Klimaaktivist: Selv den kødfrie Northside-festival er amerikansk og fossil

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For to uger siden fik jeg tilfældigt fortalt, at Northside ejes af en amerikansk kapitalfond. Som klimaaktivist har jeg lært, at det ord altid betyder olie og gas. Det viste sig desværre også at være tilfældet her. Det er på tide, at vi belyser, hvem der reelt ejer mere og mere af vores samfund. Lad os starte med historien om Danmarks grønneste festival.

I 2010 blev endagsfestivalen Northside på Tangkrogen i Aarhus til. Skabt af lokale kræfter. Her 15 år senere står Northside som en tre-dages festival med store internationale navne på plakaten, flotte bæredygtige visioner og ikke mindst, udelukkende plantebaseret mad. Og lige præcis dét er ikke ligegyldigt. Slet ikke i et land som Danmark, hvor den animalske produktion ellers er hævet over al klimakritik. Det er modigt.

Men sidste år blev Northsides moderselskab solgt - ikke bare til hvem som helst, men til den amerikanske kapitalfond KKR med investeringer i 188 fossile projekter i 21 lande - fra olieudvinding til gasforbrænding. Det er aktiver, der driver klimakrisen. Og I 2023 blev det slået fast i en sag af Højesteret, at KKR benyttede komplekse selskabskonstruktioner, herunder selskaber i skattely, til at minimere skattebetalinger i Danmark.

Og selv denne kritiske viden er svær at afkode, men måske er det netop pointen: At intet i denne verden lader sig helt gennemskue. Det er ikke en undtagelse i den fossile verden. Det er normen. Korruption, vildledning og klimaskadelig spekulation. Og med det, KKR’s ejerskab, er Northside gået fra at være vores til at være deres.

Det sker igen og igen: Vi sælger ud af det fælles. Vores virksomheder, vores kvadratmeter, vores andele, vores velfærd, vores grundvand - og vores opmærksomhed, der i dag handles som en ressource. Alt bliver til profit. Alt bliver til aktier i hænder, vi ikke har valgt. Og selv kødfrie Northside er nu en forlængelse af en industri, der profiterer på klimakrisen. Paradoksalt.

Det er alt sammen ejerskab, der trives bedst i skyggen. Udenfor demokratisk kontrol. Uden hensyn til det fælles bedste, lokalmiljø eller kloden. Uden hensyn til den danske model.

Fortællingen er dog, at vi tager ansvar. Når vi vælger europæisk frem for amerikansk i supermarkedet, så tager vi stilling. Og vi jubler, når Teslas aktier falder. Men ægte ansvar er mere end bekvem aktivisme. Ansvar er mere end et fokus på nu-og-her “korrekt forbrug”. Vi skal forlange bedre alternativer over hele samfundets kam.

Tag bare Aarhus Universitet, der i år uden større protester trak sig fra menneskerettigheds-paraden Pride med den begrundelse, at det blev for politisk. Og netop dét - at være politiske - er noget, vi ikke længere tør i dette land. Ikke engang i forbindelse med retten til kærlighed, der netop altid har været politisk, og en kamp for noget større.

Tag også regeringens rungende tavshed over for det folkemord, den israelske besættelsesmagt begår i Palæstina. Inger Støjberg sagde det klart i TV-Avisen: “Verden ville blive et meget bedre sted, hvis israelerne fik lov til at gøre deres arbejde færdigt i fred og ro”. Det værste er ikke undertonerne ved “arbejdet” - det er freden og roen. En tien over for forbrydelserne. Det samme må så gælde de danske investeringer i olie og gas eller landmandens forurening af grundvandet eller den voksende ulighed i samfundet. Og det er dét, der er på spil: Et moralsk forfald og et opkøb af vores land, som vi lader ske. I stilhed. Og Northside forbliver ligeledes tavs.

Og det gør noget ved mig. For jo mere jeg forstår kompleksiteterne, jo sværere bliver det at tro på de fortællinger, jeg er vokset op med. Dem, der sagde, at generationerne før mig kæmpede for det rigtige. At vi har en særlig moral i Danmark. I lyset af det, vi er i dag, begynder jeg at tvivle på det, vi var. At vi var helte.

Hvis vi reelt vil være et foregangsland, må vi begynde at opføre os som ét. Ikke bare i supermarkedet. Men i ejerskabet, i repræsentantskaberne, i velfærden, i investeringerne og i den solidaritet, vi udviser.

Det her er ikke en opfordring fra en klimaaktivist til at boykotte Northside. For jeg er træt af ‘consumer blaming’. Men vi skal turde stille virksomhederne, politikerne og krisernes enkeltpersoner til ansvar. Til ansvar for vores fælles bedste og vores moral. Det her er mit bidrag til at gøre netop dét.

Så kære Northside, undskyld jeg ødelægger den gode stemning. Køb jer fri.