Flere end 4.000 journalister siger fra: Sengen var redt op, da chefen inviterede til MUS

Der er den virkelig grove:

»Jeg blev bedøvet og voldtaget af to etablerede, mandlige journalister, da jeg for 10 år siden var ung, freelancejournalist som forsøgte at komme ind i branchen.«

Og så er der det, som aldrig nåede at udspille sig, men ikke desto mindre var stærkt grænseoverskridende:

»En af cheferne, en mand omkring 60-årsalderen, hviskede mig i øret og spurgte, om jeg ville følge med ham hjem. Jeg blev chokeret, stirrede og tænkte: Han er over 60 år, og jeg er 25. Så fortsatte han: ”Du kan få 2.000 kr.” Jeg husker, at jeg blev ilde tilpas og bare gik derfra.«

Beretningerne kommer fra kvindelige, svenske journalister, som på Facebook tilslutter sig det massive kor af stemmer, der tager afstand fra sexchikane, overgreb og den tavshedskultur, som hersker i adskillige brancher.

Flere end 4.000 journalister har sat deres navne under den samling vidnesbyrd, som er blevet offentliggjort i Facebook-gruppen #Deadline.

»Alle er ikke blevet personligt ramt, men vi står side om side i kampen mod de strukturer, som råder overalt i samfundet og desværre endda også på vores arbejdspladser,« lyder det.

Det fremgår af vidnesbyrdene, at freelancere og nyansatte er særligt udsatte pga. deres sårbare position En af sidstnævnte fortæller, at hun var nyansat på en tabloidavis, da hun blev på et job i udlandet med en ældre, mandlig fotograf. De skulle bo i samme lejlighed.

»Det begyndte allerede første aften. Han greb fat i mig, hans hænder overalt, hans tunge i mit øre. Jeg gjorde modstand og løb ud og gemte mig blandt buskene. Jeg hørte ham lede efter mig. Råbe. Flere timer senere sneg jeg mig ind og lagde mig på sofaen for at forsøge at sove. Igennem en hel uge blev jeg udsat for hans modbydelige tilnærmelser. Det var forfærdeligt! Jeg var både bange og vred på samme tid, men jeg turde ikke at ringe til redaktionen og fortælle det. Da vi kom hjem, og jeg fortalte det, blev fotografens opførsel bagatelliseret,« lyder det.

En anden remser flere eksempler på krænkelser op:

»Da en programlederkollega pludselig dukkede op og sagde, at jeg var så lækker, at hvis ikke han allerede var seksuelt tilfredsstillet, ville han være gået ud på toilettet for at spille den af. Da en anden programlederkollega sneg sig op bag mig og stak hele armen ind mellem mine ben, bagfra, og greb hårdt fat i mit underliv. Da en tredje programlederkollega sagde, at jeg var lækker med opsat hår, at jeg så billig ud, når det var løst. Da den folkekære tv-profil kørte efter mig i bil midt om natten og skreg, at jeg - ”møgkællingen” og ”luderen” - fandeme ikke skulle hoppe ind i min bil, at han ikke havde spildt tid på at tale med mig på baren uden at få noget til gengæld.«

Så var der journalisten, som blev inviteret hjem til chefen til medarbejderudviklingssamtale.

»Det viste sig, at sengen var redt op og klar, da jeg kom. Vi spiste lidt mad, og så ville jeg gå. Han bad om kram og forsøgte at kærtegne mig, sagde at jeg ikke behøvede at gøre noget, han ville bare gøre det dejligt for mig. Jeg fik aldrig nogen udviklingssamtale.«

Endnu en kvinde var uerfaren, da hun arbejdede under en chef, som flyttede hendes skrivebord, så hun var nødt til at sidde en meter fra ham.

»Engang, midt i en diskussion, hvor vi var uenige om en tekst, sagde han: ”Tag trøjen af, så er du meget sødere.” Jeg fortalte, hvad der var sket, til en ældre kvinde på redaktionen, og hvordan min chef behandlede mig. Hun sagde: ”Tag dig ikke af det. Sådan er han.” Jeg anmeldte det aldrig, i stedet stoppede jeg med stødt selvværd. Chefen blev.«