertet og gik rent ind hos publikum.