Kunst og kultur er et ekstra lag flødeskum

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Aarhus har netop indviet et nyt bibliotek til mere end 2 mia. kr. Alligevel klynker byens borgmester over, at der ikke er penge nok til at drive kommune for. Det er et spørgsmål om prioriteter, og her fejler mange kommunalpolitikere.

Flot ser det ud, når man ombord på Mols-Linien sejler ind mod Aarhus og kan betragte byens mange nye byggerier på havnefronten. Et byggeri skiller sig markant ud, og det er det nye bibliotek og kulturhus Dokk1. Pris: 2,1 mia. kr. i alt. Retfærdigvis skal det siges, at en række fonde har bidraget rundhåndet, således at det ikke kun er skatteyderne, der hænger på regningen.

Det er det største anlægsprojekt i Aarhus nogensinde. Og det er ikke bare en bygning, må man forstå: Dokk1 har nemlig en række kerneværdier, bl.a. mangfoldighed, bæredygtighed og netværk. For mig er det vanskeligt at læse den slags velmenende, men dog fuldstændigt indholdsløse sludder uden en vis ironisk distance.

En prægtig bygning

Den floromvundne snak til trods, så ændrer det ikke ved, at det er en prægtig bygning i alt dens blanke beton.

På det nye bibliotek er der et hav af aktiviteter og særlige områder for småbørnsfamilier, de lidt større børn og studerende, som har brug for rum og stilhed til fordybelse. Der er sågar blevet plads til lidt hylder med bøger.

Alt sammen det helt rigtige snit i forhold til en verden, som bliver stadig mere digital – og hvor aviser, tidsskrifter og bøger inden for en overskuelig fremtid stort set alle vil være digitale.

Der er ingen tvivl om, at Aarhus’ gamle hovedbibliotek i Mølleparken var slidt og trist, men som med alle andre politiske beslutninger, er der tale om et valg og en prioritering. Derfor klinger det hult, når landets kommunalpolitikere, med Aarhus-borgmesteren i spidsen, klynker over, at der ikke er penge nok i forbindelse med den just indgåede aftale om kommunernes økonomi.

Hvordan man end vender og drejer det, så er kunst, kultur og prestigebyggerier flødeskum på velfærdsstatens store lagkage. Ret skal være ret, jeg skulle være den sidste til at foragte flødeskum. For vi bliver et åndeligt fattigere samfund, hvis vi ikke støtter kunsten og kulturen, derom kan der efter min mening ikke herske megen uenighed.

Det ændrer bare ikke ved, at det som folkevalgt er ens forbandede pligt at spørge sig selv, hvad der er kommunale kerneopgaver, og hvad der er ekstra flødeskum. Dokk1 tilhører flødeskumskategorien. Et arkitektegnet milliardbyggeri på havnen er ikke tvingende nødvendigt. Det kan om nødvendigt skæres fra, men det kan en ny folkeskole eller renovering af ældreboliger ikke. Derfor er Dokk1 mere end noget andet et tydeligt billede på, at der ikke mangler penge i den offentlige sektor.

Så i stedet for at give regeringen skylden for, at kommunebudgettet næste år bliver strammere, burde politikerne i Aarhus tørre øjnene og være stolte over, at de turde prioritere og investere i et bibliotek i absolut verdensklasse. Alt andet er at skubbe ansvaret fra sig.