Hvem skal tage sig af velfærden i Aarhus?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Aarhus taler vi meget om velfærd. Om, at de kommende år bliver svære, fordi kommunens økonomi bliver strammere.

Men vi taler alt for lidt om den største udfordring: Hvem skal faktisk udføre velfærden?

Den demografiske kurve lyver ikke. Bare i Aarhus Kommune går omkring 1.000 medarbejdere på pension i de kommende år – og der kommer ikke tilsvarende nye til. Allerede nu mangler der personale på tværs af velfærdsfagene, og hvis vi ikke handler, bliver problemet kun større. Flere borgere vil få brug for hjælp, men færre hænder vil være tilbage til at give den.

Kommunen forsøger at få flere til at gå på fuld tid. Men flere timer løser ikke problemet, hvis arbejdet ikke hænger sammen. Mange arbejder deltid, fordi de ikke kan holde til andet. En stor del af de ansatte i velfærdsfagene arbejder ufrivilligt deltid, og de møder et arbejdsliv præget af tidspres, opskruede krav og et skema, der sjældent tager hensyn til det liv, de også har uden for arbejdspladsen.

Sygefraværet vidner om en hverdag, hvor man alt for ofte må vælge mellem at gå på kompromis med sit helbred – eller gå ned i tid.

Den yngre generation ser ikke sig selv i det samme job i 20, 30 eller 40 år. De vil have udvikling, nye muligheder og en fornemmelse af, at deres arbejde ikke bare er noget, de skal – men noget, de kan vokse i.

Hvis vi vil sikre nok hænder til velfærden i Aarhus, skal vi tænke i nye løsninger. Det kræver bedre arbejdsvilkår, fleksibilitet og en kultur, hvor der er plads til at skifte spor, efteruddanne sig og få nye udfordringer. Det betyder færre skiftende vagter, mere tid til kerneopgaven og større indflydelse på egen arbejdstid.

Erfaringer fra dagtilbud i Aarhus viser, at mere fleksibilitet og medbestemmelse faktisk kan få flere til at vælge fuldtid.

Vi kan ikke konkurrere med lønningerne i det private, men vi kan konkurrere på noget andet: At gøre Aarhus til en kommune, hvor det er attraktivt at arbejde. Hvor faglig udvikling, trivsel og meningsfulde arbejdsfællesskaber er i fokus.

Hvis vi investerer i at skabe bedre arbejdsforhold, får vi ikke bare flere hænder – vi får medarbejdere, der har lyst til at blive.

For hvis vi ikke gør noget nu, så er spørgsmålet ikke bare, hvordan vi finansierer velfærden i Aarhus.

Det er, hvem der overhovedet er tilbage til at udføre den.