Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs ønsker ikke at bekæmpe velkomstcentret med næb og kløer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvis man læser artiklerne i dagspressen i forbindelse med, hvad de benævner som ”slagsmålet om nationalparkens planlagte byggeri af et nyt velkomstcenter” skulle Danmarks Naturfredningsforening angiveligt nu være i oprør, åbne en ny front og indlede en storoffensiv for at kæmpe med næb og klør til det sidste imod planerne. Den mærkelige krigeriske retorik sælger sandsynligvis aviser, men vi mener, at ordvalget ligger langt fra den måde, vi i foreningen selv synes, vi forholder os til nationalparkens planer.

Da den folkelige debat om velkomstcentret af og til har været tilsvarende følelsesbetonet, vil vi her forsøge at klargøre vores position:

Danmarks Naturfredningsforening har i 80 år haft retten til at foreslå fredninger som redskab til at beskytte sårbar og truet natur, dyr og planter og til at bevare landskabelig skønhed. Vi er derfor naturligvis særlig opmærksomme, når lokalplanen til et velkomstcenter lanceres i et kystnært og fredet område.

Med den påtænkte placering er der grund til at være ekstra påpasselig, når man - som os - tænker i kategorier som landskabsfredning, kystnærhedszone, strandbeskyttelses- og skovbyggelinjer for ikke at forglemme Natura2000.

Efter vores mening er selve centret, med et meget dygtigt bygningsarkitektonisk, såvel som landskabsarkitektonisk greb, forsøgt tilpasset og underordnet det fredede landskab på en heldig måde. Vi kan sagtens se for os, at bygningen kommer til at fremstå som en del af naturen og stedet, især hvis taget bliver tækket med græstørv og den påtænkte tagterrasse undlades.

Vi frygter dog, at såfremt det bagvedliggende, naturskønne, fredede landskab, som bygningen tydeligvis er tænkt som en del af, fjernes til fordel for et spraglet og koloristisk baggrundstæppe af biler og store turistbusser med reflekser i mange forskellige farver, vil hele projektets ide og gode intentioner lide stor skade og sandsynligvis i sidste instans fremstå en smule mislykket.

Vi frygter også, at den nødvendige belysning af p-pladsen vil ødelægge og kompromittere forestillingen om en oltidshøj, der svævende på et lysende bånd åbner sig for den besøgende ved nattetide; et scenarie som arkitekterne så fint har forsøgt at visualisere.

Vi anerkender naturligvis behovet for et større parkeringsanlæg i tilknytning til centret og foreslår derfor en alternativ placering nord for Molsvej i området på den anden side af vejen, der allerede anvendes til en interimistisk og periodevis benyttet parkeringsplads.

Man bør efter vor mening flytte biler og busser væk fra landskabs- og udsigtsfredningens kerneområde, til denne lavere og langt mindre visuelt eksponerede beliggenhed. P-anlægget bør naturligvis forbindes med centerområdet ved hjælp af en gangtunnel under Molsvej.

Parkeringspladsen ved Jagten Hus kunne danne forbillede og inspirationskilde til udformningen af anlægget. Ved en dygtig landskabsarkitektonisk bearbejdning er bilerne her, næsten skjult bag en nænsom hævning af terrænet, ud mod landevejen.

Med baggrund i ovenstående betænkeligheder omkring det skæmmende p-anlæg i fredningens kerneområde har vi følt os nødsaget til at foretage os følgende:

For det første har vi klaget til Planklagenævnet over, at kommunen ikke har ønsket at foretage en egentlig miljøvurdering i forbindelse med lokalplan 420.

For det andet har vi klaget til Kystdirektoratet over, at Hack Kampmann-husets status som bolig søges ændret til erhverv.

For det tredje har vi fulgt op med et kritisk at høringssvar vedr. selve lokalplan 420, hvor vi påpeger, at centret i den påtænkte udformning kan anlægges inden for den allerede gældende lokalplan 41. På den baggrund kunne kommunen alene have nøjedes med at udarbejde en lokalplan, omhandlende det førnævnte område på den anden side af Molsvej.

Såfremt nationalparken ikke bliver sit ansvar som bygherre og nationalpark bevidst og reviderer de nuværende planer for parkeringsanlægget, der efter vores mening er ødelæggende både for projektets fine intentioner, udsigten fra ruinen og den omkringliggende fredede natur, bliver DN-Syddjurs desværre nødt til at fastholde og udbygge vores klager yderligere.