Det er problematisk at plante træer på en gammel byplads
Rådmand Büynamin Simsek har valgt den lette løsning ved at sløjfe ”Torvenes Brøndsløjfe”. Tilsyneladende.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Måske gør rådmand Bünyamin Simsek (V) ret i at opgive en løsning på problemet ”Torvenes Brøndsløjfe” – ved i stedet at fjerne det. Og til erstatning skabe en andet vistnok mere kolonihaveagtig installation.
Det har jo været en rigtig aarhushistorie igennem mange år. Fordi man i den løbende debat har ”rettet smed for bager”. I stedet for de ansvarliges åbne erkendelse af, at visse fundamentale tekniske forudsætninger ikke var blevet analyseret godt nok i forbindelse med valget af Toubros elegante skulptur til torvet, kom opmærksomheden efterhånden til kun at dreje sig om den – efter åben konkurrence – udvalgte figur ”Torvenes Brøndsløjfe” alene, og kun om smag.
Og her satte traditionalisterne sig tungt og uflytteligt på deres bænk med de letteste ”argumenter”, og da ingen med indflydelse åbenbart orkede at tage kampen op, har Simsek nu vurderet, at problemet er gået i hårdknude. Så hvorfor ikke omsider strække våben og uden en løsning i sigte bare slette problemet? Til fordel for en anden torvefornyelse, altså finde en ”politisk løsning”. Hvor det engang var et lille revolutionært tiltag at oprette kolonihaver uden for byen, synes det omvendt nu at være et borgerligt ditto at flytte kolonihaver ind i byen.
Men med de antydninger til en fornyet begyndelse på torveproblematikken, som ses i artiklen fra 12. juni, kan historien let gentage sig, hvis misteltenen ikke tages i ed denne gang. ”Vanddragens” teknikum under jorden skal ganske vist fornys, kan man læse. Men: at plante træer på en gammel byplads ser måske let ud – men er problematisk, hvis man ser fremad.
Gør man det, vil man opdage nogle ubehagelige risici om et par generationer, fordi bytræer ikke har de rette forhold at vokse under. I hvert fald ikke, hvis den på dette punkt erfarne tyske skovfoged og forfatter Peter Wohlleben har ret: Læs i hans ”Træernes hemmelige Liv”, specielt side 120-123 om ”gadebørn”, dvs. bytræer. Hvis de ”kolonihaveagtige” visioner, der foresvæver rådmanden og hans rådgivere, overhovedet skal have en bedre chance end den udskældte Toubro-skulptur, så vil det nok være tilrådeligt med et mere seriøst forarbejde end det, som ”Torvenes Brøndsløjfe” øjensynligt har fået.