Skal Aarhus have sit eget Trump Tower?
Det er tydeligt, at det ikke er byens ve og vel, det drejer sig om. Det drejer sig naturligvis om at tjene penge, og så drejer det sig om, hvilke kvaliteter de kommende lejere får, ikke hvilke kvaliteter Aarhus får som by.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
JP Aarhus bragte den 6. november en artikel om, at Danmarks højeste kontorhus nu skulle realiseres midt i Aarhus.
Det blev samtidig nævnt, at hvis nogle havde slået en høj latter op ved præsentationen d. 5. maj 2018, kunne de godt tørre grinet af igen.
Jeg må tilstå, at jeg sammen med mange andre overhovedet ikke følte grund til at grine, men derimod til at frygte, at projektet vil blive realiseret.
Det kan virkelig undre, at et så stort og anmassende projekt i Aarhus midtby har nydt så megen fremme, at der nu skal påbegyndes en lokalplanlægning.
For at kunne realisere projektet skal der yderligere udarbejdes en kommuneplansændring, hvilket desværre mere er reglen end undtagelsen, når der skal bygges i midtbyen. Det understreger, at der ikke er en overordnet plan til stede for midtbyens udvikling. Bygningen ligger kun ca. 700 m fra domkirkens tårn, så det er bestemt en del af midtbyen.
Sagen virker suspekt og lugter af, at den politisk er ”klappet af”, inden den bliver bragt op i byrådet. Ellers havde bygherren ikke brugt flere millioner kroner på undersøgelser af jordbund m.v., ligesom han heller ikke ville bruge ressourcer på at bringe projektet i udbud, hvis han ikke var sikker på, at byrådet ville godkende projektet. Vores borgmester og politikere skylder os et svar.
Jeg er af den opfattelse, at der er tale om et byggeri, som på alle områder strider imod Aarhus Kommunes ønske om at forbedre byen for byens borgere, og som samtidig strider imod det nye begreb livability – på dansk: ”Den gode by”.
Politikerne taler om en bevarelse af vores bykvarterer, om en forbedret arkitekturpolitik og andre tiltag for et kvalitativt løft, men politikerne handler direkte modsat. De løber efter projektmagerne. De kan forarges over nogle fejlagtige altaner på Skansepalæet, hvad de er i deres gode ret til, men de kan åbenbart ikke forarges over et byggeri, som vil påvirke store dele af vores by negativt.
Jeg undrer mig ofte over, om vores politikere overhovedet elsker deres by. Hvorfor har man tilladt at opfinde en ny bydel, som skal hedde ”down-town”? Det bliver den mest dødssyge bydel i Aarhus, hvor ingen gider opholde sig på grund af vind og skygger og langt til lyset og himlen. Og for at sætte trumf på uhyrlighederne skal vi så lige have et hus på 146 m i højden.
Den gode by udmærker sig ved, at det er borgernes brug af byen, som gør den levende. Derfor skal der bygges og planlægges, så rammerne for et sådant byliv kan udfolde sig. Det påtænkte byggeri vil på ingen måde tilgodese dette krav og vil ikke tilføre byen nogen kvaliteter overhovedet.
I mange år har Aarhus Kommune arbejdet hen imod at kunne opføre et vartegn for Aarhus. Et markant bygningsværk på ca. 140 meter i højden placeret markant på Aarhus Ø ved indsejlingen til Aarhus Havn. Efter mange forhindringer er det nu lykkedes at få byggeriet påbegyndt, og ønsket om et vartegn er hermed blevet indfriet. Det er et slankt og velproportioneret hus, som er placeret markant og rigtigt.
Det vil jo være tudetosset at gentage et sådant byggeri få kilometer derfra. Endda med et hus, som slet ikke indeholder de samme arkitektoniske kvaliteter. Aarhus vil miste sit vartegn på Aarhus Ø, som vil blive devalueret, hvis der bygges en pendant et andet sted på havnen. Byen bliver jo til grin.
Høje huse skal ikke stå foran, men bagved og gerne i højtplacerede forstæder.
Det ønskede byggeri har ingen relevans for området. Der vil igen blive bygget et højt hus i første række, således at bagvedplacerede bygninger får deres udsigt over bugten begrænset. Det gælder også udsigten fra Aros. Høje huse skal ikke stå foran, men bagved og gerne i højtplacerede forstæder.
