Fremtidens digitale tidsalder kalder på menneske, reel viden og kritisk sans

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Som medlem af et digitalt ekspertnetværk med deltagere fra uddannelsesinstitutioner og store it-virksomheder i Danmark havde jeg for nylig en interessant dialog, da en meddeltager mente, at kunstig intelligens lige om lidt kunne mere end den menneskelige hjerne.

Mit svar var følgende, al kunstig intelligens er udarbejdet og programmeret af mennesker, og eftersom vi kun videnskabeligt har kendskab til cirka 20 procent af hjernens aktiviteter, så bliver det svært at udvikle et kunstigt intelligent system, som overhaler den menneskelige hjerne.

Skrækken for, at homo sapiens bliver overhalet af maskinerne, er sat ind, og der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens i form af nye, mere produktive og mere smarte systemer med stor kapacitet og kvalitet er på vej ind alle vegne i virksomheder og samfundet.

Kunstig intelligens er på vej ind alle steder.

Allerede sidste år brugte cirka 1/4 af alle især store danske virksomheder kunstig intelligens i salg, produktion eller logistik. Mange flere virksomheder kommer til at følge med, ofte i en eller anden form for abonnement, som passer til den specifikke branche, type af virksomhed og specialisering, der drejer sig om.

Kunstig intelligens er inde eller på vej ind i rigtig mange brancher og virksomheder. Bots (automatiseringer i bred forstand) og chatbots (diverse automatiserede kommunikationssystemer) er vejen frem til højere produktivitet og kvalitet såvel internt som eksternt i mange typer af såvel privat som offentlig virksomhed.

Dertil kommer LLMO – de store sprogmodeller som bl.a. ChatGPT, Mistral og Deepseek, som ved hjælp af uanede mængder af sproglige kilder henter svar på mangt og meget. Desværre er der endnu ikke gennemsigtighed i de kilder, som de henter svarene fra.

Derfor vil mange ved brug opdage, at det kan være farligt at tro, at det er fakta, som de producerer til en avisartikel og en eksamensopgave. Disse sprogmodeller er under konstant forbedring, da de udvikles og trænes hele tiden ved hjælp af nye kilder, brugerinteraktion og bedre programmering.

De store virksomheder har ressourcer og kompetencer in-house til at udvikle egne tilpassede systemer, mens de små og mellemstore virksomheder må ty til konsulenter og abonnementsystemer. I denne sammenhæng gælder ligesom i forbindelse med den kloge bæredygtighedsøvelse at kende de rette data og finde relevante data i de rette sammenhænge.

Det grundige forarbejde med data er i fuld gang alle steder, da forberedelse, nøjagtighed, test og afprøvning er altafgørende for succes, når selve implementeringen af nye systemer går i gang.

En vigtig pointe er, at erfaringer fra en del større mislykkede it-projekter, herunder ejendomsvurderingen, er mangel på følgende:

Her er det værd at bemærke, at manglende succes ikke skyldes mangel på teknologi, men forkerte beslutninger i bestyrelser og direktioner og især mangel på og respekt for, hvad inddragelse af kompetente fagligheder i processen kan gøre af forskel for resultatet.

Globalisering og digitalisering sætter dagsordenen på mange områder, og kampen om vores opmærksomhed og interesse er i gang døgnet rundt.

Som menneske skal vi navigere i en verden med utallige muligheder for at få viden, service og støtte fra offentlige myndigheder, influencere, privatpersoner, virksomheder og forskningsinstitutioner nationalt og internationalt.

Vi har aldrig som mennesker haft adgang til så meget potentiel viden og information på utallige platforme, men betyder det, at vi generelt er blevet mere vidende?

Som konsekvens er mange mennesker ret usikre og forvirrede over de modsatrettede signaler og input, som de konstant modtager på alle niveauer i samfundet. Den enkelte vil gerne selv træffe de rigtige valg, men er det muligt at gøre det på et oplyst grundlag?

Det kræver stadig i høj grad et menneske med et vist vidensniveau inden for det felt, hvor man søger information og viden, for at kunne være sikker på, at den viden og information, som man finder frem til, er til at stole på, for eksempel som patient eller forælder.

Derfor har vi aldrig haft så stort behov for fagpersoner, som kan rådgive, støtte og forklare os, hvordan vi kan bruge deres viden og indsigt til selv at få et bedre liv eller få bedre styr på sygdom og livskvalitet.

Vi har som mennesker også i fremtiden et stort behov for at blive set, hørt og forstået af andre mennesker for at opleve, at vi har et godt liv i fremtidens digitale tidsalder.