I et hav af interesser svømmer tusinder af kunder nu omkring

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Forleden tilbragte jeg noget tid i Antenneforeningen Aarhus’ butik i Aarhus. Der har jeg aldrig været før, jeg vidste faktisk slet ikke, at den eksisterede.

Men den seneste tids ballade om 40.000 Stofa-kunder, som er blevet tvangsopsagt efter en årelang lang strid mellem Antenneforeningen Aarhus (AFAA) og tv- og internetudbyderen Stofa, har fordret en velsagtens hidtil uset interesse i foreningen.

Det er noget med, at AFAA vil have fuld kontrol over de kabler, som Stofa har benyttet gennem årtier, og har derfor brugt 88 mio. kr. på at købe Stofa ud for i stedet at byde sit eget selskab, Vios, samt Fastspeed og Yousee indenfor.

Det mere præcise forløb er en kompliceret sum af voldgiftsager og, lad os være ærlige, nøje tilrettelagt kommunikation fra stærke aktører, som fortsat har store interesser i sagens udfald. Der er antenneforeningen, som har en stor opgave i at forklare sine medlemmer, hvad der foregår og hvorfor.

Der er Vios, Fastspeed og Yousee, som gerne vil have en andel af de 40.000 potentielle nye kunder, som pludselig er derude.

Og der er Stofa, som tydeligvis endnu ikke har opgivet drømmen om i sidste øjeblik at lave en aftale med AFAA og beholde så mange kunder som muligt.

Midt i det hele er der kunderne. Alle de mennesker, som pludselig er havnet i dette virvar og bare gerne vil kunne se tv og gå på internettet, som de plejer. Det var dem, jeg mødte, da jeg lagde vejen forbi Antenneforeningen Aarhus’ butik i H.H. Seedorfs Stræde ikke langt fra rådhuset.

»Kan du undvære internet? Det er der ingen, der kan,« hørte jeg en sige til en tilsyneladende fremmed, men ligesindet, i den lange kø af kunder med spørgsmål og behov for hjælp.

Det var ikke teenagere, som får deres nyheder fra sociale medier og streamer som det mest naturlige i verden, der stod i køen. Mange virkede til at være hjemmevant med flow-tv og antennestik. Men samtalen om streaming og it-løsninger flød. Om Stofa og hvor firmaets kontor i Aarhus ligger. Om priser og hvorvidt man også i fremtiden kan få den store tv-pakke og se alle fodboldkampene som medlem af AFAA.

De talte om uvished og forvirring. Om en kort frist, hvor opsigelsen og opgaven med at finde en ny tv- og internetløsning kom, en måneds tid inden Stofa-signalet lukker den 1. december. Jeg forstår dem godt.

For nogle er det mit indtryk, at processen med at vælge en ny udbyder og bestille nyt udstyr indtil videre har været smidig. Men for andre har de seneste uger budt på frustration, timelange køer i telefonen og i AFAA-butikken og en famlen efter at beholde et stykke digital infrastruktur, man sætter pris på.

Da JP Aarhus torsdag besøgte Afaa’s butik for at tale med nogle af sagens 40.000 hovedpersoner, konstaterede den 65-årige førtidspensionist Jørn Vyrtz, at »noget, jeg har været vant til i 20 år, er væk«. Hvorfor?

Lige nu er der to primære aktører at søge en forklaring hos: Hos AFAA, der optræder med fortællingen om, at slemme Stofa var ved at »flytte tingene fra det fællesejede anlæg« til sine egne og udhule antenneforeningen.

Eller hos Stofa, der er i en bred udmelding fredag var så elskværdig at holde døren åben for et fortsat samarbejde i fremtiden, genfremsætte et gammelt og tidligere afvist tilbud og opfordre AFAA til at indgå en aftale »for kundernes skyld«.

Hvem er skurken, hvis der findes en sådan? Hvem kan levere en mindelig løsning på miseren? Og hvordan ender det hele, når kalenderen viser den 1. december?

Jeg ved det ikke. Men det skal blive interessant at få svar på spørgsmålene.