Fortsæt til indhold
Kommentar

Lyden af Aarhus skal også være noget, man kan se

Aarhus har siden 1980’erne været en musikby og er det stadig. Vi har et spillevende musikliv, så hvorfor er vi ikke bedre til at italesætte musikkens betydning og visualisere det i alle de sammenhænge, hvor det er muligt?

Mette KierDirektør, Vejle Musikteater, bosat i Risskov

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

”For dig, der virkelig elsker Aarhus” står der om plakaterne ”8000” og ”Aarhus” fra Vilakula, som man lige nu kan købe som et sæt, så de kan hænge pænt ved siden af hinanden og minde os om alle Aarhus’ herligheder.

Plakaterne er tegninger af nogle af de fantastiske steder, som vores dejlige by byder på. Derfor er det en oplagt gave til alle, der knuselsker Aarhus, og det gør vores søn.

Han er lige blevet færdiguddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet, og som mange af hans medstuderende må han nu forlade byen for at arbejde i hovedstaden, da det næsten er umuligt at få arbejde som nyuddannet statskundskaber i Aarhus. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, men mens ”Jeg lukker mine øjne i Aarhus”, som Thomas Helmig synger, kan han ifølge Peter Belli opleve ”København fra en DC9”.

Jeg håber, at han tager Aarhus med i hjertet og genkalder sig lyden fra ”Barndommens gade”.

I weekenden sad vi og kiggede på dobbeltplakaterne ”8000” og ”Aarhus”, som illustrerer mange af de bygninger og steder, som kendetegner vores by. Det er selvfølgelig rådhuset, domkirken, Aarhus Teater, Aros, Moesgaard Museum, Varna, Dokk1, Havnebadet, Isbjerget, Tivoli Friheden, Salling Rooftop og mange flere, men der er ingen, ”der slingrer ned ad Vestergade”.

De er alle super fine og med til at definere Aarhus, men jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at der ikke er et eneste symbol på, at musikken har en stor betydning for byen. Der er ingen spillesteder eller festivaler repræsenteret.

Selv musikhuset, som er tegnet af Aarhus-arkitekterne Kjær og Richter, er ikke med på plakaterne.

Det er ellers en af de største kulturinstitutioner i byen med 350.000 gæster årligt, og flere end 1.000 arrangementer om året. Jeg har selv haft fornøjelsen af at tegne programmet som kunstnerisk chef indtil 2019, hvor jeg blev direktør for Vejle Musikteater, og jeg ved, hvor meget huset betyder for Aarhus. Nicolai Wammen sagde engang til mig, at det ikke er rådhuset, der er byens forsamlingshus, men musikhuset.

I år fylder musikhuset 40 år. Derfor ville det være en fin timing at få musikhuset, som også huser Musikkonservatoriet, Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester, på som symbol på musikkens betydning for Aarhus.

Jeg har lagt mærke til, at musikhuset faktisk aldrig er med på signaturtegninger og skylines over byen, selv om huset er ret karakteristisk med glasfacader og søjler i foyeren. Det har undret mig, for det er utroligt vigtigt for vores selvforståelse, at vi både italesætter musikkens betydning og visualiserer det i alle de sammenhænge, hvor det er muligt.

Det må vi gøre noget ved i år, hvor Aarhus er musikby via tiltaget Aarhus Music City 2022, som på en eller anden måde kompenserer for, at musikken ikke havde så stor en plads, som mange kunne have ønsket sig, i programmet for Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017.

Visionen for Aarhus som Music City er bl.a. at understøtte et bæredygtigt aarhusiansk musikliv, som peger ind i fremtiden – men det er vel også en hyldest til musikkens betydning for Aarhus og de musikalske og entreprenante skuldre, som vi står på? Musikhuset blev indviet i august 1982, hvor jeg selv flyttede til byen, og det var i de år, hvor musikken for alvor blomstrede med bands som Kliché, Gnags, TV-2, Shit & Chanel, Warm Guns, Helmig Brothers og senere bl.a. LOC, Medina og Tina Dickow.

Aarhus har siden 1980’erne været en musikby og er det stadig. Det er ikke kun i 2022, at det har betydning, selv om det selvfølgelig er aktuelt at fejre, at musikhuset fylder 40 år, og at både Spot Festival, Northside Festival og Aarhus Festuge er tilbage efter coronanedlukningerne. Vi har et spillevende musikliv, og det skal vi værne om.

Aarhus har født mange store talenter, som har erobret Danmark, og vi har mange talenter i pipelinen. Det blev fint markeret med åbningen af Music City Aarhus på Bispetorv i foråret, hvor vi kunne opleve fremtidens Aarhus-artister sætte deres ikoniske lydaftryk på byens musikalske arv med fortolkninger af sange fra nogle af musikbyens største legender gennem tiden. Her optrådte talenter som JJ Paolo, Dopha, Kajsa Vala, Rigmor og Thøger Dixgaard med kendte sange fra Aarhus’ musikalske bagkatalog, som bl.a. talte Klichés ”Vi Elsker Uniformer” og en super sød udgave af Bamses ”Vimmersvej” og Shit og Chanel-klassikeren ”Smuk og Dejlig”.

Det kan godt være, at vi gerne vil beholde talenterne og de unge studerende i byen, men vi kan ikke stavnsbinde dem til Aarhus. Til gengæld kan vi gøre os så attraktive, at de tager lyden af Aarhus med sig ud i verdenen. Som Tina Dickow synger: »Du ka’ ta’ pigen ud af Aarhus, men du ka’ ik’ ta’ Aarhus ud af den her pige.«