Jeg er bange for, at jeg kan have smittet over 100 mennesker

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, sagde den 28. januar:

»Der er meget lille sandsynlighed for, at coronavirus spredes i Danmark.«

Halvanden måned senere lukkede Danmark, fordi spredningen var helt ude af kontrol. Hvordan kom vi dertil? Det vil jeg gerne give et bud på ud fra et patientperspektiv, for jeg deler virkelig ikke opfattelsen af, at myndighederne har taget det her alvorligt. Vist har de gjort det den seneste uge, men langtfra i startfasen.

Jeg er bange for, jeg kan have smittet over 100 mennesker, inden jeg blev sat i karantæne.

Fra den 29. februar til den 7. marts var jeg med min søn på Gran Canaria. Et all inclusive-hotel med tre daglige buffeter i syv dage, hvor langtfra alle sprittede hænderne. Italienerne gjorde det slet ikke. På andendagen faldt jeg under en løbetur, fik en flænge i knæet og skulle på hospitalet og syes. I et særligt venterum kun for turister sad jeg med flere syge mennesker, herunder også italienske turister. Så det er muligt, jeg kan have reddet mig virussen under buffeten på hotellet eller på hospitalet dernede. Den sidste dag fik jeg feber og hovedpine, som forsvandt efter to panodiler. På flyet hjem kom feberen tilbage, og her begyndte de første vejrtrækningsproblemer.

Kontakten med det danske sundhedsvæsen startede, da jeg landede natten til den 8. marts. Min eksmand hentede os og sagde: »Du skal tjekkes for corona, nu!« Og her kommer den fatale brøler, der har gjort, at smitten har spredt sig så eksplosivt i Danmark: sundhedsvæsenets procedure:

Har du været i Norditalien?

Nej.

Har du været i Kina?

Nej.

Har du været i direkte kontakt med en, der er testet positiv?

Nej.

Så KAN du ikke have det, og vi vil ikke teste dig.

Det er derfor, vi har den eskalerede situation.

Her er det lange smittespor, jeg trak efter mig som en borger, der måtte stole på eksperterne:

Søndag, hjem til min familie, hvor jeg indtil videre har smittet min eksmand og to af mine tre børn. Mandag, til en læge for at få fjernet sting i mit knæ, hvor jeg sad i et fyldt venterum. Hos lægen sagde jeg, at jeg har haft feber og vejrtrækningsproblemer de seneste dage, men at feberen nu var væk.

Lægen blev helt hvid i hovedet og ringede til infektionsafdelingen på Hvidovre Hospital.

»Jeg sidder med en 41-årig kvinde, der lige har været på Gran Canaria.« Han bliver afbrudt af: »Det er vi ligeglade med. Spanien er ikke et risikoland, det er ikke corona, farvel.«

Min læge vurderede, at mit knæ skulle røntgenfotograferes, og eftersom der ingen risiko var for corona, blev jeg sendt på en fyldt skadestue, hvor jeg sad i fire timer, indtil jeg blev røntgenfotograferet.

Onsdag aften tog vejrtrækningsproblemerne til. Jeg ringede til vagtlægen, der sagde, at jeg skulle ringe til min egen læge torsdag. Det gjorde jeg så og blev sat i karantæne i to uger med mistanke om corona. Men på det tidspunkt testede man kun alvorligt syge, døde og statsministeren.

Nu har alvoren endelig indfundet sig hos sundhedsvæsenet og også hos de fleste danskere. Men hvor kunne vi med ydmyghed og respekt for de mennesker, der oplevede symptomerne, have undgået megen smitte og måske endda dødsfald. Nu gælder det om, at vi passer på os selv, hinanden, vores ældre og svage og vores virksomheder. Især de små enkeltmandsvirksomheder, der er rigtig sårbare lige nu.