Set fra Aarhus: Alt det, man kan få for en Marselis-milliard

Der mangler et beløb nogenlunde svarende til »de frie midler fra Marselistunnelen«, hvis alle Aarhus' folkeskoler skal bringes op til nutidig standard, skriver Børn og Unge. Der bliver lagt mange planer med de penge, må man sige.

Nogle aftener inden sengetid læser min datter en bog om en dreng, der pludselig kommer til penge. Eller det tror han i hvert fald.

Hvert år til sin fødselsdag får han 200 kr. af sin mormor, og i denne historie tænker han: Hvorfor vente med at bruge dem?

Så han låner 200 kr. af sin storebror, tager i biografen med en kammerat og bruger resten af pengene på snolder. Og så, da han ugen efter fylder ni år, får han en blød pakke af sin mormor: En jakke. Ingen penge.

Min datter er syv år, og historien er skræddersyet til, at børn som hun skal lære at læse – og at forstå ordsprog og logikken i ikke at bruge pengene, før bjørnen er skudt. Og af en eller anden grund kom jeg til at tænke på den fortælling forleden dag, da vi på JP Aarhus drøftede historien om, at det ifølge Børn og Unge vil koste ca. 1,5 mia. kr. at bringe de aarhusianske folkeskoler up to date.

Enhedslisten har luftet ønsket om at bruge milliarden på grøn omstilling. De Konservative argumenterede i november for, at man »hurtigst muligt« stopper med at opkræve dækningsafgiften.

Jacob Haislund, redaktør

For et stykke nede i den 10-dages forespørgsel, som den artikel udspringer af, optrådte pludselig en pulje, som synes at være spenderet talrige gange gennem årene – i hvert fald i den politiske samtale.

Det er den berømte såkaldte Marselis-milliard, jeg henviser til. Alle de penge, som Aarhus Kommune pludselig har fået ”i overskud”, efter at staten har overtaget byggeriet af Marselistunnelen og bidrager med 2,1 mia. ud af en samlet anlægssum på 2,7 mia. kr.

I Børn og Unges svar på 10-dages forespørgslen står, at de ca. 1,1 mia. kr., man mangler, svarer nogenlunde »til f.eks. de frie midler fra Marselistunnelen«. Børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF) mener, at »området ikke har været prioriteret højt nok i årtier«, men han »er ikke så meget silopolitiker«, at han kun fokuserer på det felt, han er rådmand for, som han siger. Sammen med De Radikale har SF tidligere foreslået, at man sætter 300 mio. kr. af til indeklimainvesteringer i skoler og dagtilbud.

En hurtig gennemgang af planer for milliarden viser, at der er godt bud efter den. Der er Venstre, som i fjor ville bruge 500 mio. kr. på at styrke Aarhus’ infrastruktur med bl.a. BRT-løsninger og sende 500 mio. kr. retur til erhvervslivet ved at udfase den dækningsafgift, som pengene kommer fra.

Der er Socialdemokratiet, som i et udspil i november ville prioritere 350 mio. kr. til modernisering af skoler, 200 mio. kr. til bedre trafikal fremkommelighed, 100 mio. kr. til forbedring af ældreboliger og 50 mio. kr. til hhv. idrætsfaciliteter og til at dæmpe trafikstøj.

Enhedslisten har foreslået, at man bruger pengene fra Marselistunnelen på grøn omstilling.

Mange spændende planer. Men. For det første er det svært at komme uden om, at erhvervslivet, som har været part i aftaler om dækningsafgiften, står med et stærkt argument for ikke langt ud i fremtiden at skulle betale til en pulje, der ikke længere synes at være brug for til det, der var målet til at begynde med.

I november argumenterede De Konservative da også for, at man »hurtigst muligt« stopper med at opkræve dækningsafgiften, der, som det ser ud nu, vil gælde frem til 2028.

For det andet er det jo før set, at budgettet skrider i et anlægsprojekt i Marselistunnelens størrelsesorden. Kunne Aarhus Kommune i sådan et scenarie tænkes at skulle bidrage lidt mere til festen? Ifølge aftalen om statens overtagelse af projektet skal Aarhus Kommune og Aarhus Havn bidrage med i alt 600 mio. kr. Og eventuelle permanente omlægninger og tilpasninger besluttet af Aarhus Kommune skal kommunen selv finansiere.

Når alt det er sagt, lader der om ikke andet til at være enighed mellem Socialdemokratiet, SF og De Radikale om at prioritere penge til skolerne og deres indeklima og rammer i en tid, hvor begge dele synes at være under pres.

Det kan jeg faktisk godt se fornuften i som far til en syvårig pige, der skal bruge de næste mange år i en folkeskole på at blive bedre til at læse, skrive og regne – og til at forstå, hvordan samfundet hænger sammen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.