Sorg er en proces, ikke en tilstand

At miste sit barn er enhver forælders værste mareridt. Desværre er det for nogle en virkelighed, de må forholde sig til. Gennem mit virke som præst i godt og vel tyve år har jeg set, hvordan det at miste et barn ikke bare tager pusten, men for en periode også håb, mod og livskraft fra de sørgende forældre. Derfor er det glædeligt, at vores folketing helt samstemmigt har indgået aftale om, at alle forældre, der mister et barn under 18 år, får ret til seks måneders sorgorlov.

Vi har som mennesker hver vores måde at håndtere sorg på. Nogle gemmer sorgen, andre bærer den synligt sammen med sine medmennesker, men fælles for de fleste, der rammes af sorgen, er, at de bærer den med sig – og at den ikke sådan forsvinder, selv om hverdagen hurtigt vender tilbage. Og mens nogle trives bedst med hurtigt atter at ramme hverdagens takt, har andre behov for at bearbejde sorgen på en måde, hvor livets hast holdes i strakt arm. Aftalen her vidner om, at vi som samfund anerkender, at enhver kan blive udsat for livets ulykke. Når det sker, skal forældrene nu ikke længere bekymre sig om sygefravær og lægeerklæringer, men kan derimod tage sig den ro, sorgen kræver. For sorg er en proces, ikke en tilstand.