Moesgård Vildskov er mere natur til flere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Aarhus byråd har truffet en modig og visionær beslutning om at give biodiversiteten plads i skovene syd for byen. Beslutningen er taget i erkendelse af, at vi står midt i en naturkrise, hvor særligt skovnaturen har det hårdt. I Tænketanken VILD er vi optimistiske på projektets vegne, og vi tror, at det vil motivere flere naturnysgerrige mennesker til at besøge dette lille aarhusianske hjørne af vilde, vidunderlige Danmark.

Vi tror også på, at projektet vil øge naturforståelsen og -glæden hos de besøgende, og det vil vise, at der er håb for naturen og os mennesker som naturgenoprettere.

Danskerne vil den vilde natur. I en nær fremtid vil store dyr som heste, kvæg, elg og bison være pejlemærker for, hvor borgerne skal tage hen for at besøge de vildeste steder i den danske natur, også i Moesgård Vildskov. De store dyr har nøglefunktioner i en vildere natur, men de er også blevet centrum for en ophedet offentlig debat, hvor især interesseorganisationerne Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Idrætsforbund (DIF) har gjort sig bemærket med budskabet om, at de store dyr vil afholde danskerne fra at komme i naturen. Mon det går så galt?

Noget tyder på, at den vilde natur med de store dyr faktisk tiltrækker danskerne, f.eks. har bisonerne på Bornholm mere end 100.000 årlige besøgende. På samme tid strømmer besøgende ud til de forvildede arealer som Lille Vildmose og Molslaboratoriet, der med heste, kvæg og elge har sat naturen mere fri. For nylig udkom en stor undersøgelse, der viser, at 83 pct. af danskerne gerne vil mere og større natur, og samtidig støtter mange op om, at naturen gerne må blive vildere. Det er altså ikke bare i naturens interesse, men også befolkningens, at Aarhus byråd giver dele af Moesgård Skov tilbage til naturen. Det er den vilde naturoplevelse lige uden for egen hoveddør, en eksklusiv og privilegeret gave, som bør efterlade de andre kommuner misundelige tilbage på perronen.

Flere vilde arealer vil øge befolkningens mulighed for at opleve den vilde natur og de myriader af fortællinger og oplevelser, der følger med. Vildskov er lig med krogede og klatrevenlige træer, ingen stier, man skal holde sig til, og en underskov af buske og lianer, som man kan gemme sig i. Noget, der vækker umiddelbar begejstring og jubel særligt hos børn. Vildskov rummer også skovenge med sommerfugle og blomster, store døde træruiner beboet af biller, ugler og flagermus, som kan betage de fleste – naturnørd eller ej. Vi spår, hovedattraktionen i Moesgård Vildskov nemt bliver de store planteædere, heste eller kvæg, som skal bevæge sig frit i skovens hegnede delarealer. Når de går og spiser af buske, træer, græs og urter, eller når de ruller sig i deres badehuller, så er det naturoplevelser, man ellers må tænde for fjernsynet for at komme i nærheden af, men i Moesgaard Vildskov bliver det live med billede og lyd i Cinemaxx-kvalitet.

Biologfagligt er vi parate til et projekt som Moesgård Vildskov, men idéen og processen skal formidles godt og inddragende, så aarhusianerne får muligheden for at tage ejerskab til projektet. Mentalt er det pladskrævende at ændre noget, men vi tror på, at det giver mangefold igen gennem vilde og uforudsigelige naturoplevelser.

For at projektet skal lykkes, så kræver det, at fortalerne vil kæmpe for den vilde natur og de store dyr mindst lige så hårdt, som DGI og DIF kæmper for deres sag. Der ligger en stor formidlingsopgave for naturorganisationerne, hvis aarhusianerne og politikerne skal undgå at vakle i spørgsmålet om, hvorvidt vi skal afsætte arealer til flere vilde naturoplevelser. Det kalder på utvetydig faglig formidling som fundament for forandringen.

Som Danmarks Naturfredsningsforening i Aarhus’ formand, Sebastian Jonshøj, skrev i sin kronik om Moesgård Vildskov, så er det nu, det er naturens tur i Moesgård Skov. I Tænketanken VILD håber vi, at han får ret, både for naturens og aarhusianernes skyld.