Så vis os nu vejen, Rambøll!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

JP Aarhus bragte den 20. oktober en kronik af tre direktører og chefer fra rådgivervirksomheden Rambøll. Under overskriften ”Kommunen kan tage hårdere fat i klimaindsatsen” fremkommer skribenterne med en række råd til Aarhus Kommune. Man efterspørger blandt andet, at kommunen skal gå fra »plan til handling«, og at politikerne skal sætte sit embedsværk i gang med at skabe egentlig forandring frem for strategier og store tanker.

Skribenterne mener, at vi skal lave konkrete opfølgninger på de opnåede klimaforbedringer, at vi skal lade klimaindsatsen blive en del af vores daglige arbejde frem for at give ansvaret til et klimasekretariat. De foreslår også, at vi skal lade alle vores 20.000 medarbejdere gennemføre et e-læringskursus. Men fornemmer, at de måske har ét, vi kan købe?

Når jeg tænker på, hvor meget Rambøll satser på at gøre sig seriøst gældende i den grønne omstilling, så undrer det mig, at de tre chefer fra Rambøll i Aarhus slet ikke har bemærket, at Aarhus Byråd har sat embedsværket i gang med netop de efterspurgte forandringer for lang tid siden, og vi er i fuld gang!

Hvis skribenterne bag søndagens kronik havde gjort sig den ulejlighed at læse det netop vedtagne budgetforlig for 2022, ville de have set, hvordan byrådet tager konkret bestik af CO₂-regnskabet for 2020 og på den baggrund iværksætter yderligere initiativer om udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning.

Når skribenterne således skriver: »Hvorfor ikke gå fra et mål om en plan – til en plan mod målet?« Og videre, at der »vel er behov for, at byrådet opstiller mål om stramme deadlines for de strategier og planer, som skal udarbejdes, og nogle krav om, at de efterfølges af hurtig handling?«, så må det bero på, at skribenterne simpelthen ikke har sat sig ind i Aarhus Byråds arbejde igennem de seneste to år med klimatilpasning og grøn omstilling.

Aarhus Byråd har vedtaget en ambitiøs blå/grøn strategi og er i færd med at behandle en række temaplaner, som skal gøre os mere beredte til fremtidens udfordringer. I et stærkt samarbejde med blandt andre Aarhus Vand kigger vi konkret og handlingsorienteret på, hvordan vi kan sikre synergier mellem de nødvendige investeringer i klimatilpasning og ønsket om at bruge vandet som et aktiv i byen.

Vi har også som bysamfund en rolle i at vise verden, hvordan en CO₂-neutral fremtid ser ud. Derfor er jeg som embedsmand – og borger i Aarhus – stolt over, at vores byråd den 12. maj i år vedtog vel nok landets mest ambitiøse klimaplan, som sætter tydelig retning for de næste fire års arbejde samt anviser den strategiske vej frem mod et CO₂-neutralt Aarhus i 2030. I den forbindelse har byrådet foreløbigt afsat 120 mio. kr. til arbejdet udover midler i en klimafond.

Sit store engagement til trods har Rambøll heller ikke lagt mærke til, at klimakampen nu er flyttet ud i alle dele af Aarhus Kommune, hvor alle magistratsafdelinger er ansvarlige for at finde løsninger og skabe resultater på hver sit område. Resultaterne står alle direktører i Aarhus Kommune til regnskab for hvert år over for byrådet.

I den sammenhæng er det dog vigtigt at erkende, at kun 10 pct. af de kommende års reduktioner falder inden for kommunens kontrol. De resterende 90 pct. skal findes ved, at vi sammen – borgere, erhvervsliv og offentlig sektor – ser os som en del af løsningen mod en reel samfundstransformation.

Og her er så min og Aarhus Kommunes udstrakte hånd til Rambøll:

Når nu tre ledende medarbejdere fra konsulentvirksomhedens lokalkontor i Aarhus mener, at »det kan vel kun gå for langsomt at komme i mål« med indsatserne på bygge- og anlægsområdet, så vil mit forslag være, at Rambøll tager lokale og konkrete initiativer, som kan bringe bygge- og anlægssektoren fremad mod en mere bæredygtig fremtid.

Andre er i fuld gang. På Sydhavnen er visionære udviklere fra arkitektfirmaet Lendager Group sammen med PFA, Kilden og Hindby og Briq eksempelvis gået sammen om at bygge et nyt 20-etagers højhus i træ. Et projekt, der er så innovativt, at det kommer til at udvikle vores måde også at tænke lokalplanlægning på, og som forhåbentligt vil give erfaringer, som kan deles med hele bygge- og anlægssektoren.

For at vi kan nå i mål med CO₂-reduktionerne som bysamfund frem mod 2030 kræver det, at bygherrer, rådgivere, arkitekter og ingeniører går sammen om at finde løsninger, som ligger udover minimumskravene i lovgivningen. Som kommune er vi bundet af, hvad loven sætter som minimumskrav. Det er I ikke!

Vis os nu konkret, hvordan en bæredygtig fremtid ser ud. Brug jeres enorme økonomiske og faglige styrke til at bygge veje og huse, som er mere bæredygtige end det, lovgivningen kræver. Tag ansvar for kun at indgå i projekter, som passer med jeres ambitioner. Også selv om det koster på jeres bundlinje. Insistér på omdannelse fremfor nybyg, når det er muligt. Brug jeres globale viden til at inspirere os på løsninger ude i verden, der virker. Kom med de gode konkrete eksempler på, hvordan fremtiden kan se ud. Vis os vejen.