Hvor blev ungdomsdomstolen af?

Den hårde kerne af ungdomskriminelle skal vi komme til livs. Men regeringens nye indsats mod ungdomskriminalitet er et bundt halvhjertede løsninger. Lad os se på tre af dem:

Regeringen foreslår, at der bliver etableret et såkaldt reaktionsråd, som skal lave indstillinger til sanktioner eller sociale indsatser. Men forslaget sikrer hverken den nødvendige retssikkerhed, eller at der altid er en straf forbundet med at begå kriminalitet.

Regeringen afsætter 4 mio. kr. til en forebyggende indsats i en håndfuld af landets kommuner og vil skaffe flere fritidsjob. Det får måske ham, der stjæler fra slikbutikken, til at tjene til sit eget slik, men det gør næppe den store forskel for den hårde kerne.

Regeringen vil udvide zoneforbuddet, som VK indførte. Forslaget er bare virkningsløst over for personer under den kriminelle lavalder, og det kræver samtidig, at der faktisk er politifolk på gaden. Men siden 2011 er antallet faldet med 250 mand.

I stedet for disse halvhjertede løsninger burde regeringen bl.a. kunne støtte de blå partiers forslag om en ungdomsdomstol for de 12-17-årige.

For før valget lovede justitsminister Mette Frederiksen jo, at en ny regering ville lave en ungdomsdomstol inden for de første 100 dage.

Men hvorfor er den glemt nu, Mette Frederiksen?