Bøder og smøl

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Byrådsmedlemmer kan være hurtige på aftrækkeren; især når de har svært ved at forstå den virkelige virkelighed.

Seneste eksempel er et krav om hårdere straffe til bygherrer, der påbegynder et byggeri uden at have opnået de krævede tilladelser. Ifølge byrådsmedlemmerne er straffen i reglen bøder af så tilpas beskeden størrelse, at det i sig selv kan rumme et økonomisk incitament til at gå i gang før tilladt.

Ingen kan være uenige i, at bygherrer skal overholde love og regler, og at der skal skrides ind i de tilfælde, hvor det ikke sker. Men problemstillingen er ikke slet så enkel, som byrådsmedlemmerne synes at mene.

Aarhus er en by i tilsyneladende eksplosiv vækst, og det betyder en boligefterspørgsel, der som oftest overstiger udbuddet. Da netop udfordringen med at skaffe boliger til dem, der flytter til byen, er højt prioriteret i byrådet, turde man også forvente, at behandlingen af ansøgninger om byggetilladelser har samme høje prioritet.

Som nævnt i avisen mandag kunne en lokal entreprenør, der er taget i at påbegynde et byggeri, før de behørige tilladelser forelå, oplyse, at byggesagsbehandlingen i Aarhus Kommune i den konkrete sag havde strakt sig over det meste af 10 måneder.

Selv for kapitalstærke bygherrer er det urimeligt lang tid, men for mindre bygherrer kan så lang en ventetid være ruinerende, og derfor kan en nøgtern kalkulation være, at det økonomisk set kan give mening at begynde et byggeri på forventet efterbevilling. Det er ulovligt og bør ikke finde sted, men enhver med indsigt i mindre erhvervsdrivendes vilkår kan formentlig mobilisere en vis forståelse.

Hvis en bygherre kan se, at en langsommelig sagsbehandling betyder, at han ikke kan komme i gang, før frosten sætter ind, kan udskydelsen af igangsættelsen komme til at vare mange måneder.

Den ansvarlige rådmand, Kristian Würtz, har udbedt sig en redegørelse, hvilket kan være såre forstandigt forudsat, at tiden til at udarbejde redegørelsen ikke tages fra den tid, der er afsat til byggesagsbehandling.

Anderledes skinger er hans partifælle Camilla Fabricius, der som formand for teknisk udvalg mener, at det skal være muligt for Aarhus Kommune at sortliste bygherrer, der gentagne gange tages i at igangsætte byggeri uden tilladelse.

Dette forslag kan meget hurtigt føre ud på et skråplan, hvor lovlydige bygherrer måtte mene, at langsommelige byggesagsbehandlere i gentagne tilfælde skal kunne sortlistes i form af en fyreseddel.

Før byrådsmedlemmerne fremturer med kravet om højere bøder og andre tiltag, er der al mulig grund til at få afdækket, om byggesagsbehandlingen i Aarhus Kommune kan ske i et anderledes ilsomt tempo end i dag.

Endvidere bør man overveje at opstille tidsgrænser, så bygherren, hvis en byggetilladelse ikke foreligger inden for eksempelvis tre måneder, kan gå i gang, selv om der ikke foreligger en tilladelse. Kun i særlige tilfælde kan der dispenseres fra denne regel.

Alternativt kunne man måske lege med den tanke, at lige så vel som en bygherre kan ifalde en bøde for at påbegynde et byggeri uden tilladelse, bør en langsommelig byggesagsbehandling udløse en økonomisk kompensation fra Aarhus Kommune til bygherren.

Aarhus vil gerne være en foregangsby, så hvad med at satse på at have Danmarks hurtigste byggesagsbehandling?