Nu giver JP Aarhus ordet til fællesrådene

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

»Fællesrådet er borgernes talerør til byråd og den kommunale forvaltning.«

Sådan skriver Aarhus Kommune på sin hjemmeside om de 35 fællesråd, som i dag findes på tværs af kommunen. Endnu mere konkret beskrives fællesrådene som lokale paraplyorganisationer for »menighedsråd, skoler, biblioteker, børnehaver, grundejer- og beboerforeninger, idrætsklubber og ungdomsorganisationernes lokale afdelinger«.

Netop derfor er rådene og deres stemmer så vigtige. De er skabt til at favne mange af de ting, som former vores nærområder og har betydning for vores tilværelse deri. For børnefamilier som min handler det f.eks. om pasning, læring, fritidsaktiviteter, trafiksikkerhed.

For de fleste – unge, gamle, ejere, lejere – vil byudviklingen generelt være af væsentlig betydning. Det så man også ved kommunalvalget i fjor, hvor fortætningen af Aarhus og politikernes linje på det felt blev et af valgets helt afgørende temaer.

Det er ikke mindst i regi af byudviklingens bygge- og anlægsprojekter, fællesrådene tidligere har markeret sig i en række sager. Som i Vejlby-Risskov, hvor fællesrådet sidste år arrangerede et stort og velbesøgt borgermøde om omdiskuterede etagebyggerier nær Grenåvej og udviklingen i retning af 30.000 indbyggere i Vejlby-Risskov i fremtiden.

Også i fælles front har fællesrådene givet sig til kende over tid og bl.a. taget del i den seneste tids debat om udvidelsen af Aarhus Havn og f.eks. givet gode råd om, hvordan man skriver høringssvar. Måske derfor og som en reaktion på kommunalvalget fornemmer man, at politikerne på rådhuset i tiltagende grad bruger netop fællesrådene til at inddrage borgerne i udviklingen af Aarhus. Og det ikke kun i regi af byggesager.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) mærkede om nogen valgets tale i efteråret med en halvering af sit personlige stemmetal. Det er endnu ikke lykkedes at få ham til at sætte ord på sin længe ventede valganalyse, men man kan da konstatere, at han siden november har fastholdt sit fokus på at komme rundt i kommunen og være i direkte kontakt med borgerne. Han har også i JP Aarhus talt om bedre »borgersamarbejde« og om at styrke fællesrådene ved at give dem mulighed for at trække på kommunens kræfter.

Derfor er det vigtigt at vide endnu mere om, hvem fællesrådene er, hvad de kæmper for, og hvordan man selv kan bidrage.

Netop det vil vi give fællesrådene mulighed for at berette om i mere direkte form. Det er derfor, JP Aarhus nu igangsætter en ny debatserie, hvor aarhusianske fællesråd på skift skriver om de sager, der topper prioriteringslisten i deres lokalområde.

Vi kalder serien ”Den lokale liste”, og første indlæg kommer fra Brabrand-Aarslev Fællesråd og formand Chresten Ibsen. Han skriver om at forstadsdrømme i fællesskab. Om at skabe gode lokale rammer og sikre den bedst mulige realisering af projekter, der »skærer Brabrand over fra øst til vest«.

Det handler om udbygning af Silkeborgvej, byggeplaner hos Cityvest, Engdalskolen, byfornyelse i Hovedgaden, trinbræt, Letbane og meget mere.

Et medie som JP Aarhus har en afgørende vigtig opgave i at beskrive og afdække det, som betyder noget for byens borgere. Den nye debatserie vil facilitere den gode lokalt forankrede debat og fungere som en lup ned i de lokale dagsordener, som skal tages op på tværs af byen.

For der er ganske givet mange af de sager, som optager indbyggerne i Brabrand-Aarslev, man kan spejle sig i fra Sabro-Fårup i syd til Harlev i vest og Todbjerg-Hårup-Mejlby i nord.

Jeg håber, at du vil tage godt imod ”Den lokale liste” og deltage i den debat, som serien afføder.