Derfor blev Astrid Lindgren en verdensberømt forfatter

Astrid Lindgren har fået den varme og lyse film, en forfatter, der har glædet så mange børn over hele verden, fortjener.

Kvinden bag hedder Pernille Fischer Christensen, og hun har arbejdet med Kim Fupz Aakessons manuskript.

"Unge Astrid" fortæller med Alba August i hovedrollen historien om en ung, levende kvinde, der bliver gravid og sendes til Danmark for at føde af sine religiøse og skamfulde forældre. Faderen er redaktøren på byens lokale avis og kan ikke vedkende sig faderskabet officielt, da det muligvis vil sende ham i fængsel. På undfangelsestidspunktet var han nemlig gift med en anden kvinde.

Pernille Fischer Christensen, som slog igennem ved Berlinalen med "En soap" i 2006, har siden gjort familiestoffet til sit hovedtema, og her er der noget at arbejde med. På den ene side Astrid Lindgrens savn og sorg over ikke at være sammen med sin søn i de første år af hans liv, og samtidig det mere og mere komplekse til hendes egne forældre, som hun holder af, men som er tynget af kirkens dogmer.

Filmen kan først ses i Danmark sidst på året, men Jyllands-Posten fik alligevel en kort samtale med Pernille Fischer Christensen på Hotel Scandic i Berlin, hvor den danske instruktør og Alba August lavede interviews med den internationale presse.

Pernille Fischer Christensen har været optaget af, at der lå en fælles klang mellem temaerne i Astrid Lindgrens bøger og filmen.

»Det måtte ikke være en 1:1 biografisk fremstilling, hvor vi skulle se, hvor hun fik sin idé til hesten på terrassen fra. Jeg ville gerne have, at filmen skulle løfte sig op på et andet niveau og behandle de temaer, hun har talt om og som har betydet meget for bl.a. mig,« siger hun og uddyber:

»Det kan være, hvad man stiller op, når den tid, man er barn, er ved at rinde ud? Hvad vil det sige at blive mor og få et ansvar for et barn? Der er et tema om mod og at finde den indre styrke til at gøre, hvad man synes er rigtigt. Vi har arbejdet med Astrid Lindgren-essenser, mere end konkrete episoder i hendes liv.«

Filmen efterlader tilskueren med forståelse for, hvorfor hun kunne skrive så direkte til menneskenes hjerter.

»Hun har selv sagt om det med barnet, at hun nok alligevel var blevet forfatter, fordi hun havde et talent. Men hun var nok ikke blevet en verdensberømt forfatter. Hun har godt selv vidst, at det her fik en dyb betydning for hendes indsigt og interesse for barnet,« siger Pernille Fischer Christensen

»Hendes bøger er fyldt med ensomme børn: Mio sidder uden forældre og venter på sin far. Pippi har ingen mor, faderen er væk. Det er mange børn, der skal klare sig selv i hendes historier. Man kan ikke sige, at Lasse er den eneste forklaring, men det har givet hende en særlig indlevelsesevne. Det er helt sikkert.«

Astrid Lindgrens barn kom i pleje i Danmark, men hun fik senere sønnen hjem, ligesom forældrene ifølge filmen lod følelserne for eget kød og blod besejre skammen.

Pernille Fischer Christensen mener, at den svenske forfatter er en stor tænker, der kan matche anerkendte filosoffer.

»Hun havde fat i nogle dybe og filosofiske spørgsmål. Hun var i stand til at sige, hvad Kant sagde, på en helt vild let og super engagerende måde. Tale om døden på en let måde. De voksne syntes, at Brødrene Løvehjerte var en mørk bog, men børnene syntes, at den var lys, selv om de græd. Det var en bog med håb, som har sat børn i stand til at handle.«