Stærke kvinder stråler og dominerer filmfest i Berlin

Tendensen er klar. Filmbranchens kvinder kan og vil ikke længere holdes nede, hverken af sig selv eller af andre, og det er en tendens, der har været i gang også før #MeToo-kampagnen begyndte i efteråret.

En række af Berlin Film Festivals titler afspejler i hvert fald med tydelighed, at historier om komplekse kvinder bliver prioriteret højt, og søndag kom der såmænd en nyhed fra The Hollywood Reporter, som i den grad bekræfter tendensen. Branchemagasinet fortæller, at Susanne Biers ”Efter brylluppet” skal laves i en amerikanske remake, men vil undergå en drastisk omskrivning. Mads Mikkelsens og Rolf Lassgårds roller skal nemlig spilles af Julianne Moore og Diane Kruger, da det i denne version er kvinderne, som er magtmennesker. Det varsler Mark Gooder, som er chef i selskabet Cornerstone, som skal producere filmen.

En mulig prisvinder ved Berlinalen må være Laura Bispuris ”Daughter of mine”, et gribende og råt drama fra en landsby på Sardinien og vel også en film, der kun kan laves af en kvinde. Her betragter en 10-årig pige sin mor med undren, når hun mister fatningen i samtaler med øens letlevende kvinde. Det viser sig, at pigen er adopteret, men kvinderne har aftalt, at pigen ikke må få det at vide. Til gengæld er hun selv ved at regne den ud, og så er alle mulige følelser i spil. Angsten for at miste sin datter, skammen over at have givet sin datter væk. I midten af det hele pigen, som fornemmer alting, men stadig blot er et barn.

Samme grundtema dyrker den polske instruktør Jagoda Szelc i den lidt mindre strømlinede ”Tower. A Bright Day”. Her er det blot en tilbagevendt søster, som truer idyllen, da hun vender hjem og skal møde den datter hendes storesøster har taget sig af og nu betragter som sin egen.

Søndag aften vises Pernille Fischer Christensens film om Astrid Lindgren, og her vil det komplicerede moderskab igen blive behandlet. Astrid Lindgren fik et barn i hemmelighed som ung og måtte afgive det i en periode.

Svensk film kan også levere en opsigtsvækkende og vældig syret hovedperson i en film, man med sikkerhed kan sige ikke har sin lige, da den ligger et sted mellem Eva Mulvads dokumentar ”Det gode liv”, ”Rambo” og ”Riget”.

En 68-årig kvinde med bopæl i Spanien kommer hjem til Sverige efter hendes fars død. Hun arver et højhus i Stockholm, som hun tror skal bringe hende i økonomisk sikkerhed, men det viser sig, at være i dårlig stand, og beboerne lever der på illegale lejekontrakter. Hun søger hjælp til salget hos familieadvokaten, der er blevet optaget at producere musik og teater, men hun kan ikke komme af med huset, selv om hun knepper med en mulig køber. I stedet lærer hun at betjene en maskinpistol og går med tanker om at skyde sin bror og brænde huset af.

Opsigtsvækkende mange gæster udvandrede, da Jyllands-Posten så Axel Petersen og Måns Månssons film, men den er uhyre konsekvent, og i hovedrollen sparer Leonora Ekstrand ikke sig selv. Hun optræder nøgen i en eksplicit sexscene, der blotlægger, hvordan mennesket ser ud, når det ikke længere er ungt. Kameraet får i det hele taget lov til at gå usædvanlig tæt på den aldrende kvinde, som er ved at miste forstanden.

Ikke en Berlinale uden franske Isabelle Huppert. I år kan hun opleves i franske Benoit Jacquots ”Eva”, hvor hun spiller en mystisk luksusluder, hvis liv skal udgøre forlægget for en dramatikers manuskript. Han er selv ude af stand til at skrive og finde på, og den berømmelse, han alligevel har opnået, hviler på et tyveri af en død mands tekst.

Det er ikke Isabelle Hupperts største præstation, men en af middelmådig Huppert er stadig bedre end meget andet.