Gellerup har brug for en bedre plan

Byrådet i Aarhus har valgt at ignorere borgere og boligforeninger i en helt unødvendig striks fortolkning af regeringens udspil mod parallelsamfund. Hvad skal man tro om byrådets hastværk?

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: JP

Da statsministeren tidligere i år fremlagde regeringens udspil om “Ét Danmark uden parallelsamfund”, fremhævede han udviklingen i Gellerup som den væsentligste inspirationskilde til regeringens forslag.

Det gjorde han med god grund, for realiteten er, at vi i Gellerup, cirka 10 år efter at vi sammen med Aarhus Kommune vedtog planen for omdannelsen af Gellerup, er kommet meget langt:

Det nye vejsystem har åbnet Gellerup og Toveshøj op og udgør rygraden i de nye kvartersdannelser. 1.000 nye boliger - ejerboliger, andelsboliger og ungdomsboliger - skyder sammen med erhvervsbyggerier op af jorden. Nye attraktioner i form af et af byens fineste parkanlæg samt det nye sports- og kulturcampus inviterer byen indenfor.

Alt sammen synligt for de mange aarhusianere, som er begyndt at lægge vejen forbi.

Regeringens lovforslag mod parallelsamfund, som blandt andet vil stille krav om, at der maksimalt må være 40 pct. almene familieboliger i udsatte boligområder i 2030, er derfor næppe rettet mod Gellerup, fordi vi allerede har foretaget betydelige nedrivninger, og fordi den oprindelige plan er så ambitiøs og så langt fremskreden.

Det vil have en trist virkning i hele det næste årti – uden den mindste garanti for, at det i sidste ende fører til noget godt.

Men den kommende lovgivning giver formentlig kommunerne hidtil usete beføjelser i de udsatte boligområder i Danmark. Det lader til, at byrådet i Aarhus - med borgmesteren i spidsen - har et ønske om at være hårdere end de hårdeste ved en helt unødvendig striks fortolkning af den kommende lovgivning.

I hvert fald har byrådet lanceret et såkaldt stort forlig, som lægger op til at bruge disse beføjelser netop mod Gellerup. Byrådet vil nedrive 600 boliger og sælge 120, og borgmesteren begrunder forslaget med krav fra den kommende lovgivning.

Samtidig har rådmand Kristian Würtz (S) dog udtalt (til radio 24syv), at byrådets krav ikke er begrundet i lovgivningen. Og det er faktuelt, at den kommende lovgivning i Gellerup kan håndteres med meget beskedne nedrivninger.

Så hvad skal man egentlig tro om byrådets hastværk?

Ud over forvirringen finder vi af flere årsager byrådets forlig kritisabelt. For det første har byrådet drøftet udviklingsplanen uden den mindste inddragelse af berørte borgere og boligforeninger. Hverken de boligforeninger, hvis boliger skal nedrives, eller byens andre boligforeninger eller boligafdelinger, som i sagens natur kommer til at huse de mange mennesker, som efter byrådets plan skal tvangsflyttes, har været hørt eller inddraget.

Og byrådet har tilsyneladende ingen planer om at involvere områdets beboere, men fæstner lid til at den kommende lovgivning giver lovhjemmel til helt at forbigå beboerne. Dermed forlader byrådet den samarbejdslinje, som har været en af hjørnestenene i den nuværende helhedsplan og sikret bred opbakning til den hidtidige udvikling.

For det andet er byrådets forlig udarbejdet på tre forhandlingsdage uden inddragelse af fagfolk.

Hvor var indspillene fra dygtige arkitekter, som kan skabe attraktive byrum? Hvor var de private ejendomsudviklere, som kan sikre, at området forbliver et interessant sted at investere? Hvor var byplanlæggerne, som ved, hvad der kan bidrage til godt byliv? Og hvor var de fagfolk, som har viden om de sociale dynamikker, som kan bidrage til, at bydelen får glæde af nye og ressourcestærke beboere?

Svaret er, at de i hvert fald ikke var på rådhuset, mens byrådet forhandlede. Alene bistået af kommunale embedsmænd valgte byrådets flertal at definere et krav til nedrivninger og lade byudviklingen være en tilbageregning fra det politiske mål. Det skal i den kommende tid konkretiseres, hvad byrådsflertallets plan vil indebære for den samlede vision om en fuldt udfoldet bymæssig kvartersdannelse i området.