Uanset hvad bygherren siger, vil vind og skygger volde store problemer. Oplevelsen i den gode by er jo bl.a., at man kan se himlen og lyset. De høje huse vil begrænse dette, og et hus på 146 meter vil på dette sted være aldeles voldsomt.
Aarhus Kommune er ved at udvikle et nyt, spændende alternativt område omkring Kulbroen med vægt på mindre industrier og innovative virksomheder i et miljø, som vil udtrykke sig som noget særligt. Et byområde i øjenhøjde. Det kan derfor undre, at man som bagtæppe for dette spændende projekt vil lade opføre et 146 meter højt identitetsløst bagtæppe.
Hvad er argumentet for at bygge i den højde? If. bygherrens repræsentant, Morten Sparvath Thomassen, at det er for at byde ind med nyt byggeri i Aarhus, hvor man markerer, at byen ikke længere blot er en købstad, men en storby. Udsagnet er noget vrøvl! Aarhus er en stor by, men ikke nogen storby, hvilket man vil kunne forvisse sig om fra toppen af selv mindre højhuse med udsigt til skove og marker! Samtidig udtaler han, at huset er så tæt på centrum, at du får en helt særlig panoramaudsigt til både Samsø og Helgenæs og til resten af byen.
Udsigten til midtbyen er jo problemet. Du kan fra de øverste etager se ned i gårde og gader og langt ud i periferien. Omvendt vil du fra gårde og gader se op på dette hus som et overvågende fremmedelement.
Jeg er samtidig af den opfattelse, at det viste højhus ikke indeholder arkitektoniske kvaliteter, som må kræves af et så markant byggeri. Det ved ikke rigtig, om det vil være højt eller lavt. De vandrette linjer og forskydninger virker umotiverede, og huset minder mig desværre om de klodstårne, som bygges i byens vuggestuer.
Man kan flere steder se illustrationsmateriale om bygningens udseende, men de er ikke retvisende. Om der er afleveret et ædrueligt materiale til bedømmelse af bygningens størrelse, er uklart. På forsiden af JP Aarhus den 6. november er vist en illustration af huset set fra Sydhavnsgade. Skorstenene i baggrunden er ca. 100 m høje, og hvis man flugter disse højder, må man konstatere, at det viste hus kun er ca. 90 meter og ikke 146 meter højt. Det er jo også uinteressant at se bygningen fra en flyver i 100 meters højde som vist inde i den samme avis.
Vi har tidligere her i Aarhus været ofre for fotomanipulation. Vi husker tydeligt Bruuns Galleri, som pludselig rejste sig som et bagtæppe bag banegården trods lovning om det modsatte. Derfor er det vigtigt, at der ligger et korrekt beslutningsgrundlag, når projektet præsenteres for byrådet og for offentligheden.
Det mest afgørende er, hvordan huset præsenteres og opleves i midtbyens gadebilleder. F.eks. vil højhuset rejse sig bag teatrets smukke facade som en stor klods. Det er jo ikke noget, som beriger hverken teatret eller Bispetorvet. Samme situation vil ske mange andre steder i byen, fordi bygningen er så stor. Vi har kendt problemstillingen før, bl.a. da Prismet blev bygget og skamferede Den Gamle Bys gader. Det er der mange politikere, som siden har fortrudt. Det her er 10 gange større, og mange af Aarhus bys gader vil blive skamferet på samme måde. Byhusene i Aarhus vil pludselig se små ud og dermed også blive latterliggjort.
Man kan skrive meget om dette monstrum af et misfoster, men man undres over, at Aarhus Kommune har bragt det frem til en foreslået kommuneplansændring og lokalplansudarbejdelse, når man tænker på, at huset vil fremstå som et voldsomt fremmedelement.
Hvor vil det være trist, hvis dette hus bliver opført. Det ville være et udtryk for en afstumpet holdning i forhold til byens skala, historie, kultur og ikke mindst det nye udtryk livability. Jeg kender ingen anden by med respekt for sig selv, som kunne finde på at gennemføre et så hensynsløst byggeri i nærheden af en historisk midtby.
Jeg vil hermed opfordre vores politikere til vise rygrad og afvise dette byggeri.
I modsatte fald vil I alle blive faddere til byens eget Trump Tower.