Det er katastrofalt, borgmester
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
"Det bliver en mellemstor sparerunde, hvor man mange steder kommer til at mærke forringelser, men det er ikke en katastrofe".
Sådan siger borgmester Jacob Bundsgaard til JPAarhus om den kommende sparerunde, hvor der i Aarhus Kommune samlet set skal spares i omegnen af 300 mio. om året.
Kære Jacob Bundsgaard og resten af byrådet.
Jeg er desværre bange for, at borgmesteren slet ikke har ret. Jeg er oprigtig bange for, at besparelser på handicapområdet kan medføre netop katastrofer.
LEV Aarhus har sammen med andre gode kræfter medvirket i fortællingen om de mange familier med børn med handicap, der bliver hjulpet helt utilstrækkeligt i Aarhus Kommune. I nogle tilfælde med meget svære følger for familierne - forældre der eksempelvis har fået PTSD, er røget ud af arbejdsmarkedet, søskende der har fået det meget svært, familier der er på nippet til at gå i opløsning. I mine øjne katastrofer for de ramte familier.
LEV Aarhus har også gennem de sidste år fortalt social- og beskæftigelsesudvalget om flere tilfælde af omsorgssvigt og situationer på bostederne for mennesker med udviklingshæmning, der har været på kanten af eller helt ud over kanten af det forsvarlige. Mennesker, der ikke har fået selv den mest basale pleje - bad, medicin, tandlægehjælp. Mennesker med udviklingshæmning, der er alt for meget overladt til sig selv, selvom de har massive støttebehov. Mennesker med udviklingshæmning, der har været i farlige situationer, der kunne være potentielt livstruende og kunne være endt i en katastrofe. Jeg kan garantere borgmesteren og resten af byrådet, at det opleves som katastrofalt for os pårørende, når vi igen oplever, at vore voksne børn ikke får den pleje og støtte deres handicap kræver.
Situationen på bostederne for mennesker med udviklingshæmning lider under de mange, mange millioner, der blev sparet på området for nogle år siden. Området lider også under, at Aarhus Kommune ikke mere visiterer til de specialiserede tilbud, der tidligere fandtes i amterne og regionerne, men selv tager sig af alle borgere - vel at mærke uden at erkende, at der i så fald skal tilføres flere penge både pga. det større antal borgere med handicap og pga. den større tyngde hos nogle borgere.
Handicapområdet er efterhånden sparet sønder og sammen. Medarbejderne på bostederne lider under det, hvilket medfører sygefravær, vikarer, hastige medarbejderudskiftninger. Med dalende faglighed til følge. Og desværre også med frygt for katastrofer.
LEV Aarhus beder indtrængende om, at der ikke spares mere på området. Alle politikere ved, hvordan Aarhus på handicapområdet er rutsjet fra en position som en af de førende kommuner i landet til en plads i den allernederste ende af skalaen, når man sammenligner med andre kommuner. Ingen, hverken mennesker med udviklingshæmning, medarbejdere eller pårørende, kan holde til mere.
I stedet beder vi om, at der tilføres området flere penge. Borgmesteren udtaler, at der vil være et lille råderum til nye investeringer. Udvid råderummet med en skattestigning og lad noget af dette råderum tilfalde mennesker med handicap. Noget må og skal der gøres.