Har vi glemt børn og unge i mistrivsel i denne valgkamp?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Alt for mange børn og unge i mistrivsel og deres familier venter længe på at få hjælp. Når de endelig når igennem køen er hjælpen desværre ikke altid hjælpsom, men opleves som pseudo-hjælp.

I dagtilbud og skoler oplever pædagoger og lærere også at måtte vente længe på at få hjælp til børn i vanskeligheder. De oplever heller ikke altid tiden på møder afholdt med samarbejdspartnere er særlig hjælpsom og anvendelig i deres pædagogiske praksis.

Hvad kan vi gøre for både at mindske ventetider og forbedre kvaliteten af hjælp til børn i mistrivsel?

Her i valgkampen peges der på ufattelig mange nationalt styrede initiativer omkring antallet af elever i klasserne, pædagoger i dagtilbuddene, lærere i skolerne etc. Der er primært fokus på universelle initiativer til alle børn – men ikke voldsomt meget fokus på de børn og familier, der virkelig har brug for vores velfærdssamfund. Børn i mistrivsel, børn med diagnoser, børn i udsathed, børn udsat for svigt og overgreb.

Det helt bizarre er, at vi lige nu oplever i Aarhus, at der skal spares massivt på sociale indsatser til børn og familier – samtidig med, at der vælter Christiansborg-penge ud til billigere dagtilbud og skolemads-projekter.

Det giver ikke mening, og jeg tror, at de fleste børnefamilier hellere vil betale 180 kroner mere for dagtilbuddet end at lade andre børn og familier gå i stykker, mens de venter på at få hjælp. Jeg tror også hellere, at vi selv vil smøre madpakker mod at børn og familier får bedre og virksom hjælp, end at de får en skatteyderbetalt pastasalat.

Jeg vil opfordre til, at politikerne stopper den generelle gaveregn og i stedet fokuserer på tilgængelighed og kvalitetsløft af indsatser til de børn og familier, der har allermest brug for hjælp.