- For abonnenter
»Jeg er afhængig af at løbe. Det, synes jeg, er okay, når man har mistet et barn«
Anders Legarth Schmidt løber i otte-ni timer om ugen. I håb om at se andet end mørke. Med bogen ”Jeg løber” kan man komme på besøg i forfatterens hoved, en mental krigszone, efter at hans seksårige datter døde af kræft.
»Hvor er jeg nu? I et forvirrende land af gråtoner. Evigt skydække i et forslået sind. Somme tider trænger lyset igennem, ligesom den morgen, hvor Ellen døde,« skriver Anders Legarth Schmidt mod slutningen af sin netop udkomne bog, ”Jeg løber”.
At han i sætningen lader til at referere til sci-fi-filmen ”Evigt solskin i et
Få fuld adgang til jp.dk i 3 uger
Hold lys i pæren, selv om stikket er trukket
Få fuld adgang til jp.dk i 3 uger
START PRØVE NU
Allerede abonnent?
Log ind