Åbent brev til kommende byråd og borgmester Winnerskjold: Hvad vil I med byen og kommunen de næste fire år?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Tillykke til Anders Winnerskjold som snart nyvalgt socialdemokratisk borgmester, som en af 10 socialdemokratiske byrådsmedlemmer, efterfulgt af SF med 5 byrådsmedlemmer og Venstre med 4 byrådsmedlemmer og alle de andre byrådsmedlemmer i fremtidens Aarhus byråd.

Som borger i kommunen kunne jeg da godt tænke mig at vide mere om, hvad det nye byråd har tænkt sig at arbejde henimod og hvilke mål og visioner, de har for Aarhus By og kommune i fremtiden.

Da jeg ledte efter svar på dette spørgsmål, fandt jeg følgende passus på Socialdemokratiets hjemmeside i Aarhus;

”I socialdemokratiet i Aarhus kæmper vi for fællesskabet. Vi kæmper for, at alle aarhusianere skal kunne leve et trygt og godt liv. Derfor er det vigtigt, at vi også er mange, som deltager i den politiske samtale, og at vi udvikler politik i fællesskab. Vi mener, at de bedste løsninger findes i fællesskab gennem dialog og ideudveksling.”

Man spørger sig selv, om det betyder, at vi fremadrettet aldrig vil få processer med manglende dialog og inddragelse, som byens borgere oplevede i forbindelse med havneudvidelsen?

Fællesskabet er en svær størrelse, og det er tidens buzzword. Der er de såkaldt tvungne fællesskaber, som vi deltager i på arbejdspladsen, på plejehjemmet, i klassen, i skolen eller på uddannelsen. Dertil er der de utallige frivillige fællesskaber, som vi selv tilvælger i form af en fælles interesse, hobby, kvarter eller sygdom. Sidstnævnte er ofte den type fællesskaber, som de fleste holder mest af og som giver den enkelte identitet i en løbsk verden.

Med andre ord er det store fællesskab, fordi vi alle har bopæl i kommunen, en stor illusion.

Hos SF i Aarhus skriver de følgende under overskriften ”RO PÅ Aarhus!”

”Aarhus er en fantastisk by og kommune tæt på natur og bugt. Hvad enten man bor i forstæderne, midtbyen eller kommunens små og mellemstore bysamfund, så er der ikke langt til både et mangfoldigt kultur- og foreningsliv og en fredelig, oplevelsesrig natur.

Aarhus er ”Smilets By”. ”Fællesskabets By”. Uhøjtidelig og summende af liv med til plads til mange levemåder. En by og kommune vi er stolte af.

Men der er desværre områder, hvor Aarhus ikke udmærker sig. Vores velfærd er underprioriteret, og det skaber stress og jag for både borgere og velfærdsarbejdere. Luftforurening og trængsel slider og medvirker til at gøre liv i vores by mindre behagelig.”

SF hylder byen og kommunen dens natur og bosteder, men malurten i by og kommunen velfærd, stress, luftforening og trængsel.

Venstre har en lang række politiske målsætninger på en lang række områder f.eks. ældre, mobilitet mv., desværre fik partiet ikke meget indflydelse på grund af en politiske bommert af dimensioner lige op til valget.

Ønskesedlen som borger i Aarhus

Som jeg skrev i november sidste år, så kunne jeg godt tænke mig en politisk målsætning om et dygtigt og kompetent embedsværk, der som minimum er bekendt med den gældende lovgivning på alle områder herunder miljølovgivningen, så vi undgår pinlige forløb som ved havneudvidelsen og kommunens lån til lufthavnen.

Nybyggeri i byens og forstædernes har den seneste valgperiode ladet meget tilbage at ønske. I centrum som i udkanten af centrum er der opført al for mange bygninger, som på ingen måde beriger byen, området eller det omgivne miljø.

Vil politikere fortsat blot sælge byggegrunde til højest bydende til private og erhverv eller tør byrådet for alvor stille langt større krav til udseende, æstetik og samspil med det kvarter og område, som det nye byggeri skal placeres i?

På den måde aktivt politisk sikre en byudvikling i hele kommunen, som borgerne kan se, giver merværdi til det sted, kvarter og område, og for de mennesker, som bor og kommer der, hvor byggeriet bliver opført.

Mobiliteten er så ringe især i centrum og vil man politisk skabe en fuldendt studenterby, hvor det kun er den store flok af unge tilflyttere, som uhindret kan få lov til at bevæge sig rundt i midtbyen og på tværs af byen.

Faktum er, at byen sander til, og som med lufthavnen er der for alvor slingrekurs med hensyn til mobilitet. Hvis man ikke vil have biler i byen, så luk alle veje og skab på et aktivt bymuseum kaldet ”Aarhus City”.

Slingrekursen og aflukning af veje skader og vil skade byens detailhandlen, erhvervsliv og de mennesker, som faktisk har brug for en bil for at passe deres arbejde og liv.

Hvad med styr på finanserne? Er der en plan for at undgå, at pengene fosser ud af kommunekassen til trods for fastlagte budgetter for f.eks. Skovens Arena i Kongelunden.

Det kunne jeg, som en del af det fantastiske tvungne fællesskab, som hedder skatteborgere i kommunen, rigtig godt tænke mig at vide.