Der er betydelig risiko for, at forliget vil efterlade bydelen som et halvgjort byudviklingsprojekt uden den helhedsvirkning, som kan opnås gennem en samlet byplan. Det kan dramatisk sænke ambitionsniveauet for den nye bydel og medføre, at målsætningen om mere end en fordobling af områdets indbyggerantal, ikke kan nås.

Dette kan igen medføre, at der ikke skabes det tilstrækkelige grundlag for de nye virksomheder, kulturliv, cafeer, byliv, institutioner osv., som skal løfte bydelen. Og dertil en langstrakt periode, hvor store områder af bydelen præges af nedrivningsmaskiner og byggetomter og af beboere uden tro på projektet.

Det vil have en trist virkning i hele det næste årti – uden den mindste garanti for, at det i sidste ende fører til noget godt.

Brabrand Boligforening er enig i, at der er behov for at vedtage en ny udviklingsplan for Gellerup og Toveshøj, fordi udviklingen i de sidste år er gået over al forventning.

Den oprindelige plan var visionær og har skabt et solidt afsæt for den positive udvikling, men i takt med at de nye kvarterer opstår, melder der sig spørgsmål, som skal analyseres og besvares; Spørgsmål om fx de nye kvarterers arkitektoniske identitet og fortætning, bygadens (Karen Blixens Boulevard) funktion, behov for en ny skole og daginstitutioner, City Vests og Bazarens fremtid, udviklingen af det nye verdensbad, krav til parkering etc. etc.

Samtidig hviler både regeringens og byrådets forudsætning, om at en blanding af samfundsgrupper vil styrke integration og modvirke, at nogle grupperinger lever i en parallelkultur, på et tyndt grundlag.

Der er ikke megen evidens for, at tvangsflytninger og større diversitet i boligtyper uden videre vil få den ønskede effekt. Derfor er der brug for, at den kommende udviklingsplan analyserer og beskriver håndtering af modtagelsen af de mange nye beboere.

Hvad skal der til, for at både den ressourcestærke og den ressourcesvage får glæde af naboskabet? Hvordan sikrer vi, at den ufaglærte, enlige somaliske mor og hendes børn rent faktisk får gavn af, at nabofamilierne i fremtiden er veluddannede maskinmestre eller sygeplejersker? Og hvordan åbner vi øjnene for, at kulturel mangfoldighed i hverdagen opleves positivt?

Det er ikke en selvfølge, at det sker, og det er måske projektets største barriere og udfordring.

Allerede tilbage i efteråret 2017 indledte vi drøftelser med Aarhus Kommune om en ny udviklingsplan, som skulle stå på skuldrene af den hidtidige plan. Sammen definerede vi temaerne for de kommende drøftelser i forventningen om, at boligforeningen sammen med Aarhus Kommune skulle frembringe et systematisk og kvalificeret grundlag for forhandlingerne om den kommende udviklingsplan. Som bekendt gik byrådet enegang – og med et forlig som kun perifert berører de vanskeligste emner.

Derfor ser Brabrand Boligforening sig nu nødsaget til selv at udarbejde en plan, som belyser og besvarer en række af de centrale spørgsmål. Allerede i august har vi inviteret byudviklere, universitetsfolk, investorer, iværksættere og arkitekter til at bidrage med viden og ideer på en 24 timers Camp.

Vores ambition er at tilvejebringe et grundigt og sagligt fundament for det kommende årtis fortsatte positive udvikling af Gellerup og Toveshøj.

Mange vil spørge, om boligforeningens plan kan indeholde nogle af de nedrivninger, som byrådet er så fokuseret på? Svaret er, at beboerne i Gellerup selv har vedtaget den plan, som har betydet, at 332 boliger – mere end fem boligblokke – allerede, som de første i et udsat boligområde i Danmark, er nedrevet på blot fire år.

Det bærende princip har været, at nedrivninger skal have en logik, som ikke beror på en matematisk procentsats udtænkt af teknokrater på et rådhus eller i et ministerium. Derimod kan funktionelt begrundede nedrivninger være et ubehageligt, men i visse tilfælde nødvendigt redskab for at skabe plads til noget andet og bedre.

Ligesom de hidtidige nedrivninger har skabt mulighed for de nye veje, nye arbejdspladser og andre boligtyper, skal også kommende nedrivninger have et rationale. Men nedrivninger kan aldrig stå alene.

Alt dette vil sammen med talrige fagfolks viden og ideer indgå i formuleringen af den nye udviklingsplan for Gellerup og Toveshøj, som vi vil fremlægge i efteråret, når lovgivningen er vedtaget i Folketinget.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.