Borgermøder

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Orker Aarhus Kommune egentlig dialogen med borgerne, når det kommer til stykket? Spørgsmålet melder sig efter oplevelser på forskellige borgermøder.

Det handler om demokrati, og det er en glidebane, hvis de nærdemokratiske processer ikke plejes og vedligeholdes, selv om de er besværlige. Og i andre forhold i lokalsamfundet kan man fundere over, hvad borgernes udsagn før beslutningerne er værd, når facitlister er selve dagsordenen.

Det bør være en selvfølge, at borgere informeres grundigt og redeligt om væsentlige spørgsmål, inden de tager stilling. Det skal ske på et oplyst grundlag, og lokale borgeres holdninger skal selvfølgelig have betydning. Hvis ikke, så sig det!

Den såkaldte letbane, der på rådhuset synes at være den magiske løsning, der bringer byens hårdt plagede infrastruktur på skinner, får endnu en etape, der i første omgang fører over Hasle til Brabrand og formentlig videre til transportcentret og Dansk Supermarkeds nye domicil.

På baggrund af en forestående projektering af anden etape havde Brabrand Fællesråd indkaldt til borgermøde på en af bydelens arkitektoniske rædsler, Engdalskolen. I de lidet inspirerende omgivelser med lokaler, der minder om beskyttelsesrum i urolige tider, fik borgerne en orientering, der af nogle blev opfattet som mangelfuld. I hvert fald afbrød deltagere ideligt teknikrådmand Kristian Würtz med spørgsmål og kommentarer.

En del borgere var mødt frem for at høre kommunens vision for letbanen i Brabrand, men efter en hastig orientering blev forsamlingen inddelt i grupper, hvor de relevante problemstillinger skulle drøftes. Når folk kommer for at få besked, er det lidt af et antiklimaks at blive opdelt i mindre grupper, og der er folk – også i Brabrand – som dårligt tåler gruppearbejde.

Efter en time blev de forskellige oplæg forlagt i plenum. Kommunens medarbejdere lovede, at disse input ville indgå i arbejdet, når den endelige plan udarbejdes. Afrunding og tak for i aften. Den seriøse, grundige og visionære præsentation, som kommunen egentlig skyldte borgerne, kom aldrig.

Der blev også holdt flere lange møder, da beslutningen om, at Brabrand Elselskab skulle fusionere med Galten Elværk, Viby Elværk, Østjysk Energi og det fælles datterselskab Lokalenergi, blev truffet. Den gjorde det nye elselskab Aura til et af landets største.

Før de afgørende afstemninger var der ingen grænser for, hvor godt det ville blive, og alle argumenter talte: De gamle medarbejdere, som folk kendte, ville få lov at beholde deres arbejde, hvis fusionen blev vedtaget, og en tidligere direktør mødte frem og roste initiativet. De dyre konsulentrapporter opregnede en lang række fordele.

Der var godt nok en lokal pulje på 80 mio. kr., som nogle fandt fortsat burde gavne lokalt, men millionerne skulle indgå i selskabet, og de ville ikke blive brugt til etablering af fibernet, blev det understreget. Det var i 2014. I dag er store dele af Brabrand gravet op. Til fibernettet.