Det sidste museumseksperiment: Vi er ikke sat i verden for at tjene penge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

BMA Maltfabrikken i Ebeltoft har 5-års fødselsdag, og det skal fejres. BMA er en stor succes, men hvad er det nu lige det er?

BMO har de fleste unge i hvert fald helt styr på, men BMA? De, der besøger Maltfabrikken i Ebeltoft, har oftest heller ikke helt styr på, hvad det egentlig er de besøger. I BMA’s lokaler er der ret mange bøger på hylder og låneautomater, så de fleste ser i første omgang Biblioteket. Hvis man bevæger sig lidt rundt, så opdager nogle også arkivet med de store rullereoler og arkivkasserne. Museet er lidt sværere at få øje på, for godt nok er der nogle diskrete montrer med genstande, men ellers er museets aftryk at finde i digitale formidlingsløsninger, landskabsmodellen, børnespor med videre. Vi, på museet, har øvet os i ikke at blive kede af det, når gæsterne ikke kan få øje på os. Jeg sad på det åbne kontor på Maltfabrikken, da en venlig ældre dame kom hen og roste stedet i varme toner. Hun havde da aldrig oplevet så fantastisk et bibliotek. Tak, sagde jeg, og tænkte at det er fantastisk, fordi det ikke er et bibliotek. Det er en blanding af et bibliotek, et museum og et arkiv. Det er det, der gør det fantastisk, og det der gør, at den flinke besøgende aldrig havde oplevet et bibliotek som dette.

Blandingen af Bibliotek, Museum og Arkiv inkluderer også personalet, hvor museumsfolk, arkivar og bibliotekspersonale arbejder sammen om at skabe indhold, udstillinger og arrangementer, der går på tværs af de tre fagligheder. Samarbejdet udvikler, så en særlig fjerde BMA-faglighed bliver resultatet, hos de medarbejdere, der har været på BMA i flere år. Det er i virkeligheden ret ligegyldigt, at vi måske er svære at forstå, for BMA behøver ikke at forstås. Brugerne kan jo være inderligt ligeglade med om det er en museums- eller biblioteksmedarbejder, der står bag det ene eller andet. De oplever bare at det er et helt særligt sted med et helt særligt indhold.

Museum Østjylland har en særlig forudsætning for at kunne indgå i samarbejdet med Syddjurs Bibliotek om BMA, nemlig at museet har gratis adgang på alle sine besøgssteder. På det punkt ligner vores museum bibliotekerne, og vi kan koncentrere os om at give flest mulig brugere de bedst mulige oplevelser uden at tænke på, hvordan vi samtidig maksimerer vores profit. På den måde er Museum Østjylland et lidt anderledes museum. Det kan også være svært at forstå, ikke mindst for vores udenlandske gæster, som efter endt besøg bliver ved med at spørge, om de ikke kan betale os for oplevelsen.

Men alligevel er det et problem, at vi er anderledes. For når man fra politisk side har tænkt museum i forbindelse med den nye museumslov, der trådte i kraft 1. januar 2025, så har man valgt at museerne skal bedømmes og belønnes efter metoder, der kun ser museer, som traditionelle udstillingssteder. Derfor er BMA på Maltfabrikken en stor succes, og en institution, som vi på alle måder glæde os over, men som vi aldrig kunne finde på at gøre igen.

Den nye museumslov belønner museer med mange gæster og store entréindtægter. Den forstår ikke museer, der er anderledes og ligger smeltet sammen med et bibliotek. Museerne med de mange gæster og den høje entré er tit fantastiske museer, der leverer fantastiske museumsoplevelser, så ikke et ondt ord om dem. Men der findes også en anden type museumsbesøg, hvor gæsterne ikke nødvendigvis investerer hverken mange penge eller flere timer. Ja, måske har de ikke engang planlagt deres museumsbesøg, men kommer tilfældigt forbi og bliver inspireret til at kigge indenfor. Eller som på Maltfabrikken, hvor museet er flyttet sammen med biblioteket, og gæsten måske ikke engang opfatter, at de har besøgt et museum, selvom de med glæde har fordybet sig i nogle af de museale formidlingsstationer.

I den nye museumslov tæller en betalende gæst mest, fordi den betalende gæsts museumsbesøg udløser tilskud for både besøgstal og for indtægt. En gæst, der kommer gratis ind til sin museumsoplevelse, tæller mindre, og en gæst, der blot har glæde af museumsoplevelser sat ind i andre sammenhænge, tæller slet ikke.

Vi fastholder vores gratis adgang på alle vores besøgssteder, fordi vi sætter pris på, at vi får besøg af både familier, der ikke har råd til de dyrere museer, og de unge, der lige har en halv times ventetid, mens de venter på næste tog. Men samtidig er tankegangen da under pres, og med statens signal om at de ser museer, som traditionelle udstillingssteder og særdeles gerne med en betydelig entrépris, er det ikke svært at forestille sig hvilken vej museumsverdenen kommer til at bevæge sig i de kommende år.

Jeg tror ikke, nogen politikere har tænkt, at nu skulle de sørge for, at der aldrig kom et BMA Maltfabrikken igen. Men konsekvensen af, at museerne nu skal måles for at afgøre statstilskuddet, har medført at man helt naturligt har været nødt til at sætte nogle rimeligt snævre rammer op for at kunne tælle på en rimelig måde. Hvert år besøger over 150.000 gæster BMA Maltfabrikken. Ville det være rimeligt, hvis de alle sammen talte med som museumsgæster? Nej, selvfølgelig ville det være helt urimeligt, for de andre museer, som vi nu er i konkurrence med. Mange af de besøgende er turister, som oplever BMA Maltfabrikken første gang og som i høj grad går på opdagelse i huset. De låner ikke så mange bøger, men de bruger formidlingsstationerne. Men en anden stor del er lokale brugere. Nogle af dem bruger også børnesporet rundt i huset eller andre formidlingsløsninger, men nogle af dem kommer jo også bare for at hente eller aflevere en bog. Der er gæster hos BMA, der, lige meget hvor rummeligt vi ellers gerne vil definere det, ikke er museumsgæster.

Men på trods af, at der ikke har været nogen dårlige intentioner, så er konsekvensen ikke desto mindre, at det nu er blevet økonomisk dumt at lægge vores museale kræfter i BMA. Fokus på at måle, rangordne og belønne, har krævet at museer, museumsgæster og museumsbesøg har skullet defineres skarpere end hidtil, og det har fastfrosset definitionerne så de passer med den traditionelle museumsform.

Hvad så med BMA Maltfabrikken? Havde den sine fem gode år, hvor den blev hyldet og blev et eksempel til efterfølgelse. Utallige er de institutioner af forskellig slags, der har fået en rundvisning hos os, for at finde inspiration til, hvordan man også kan gøre tingene. Mens vi 26. juni fejrer 5-års fødselsdagen, er vi ikke i tvivl, om at vi vil fortsætte med BMA. Det koster os penge at insistere, men vi er ikke sat i verden for at tjene penge. Vi må klare os med mindre, fordi vi mener, at de oplevelser vi tilbyder, og den formidling, der sker sammen med vores særdeles gode kollegaer hos Syddjurs Bibliotek giver en værdi for borgere, turister og lånere, slægtsforskere, avislæsere og børnefamilier på musejagt, og for alle dem, der ikke helt ved, hvor de egentlig er og hvad BMA egentlig er for noget.